Fødegrundlaget er i orden og når fuglenes flokkes i reservaterne tyder det på, at jagt- og adgangsrestriktioner bliver fulgt og derved bidrager til fuglenes trivsel. 

Det fremgår af ny rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Rapporten repræsenterer den største og hidtil eneste samlede gennemgang af statens natur- og vildtreservater. 

Danmarks netværk af reservater blev rundt regnet fordoblet både i areal og antallet af reservater fra 1994-2001. Siden er der kun gennemført mindre ændringer i disse reservater, og kun ét nyt stort reservat er etableret: det naturgenoprettede område Skjern Enge ved Ringkøbing Fjord. 

Rapporten bygger på overvågning af reservaterne i årene 2008-2010. Denne overvågning er en opfølgning af et overvågningsprogram i årene 1994-2001, der dels skulle belyse langtidseffekter af etableringen af det landsdækkende reservatnetværk for vandfuglenes efterårstræk gennem Danmark, dels skulle give feedback til Naturstyrelsens brugergrupper, der følger reservaternes udvikling. Endelig var formålet også at løfte kvaliteten i statens opfølgning på Fuglebeskyttelses- og Ramsar-områderne. 

Eutrofiering fortsat problem for flere reservater

For 15 reservater er der med sikkerhed eller sandsynligvis problemer med eutrofiering på grund af for mange næringsstoffer. Eutrofieringen forringer fødegrundlaget til fuglene i form af færre bundplanter eller færre af de smådyr, fuglene finder i planterne. To reservater beskrives som næsten fugletomme, formentlig fordi fuglene nu foretrækker nærtliggende naturgenoprettede områder. Endelig har 12 reservater ikke kunnet statusvurderes på grund af manglende data. 

Seniorforsker Preben Clausen, der er rapportens hovedforfatter, oplyser, at for ni af de 15 reservater, der har problemer med eutrofiering, ved man, at de tidligere var velfungerende raste- og fødesøgningsområder for store forekomster af vandfugle. 

”For yderligere seks reservater er der indikationer på lignende aktuelle problemer med vigende fødegrundlag, ”siger Preben Clausen og fortsætter: ”Det fulde udbytte af disse reservater i form af fremgang i fuglenes antal må afvente, at vandmiljøhandlingsplanerne forbedrer vandkvaliteten og dermed – som vi forventer – fremmer flere bundplanter og giver mere føde.” 

Rapporten afrundes med et fremblik fra 2010 til i dag, hvor det konstateres, at det ikke længere kun er staten, der etablerer store betydende reservater i Danmark. Det skyldes at Aage V. Jensen Naturfond i de senere år har etableret flere store reservater, der - i kombination med naturgenopretning - ”kan ses på Danmarkskortet”. 

De nyeste tællinger af svømmeænder i oktober 2014 under det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur, NOVANA, tyder på, at udviklingen med forringede fødesøgningsforhold og lave antal af fugle i to af reservaterne i Ringkøbing Fjord er ved at vende til tidligere tiders situation med gode forhold og flere fugle. 

Kontakt: Seniorforsker Preben Clausen, tlf. 8715 8857, pc@bios.au.dk
              DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
              Institut for Bioscience, Aarhus Universitet 

Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010. Del 2: De enkelte reservater. Clausen, P., Holm, T.E., Therkildsen, O.R., Jørgensen, H.E. & Nielsen, R.D. 2014. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 236 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 132. 

Sammenfatning Hele rapporten i pdf-format (10 MB)