Rapporten ”Luftforureningens indvirkning på sundheden i Danmark” er udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, i samarbejde med universitetets Institut for Folkesundhed, Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab og Kræftens Bekæmpelse.

Blandt rapportens konklusioner er:

- at både internationale og danske studier viser, at luftforurening påvirker befolkningens sundhed negativt. De negative effekter ses ved udsættelse for korte episoder af forhøjet luftforurening såvel som ved langtidsudsættelse for generelt forhøjet luftforurening.

- at Danmark overholder grænseværdierne for alle de luftforureningskomponenter, som indgår i EU’s luftkvalitetsdirektiver undtagen kvælstofdioxid.

- at resultaterne fra overvågningen af luftkvaliteten viser, at luftforureningsniveauerne er faldende i Danmark. For bly, benzen og svovl har reguleringer ført til betydelige reduktioner, mens der for kvælstofdioxid er sket et begrænset fald. Luftens indhold af partikler i Danmark er ligeledes aftaget.

- at Danmark har et unikt sygdoms-og personregistersystem som i kombination med de detaljerede metoder til opgørelse af luftforureningsudsættelse har gjort det muligt at linke luftforurening til negative helbredseffekter i befolkningen selv ved relativt lave niveauer.

- at beregninger viser, at langtidsudsættelse for luftforurening i Danmark kan tilskrives ca. 4.000 for tidlige dødsfald i 2000, og at dette tal vil falde til ca. 2.200 i 2020. Tallet for 2011 er ca. 3.300 for tidlige dødsfald. Hertil kommer effekten af korttidsudsættelse for luftforurening (ozon og svovldioxid), som er beregnet til ca. 140 for tidlige dødsfald i 2011. Beregninger af langtids- og korttidseffekter omfatter ikke effekter af såkaldte sekundære organiske partikler, der dannes via de kemiske reaktioner i luften. På baggrund af disse resultater er de samlede helbredsrelaterede eksterne omkostninger, som følge af luftforurening, beregnet til ca. 34 milliarder kr. for år 2000, faldende til ca. 29 milliarder kr. i år 2011 og ca. 19 milliarder kr. i 2020.

- at en række andre negative helbredseffekter kan relateres til såvel korttids som langtidsudsættelse for luftforurening med større eller mindre grad af dokumentation af sammenhæng mellem eksponering og effekt. Disse effekter omfatter for eksempel spædbarnsdødelighed, nedsat fødselsvægt, påvirkning af intelligensudvikling, udvikling af lungefunktion, diabetes, slagtilfælde og andre kræftformer end lungekræft efter langtidsudsættelse. Korttidseffekter omfatter endvidere indlæggelser for andre sygdomme, symptomer, medicinforbrug og sygedage.

- at danske forureningskilder (især landbrug, ikke-industriel forbrænding i bl.a. husholdningerne og trafik) bidrager med ca. 25 procent af de helbredsrelaterede eksterne omkostninger, mens resten er relateret til bidrag fra udlandet inklusive international skibstrafik.

Kontakt: Professor Ole Hertel, tlf. 8715 8514, oh@dmu.dk 
             DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi 
             Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet

             Seniorforsker Thomas Ellermann, tlf. 8715 8526, tel@dmu.dk 
             DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi
             Institut for Miljøvidenskab, Aarhus universitet

Luftforureningens indvirkning på sundheden i Danmark. Ellermann, Thomas, Brandt, Jørgen, Hertel, Ole, Loft, Steffen, Jovanovic Andersen, Zorana, Raaschou-Nielsen, Ole, Bønløkke, Jakob & Sigsgaard, Torben. 2014. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 151 s. - Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96

Sammenfatning  Hele rapporten i pdf-format (3,7 MB)