Aarhus Universitets segl

Oliespild største trussel fra skibstrafikken mod arter og økosystemer i Disko Bugt

Fem havområder i Disko Bugt og Store Hellefiskebanke ved Vestgrønland er af DCE og Grønlands Naturinstitut identificeret som særligt følsomme over for forstyrrelser relateret til en potentielt voksende skibstrafik i området, hvor oliespild vurderes at udgøre den største trussel.

Krydstogtskib ud for Qeqertarsuaq (Godhavn) på Diskoøen. Foto: David Boertmann
Krydstogtskib ud for Qeqertarsuaq (Godhavn) på Diskoøen. Foto: David Boertmann

Det fremgår af rapporten ’Analyse af mulig økosystembaseret tilgang til forvaltning af skibstrafik i Disko Bugt og Store Hellefiskebanke’ fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Baggrunden for øget fokus på miljøeffekter af skibstrafikken er de stigende globale temperaturer, der fører til stadig større og længerevarende isfrie havområder i Arktis i sommerperioden. Den udvikling giver nye muligheder for mere skibstrafik i forbindelse med transport af passagerer og gods, udnyttelse af mineralressourcer (minedrift og offshore-virksomhed), fiskeri og turisme.

Rapporten giver en præsentation af undersøgelsesområdets økosystemer og nøglelevesteder og vigtige og følsomme arters udbredelse, bestandsstørrelser og trækkorridorer. Undersøgelsesområdet har stor biologisk betydning, og for flere arter som f.eks. hvidhval og hvalros er området - eller dele af det - af kritisk betydning, dvs. at bestandenes trivsel er afhængig af områdets tilstand.

Kort over følsomme områder i Disko Bugt og Store Hellefiskebanke

De fem delområder i Disko Bugt og Store Hellefiskebanke, der i perioder er særligt følsomme og hvor der er grundlag for skærpet opmærksomhed i forhold til miljøpåvirkninger fra skibsfart. Det kan f.eks. dreje sig om at lede transitskibsfart uden om områderne efterhånden, som skibsfarten øges. Hvis transittrafik kan holde sig vest for de røde/orange områder, er der mindre sandsynlighed for, at et oliespild vil kunne nå de mest følsomme områder.

 

Væsentligste miljøpåvirkninger

Rapporten belyser den eksisterende skibstrafik i området og giver et bud på den fremtidige skibstrafik.

De væsentligste miljøpåvirkninger fra skibsfart, som området er følsomt over for, omfatter oliespild, støj og forstyrrelse over vand, støj under vand samt risiko for kollisioner mellem skibe og visse hval- og fuglearter. Disse miljøpåvirkninger kan ofte virke sammen med påvirkningerne fra andre sektorer som kommercielt fiskeri, fangst, råstofefterforskning og turisme. Rapporten anbefaler derfor, at der i planlægningen af den fremtidige regulering i området arbejdes hen imod en helhedsforvaltningsplan for alle sektorer (en Ecosystem Based Management-plan) inspireret af et igangværende arbejde under Arktisk Råd og norske helhedsforvaltningsplaner.

Rådgiver Tom Christensen, DCE, der er hovedforfatter på rapporten, siger, at der aktuelt ikke er behov for yderligere regulering af skibstrafikken, der i dag er relativt lille i de undersøgte farvande.

”Men når det gælder en endelig vurdering af miljøeffekter fra skibstrafikken i forhold til olie og kemikalier, så må vi afvente den risikoanalyse for havmiljøet i Grønland, som Forsvaret er i færd med at udarbejde,” siger Tom Christensen.

Ifølge Tom Christensen er det således anbefalingen, at der dels sættes særligt fokus på de fem delområder, dels at man her bør overveje overvågning af udvalgte miljøindikatorer for at fastlægge økosystemernes status og dermed også at følge ændringer med muligt behov for regulering til følge. 

Generelt peger rapporten på, at den nuværende viden om spredning, fordeling og effekter i forbindelse med et eventuelt spild af tung brændselsolie fra skibstrafikken i Grønland er mangelfuld.

Rapporten er finansieret med støtte fra Miljøministeriet via programmet for miljøstøtte til Arktis (DANCEA).

 

Den anvendte metode 

Der er arbejdet med en analyse af den rumlige fordeling af 41 vigtige marine arter/økosystemkomponenter.
De biologisk mest vigtige områder er identificeret og beskrevet på baggrund af den rumlige analyse. Der er i den forbindelse foretaget en værdisætning af arternes/økosystemkomponenternes indbyrdes betydning. De anvendte kriterier for værdisætningen er foretaget ud fra blandt andet Biodiversitetskonventionens EBSA-kriterier (Ecologically or Biologically Significant Marine Areas) og den Internationale Søfartsorganisations (IMO´s) PSSA-kriterier (Particularly Sensitive Sea Areas).  
På baggrund af de biologiske kortlag og en vurdering af arternes/økosystemkomponenternes specifikke følsomhed over for konkrete miljøpåvirkninger af skibsfart, er der endvidere gennemført en rumlig analyse af den relative følsomhed over for skibsfartsafledte miljøpåvirkninger.

Læs gerne: Sårbare havområder ved Grønland udpeget

Kontakt: Rådgiver Tom Christensen, tlf. +45 8715 8618, toch@bios.au.dk
              DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
              Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Analyse af mulig økosystembaseret tilgang til forvaltning af skibstrafik i Disko Bugt og Store Hellefiskebanke. Christensen, T., Mosbech, A., Geertz-Hansen, O., Johansen, K.L., Wegeberg, S., Boertmann, D., Clausen, D.S., Zinglersen, K.B. & Linnebjerg, J.F. 2015.  Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 102 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 61

Sammenfatning  Eqikkaaneq  Summary  Hele rapporten som pdf (11 MB)