Rensdyr, fugle og hvaler i Grønland opfatter menneskers aktivitet på samme måde, som hvis de møder et rovdyr: De flygter. Trafik med fly, skib eller snescooter kan derfor have en negativ effekt på de vilde dyrs adfærd og deres evne til at finde tilstrækkelig føde. Denne mangel på føde kan på længere sigt lede til nedsat frugtbarhed og dermed nedgang i bestandene.

Dyrene er mest udsatte, når mange individer samles på et begrænset areal – for eksempel fældende fugle, eller når dyrene har unger.

Der findes allerede regler i Grønland, som skal sikre dyrelivet mod alt for omfattende forstyrrelser, men de eksisterende regler er ikke nødvendigvis optimale, blandt andet fordi forskellige former for færdsel er omfattet af forskellige regler.

Forskere bag en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø Og Energi og Grønlands Naturinstitut har gennemgået den videnskabelige litteratur om effekter af forstyrrelse på dyrelivet, og har på den baggrund foreslået en række ændringer til de eksisterende regler.

Rapporten foreslår først og fremmest at reglerne ensrettes, således at færdsel reguleres ud fra hvor forstyrrende den er, og ikke ud fra hvad formålet med færdslen er (for eksempel om den er knyttet til minedrift eller ej).

Når det kommer til beskyttelse af fugle generelt, skal nogle af reglerne præciseres – for eksempel bør et nyt regelsæt specificere præcis hvilke arter, der er omfattet af regelsættets bestemmelser, da nogle fugle vil være mere letpåvirkelige af trafik end andre.

Rapporten kommer med en lang række konkrete forslag til mindre ændringer i reglerne. Som eksempel kan nævnes de regler som regulerer krydstogtturisme, så bådene forstyrrer havfugle mindst muligt. Som det er nu skal krydstogtskibe holde sig mindst 5 kilometer fra polarlomviens kolonier, men rapporten mener, at dette er for restriktivt og uden faglig begrundelse.

Rapporten nævner også områder hvor der er behov for yderligere viden for at kunne beskytte dyrelivet. For eksempel er der behov for nyere viden om rensdyrenes kælvning, især om de områder, hvor kælvningen foregår og hvor beskyttelse er særligt påkrævet.

Hvad angår havpattedyr nævner rapporten blandt andet at der for hvalros er behov for differentierede regler – et regelsæt, der gælder jægere, og et til turister – og at der er behov for yderligere regulering af støj fra skibe, der har en forstyrrende effekt på fx narhvaler og grønlandshvaler.

Læs hele rapporten her: (Link)

For yderligere oplysninger, kontakt venligst Morten Frederiksen, seniorforsker ved Institut for Bioscience:

Mail: mfr@bios.au.dk

Telefon: +4587158673