Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Krondyr som værktøj i naturforvaltningen

Store bestande af krondyr kan bidrage til biodiversiteten. Men der opstår ofte konflikter med landbrug og skovbrug. Indhegning kan fokusere dyrenes effekt på naturarealer.

02.09.2016 | Michael Strangholt

Krondyr skaber mangfoldighed i vores natur. Deres bid og tramp øger variationen i vegetationen og skaber spirebede, de hjælper med frøspredning og deres ekskrementer og ådsler er vigtige levesteder for specialiserede dyr og svampe. Men store bestande af fritgående dyr kan også forvolde stor skade på afgrøder og i plantager. For at sikre dyrenes effekt på naturarealerne kan man hegne dem ind.

Det viser en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hvor forskere har undersøgt krondyrenes føde i Klelund Dyrehave, et indhegnet naturområde, og i kulturlandskabet udenfor hegnet. Rapporten demonstrerer, hvordan man kan  bruge DNA-analyser af krondyrekskrementer til undersøgelse af krondyrenes føde.

Klelund Dyrehave har som formål at skabe et dynamisk og mangfoldigt naturområde, hvor naturlige processer, som bl.a. krondyrenes græsning, bidrager til at øge biodiversiteten på de ca. 1.400 hektar, som udgør dyrehaven. Her forsøger man bevidst at udnytte krondyrenes økosystemeffekter til at skabe øget biodiversitet i dyrehaven. Dyrehaven er indhegnet for at fokusere dyrenes effekt på naturarealerne indenfor dyrehaven.

I rapporten “En DNA-baseret undersøgelse af fødevalg hos krondyr i Klelund Dyrehave” har forskere nu beskrevet den årlige variation i krondyrenes føde samt vist at føden i det indhegnede naturområde afviger fra føden i kulturlandskabet.

Når krondyr frit kan bevæge sig i landskabet, går de efter det mest næringsrige foder, typisk i form af landmændenes afgrøder. “Udenfor hegnet æder dyrene mindre gran, lyng, siv og halvgræs, men æder til gengæld planter fra bl.a. amarantfamilien, som inkluderer almindelige afgrøder som roer, rødbeder osv. Der er også stor forskel i kvælstofindholdet. Ekskrementer udenfor hegnet indeholder signifikant større mængder kvælstof end indenfor hegnet, hvilket tyder på en mere næringsrig føde udenfor hegnet”, hedder det blandt andet i rapporten.

Krondyrenes færden i Klelund Dyrehave er fuldt ved GPS-sporing af udvalgte individer. Deres præference for forskellige habitattyper stemmer overens med årstidsvariationen i tilgængelige fødekilder og krondyrenes fødevalg.

 

Læs rapporten “En DNA-baseret undersøgelse af fødevalg hos krondyr i Klelund Dyrehave” her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst postdoc. Camilla Fløjgaard: camf@bios.au.dk

Offentligheden / Pressen, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Institut for Bioscience