Aarhus Universitets segl

Internationale miljø-erfaringer med skifergas

Hvad sker der med grundvandet, når man anvender fracking til at udvinde skifergas? Og kan skifergas-boringer forårsage jordskælv?

Det er blandt emnerne fortæller en ny rapport, der samler eksisterende viden om, hvordan efterforskning og indvinding af skifergas kan påvirke miljøet.

Rapporten er udarbejdet for Naturstyrelsen af Danmarks Tekniske Universitet (DTU), DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Rapporten beskriver de forskellige faser i forbindelse med indvinding af skifergas og giver en detaljeret gennemgang af forskellige risici ved skifergas. Rapporten beskæftiger sig også med, hvordan man kan undgå negative virkninger på miljøet. Rapporten giver et øjebliksbillede af internationale miljø-erfaringer i forbindelse med efterforskning og udvinding af skifergas.

Rapporten vil sammen med erfaringerne fra energiselskabet Totals boring i Nordjylland bidrage til  Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering vedrørende skifergas.

Læs hele rapporten her.

Kontakt for yderligere oplysninger:
Michael Strangholt
+45 87151354
mis@dce.au.dk