Forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi gik i sommer på vingerne for at tælle fældende fugle i Vestgrønland. Resultaterne viser en kraftig tilbagegang i antallet af blisgæs.

Blisgæs, der ikke kan flyve, er bundet til det område de har valgt at fælde i. Et fældeområde skal derfor tilgodese gæssenes behov for føde i 3-4 uger samt indeholde søer eller en elv, hvor gæssene kan søge tilflugt i tilfælde af forstyrrelser fra mennesker eller rovdyr, for eksempel fjeldræv.

De grønlandske blisgæs fælder deres svingfjer i begyndelsen af juli, og i de næste 3-4 uger er de ikke i stand til at flyve. Ynglende fugle fælder cirka to uger senere end ikke ynglende fugle. Selv om gæssene i fældeperioden skal opbygge nye fjer, er de normalt i stand til at holde deres kropsvægt. Blandt andet sparer de energi, fordi de ikke kan flyve.

Blisgæssene er ret sky, og de flygter, hvis man kommer nærmere end 1000 meter, og optællingen foregår derfor fra luften.

Bestanden har siden årtusindeskiftet været i tilbagegang og tæller nu cirka 18.000 individer.

Ederfugle blev også talt i forbindelse med sommerens overflyvninger ved Diskobugten. Bestanden af ynglende ederfugle har været i fremgang i området siden en forårsfredning blev indført i 2001, og den nye optællingen viste, at der i 2015 var tre gange så mange fældende ederfugle langs kysterne af Disko end i 1998.  

Baggrunden for sommerens optælling af fugle er et forskningsprogram, som skal levere oplysninger til en strategisk miljøvurdering af olieaktiviteter på Disko og Nuussuaq-halvøen.

Myndighederne planlægger at åbne området for olieefterforskning i efteråret 2016.

Man kan læse hele rapporten her.