Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Offentligheden / Pressen

Kvælstofoxid- og partikeludledning fra dieseltog i København og Aarhus

Udledning af kvælstofoxider (NOX) og fine partikler (PM2.5) fra diesellokomotiver i byområder bidrager alene i mindre omfang til de totale udledninger af disse stoffer til luften.

ME-lokomotiv
ME-lokomotiver har efter, at DCE indhentede data til beregningerne i oktober 2012, fået monteret emissionskit, der reducerer udledningerne. Foto: René Strandbygaard - DSB

Udledningerne giver ikke i sig selv anledning til koncentrationer, der overskrider gældende grænseværdier. Det viser beregninger for Aarhus og København, som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, har udført for Miljøstyrelsen.  Styrelsen præsenterer resultaterne, der også omfatter NO2-målinger på Toftegårds Allé ved Valby Station, i rapporten ”Luftforurening fra togdrift i byområder”.

På grundlag af detaljerede oplysninger om togdriften med dieseltog i København og Aarhus har DCE beregnet udledningerne af NOX og PM2.5 fra banestrækninger og stationer samt koncentrationerne i luften i nærheden af banestrækningerne og ved DCE’s luftmålestationer i Aarhus og i København.

Derudover er der udført begrænsede, såkaldt indikative målinger af sundhedsskadelig kvælstofdioxid (NO2) på enkelte udvalgte lokaliteter som f.eks. Valby Station.

Et overordnet indtryk af togdriftens betydning i de to byområder fremgår af følgende størrelsesforhold:

  • På nationalt plan er tog ansvarlige for to procent af udledningen af NOX og for 0,3 procent af udledningen af PM2.5.
  • I Københavnsområdet (defineret som en cirkel med radius fem km omkring Københavns Hovedbanegård) er tog ansvarlige for tre procent af udledningen af NOX og 0,6 procent af udledningen af PM2.5.
  • I Aarhusområdet (i en tilsvarende cirkel omkring banegården) er tog ansvarlige for to procent af udledningen af NOX og 0,6 procent af udledningen af PM2.5.

 

Væsentlig udledning fra tog under klargøring


Opgørelserne viser, at en væsentlig andel af udledningerne i København finder sted under klargøringen af togene på klargøringsområderne ved Dybbølsbro Station og ved Hovedbanegården, nemlig ca. 30 procent af udledningerne i København for såvel NOX som PM2.5. Dette beror på de ret lange tomgangsholdetider for togene under klargøring. Det er i nærheden af disse områder, at man oplever de største forureningsbidrag fra togene. Dernæst er det stationer og selve banestrækningerne, der er mest belastede.

Ved undersøgelsen har fokus været på en overordnet vurdering, hvor der er beregnet middelværdier af koncentrationer på årsbasis for NO2 og PM2.5. Undersøgelsen dækker således ikke alle aspekter omkring forureningen fra dieseltog, eksempelvis ikke kortvarige spidsbelastningssituationer og ej heller antallet af ultrafine partikler.

Udledningerne fra togdrift er gjort op på grundlag af oplysninger indhentet i oktober 2012. I december 2012 er køreplanen ændret, så antallet af dieseltog af typen MR er faldet meget. Endvidere benyttes der et såkaldt emissionskit på ME-lokomotiver, hvilket opgørelsen ikke tager højde for. Alt i alt ville en fornyet beregning gældende for 2013 overordnet set føre til 10-20 procent lavere koncentrationsbidrag fra tog for både partikler og NOX i forhold til de gennemførte beregninger.

Kontakt: Seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen, tlf. 8715 8516, hro@dmu.dk
              DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi 
              Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet

              Seniorforsker Thomas Ellermann, tlf. 8715 8526. tel@dmu.dk        
              DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
              Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet

Luftforurening fra togdrift i byområder. Red. Helge Rørdam Olesen, Thomas Ellermann, Morten Winther, Marlene Schmidt Plejdrup, Jørgen Brandt. 2013. Miljøstyrelsen, 58 s.

Rapporten og omtale på Miljøstyrelsens hjemmeside