Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Biologisk grundlag for nye jagttider opdateret

Kan man drive jagt på for eksempel grævlinger, bævere eller bramgæs – hvordan ser bestandene ud, og hvad siger forskellige rødlister og lovgivningen i øvrigt om muligheden for jagt på dem? Den hidtil mest omfattende kortlægning af tilstanden for fugle og pattedyr med og uden jagttid er netop udgivet.

18.03.2021 | Michael Strangholt

En række detaljer om hver enkelt art, deres tilstand og forvaltningsmæssige status er samlet i det opdaterede biologiske grundlag for revision af jagttiderne. (Foto: Palle Sørensen).

De danske jagttider bliver som udgangspunkt revideret hvert fjerde år. Næste revision skal ske med virkning fra 1. juli 2022, hvor også vildtskadebekendtgørelsen skal revideres. Dog har der senest været en mindre jagttidsrevision for udvalgte arter, som trådte i kraft med virkning fra 1. juli i 2020.

En ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, udgør en væsentlig del af det faglige grundlag for Vildtforvaltningsrådets og Miljøstyrelsens indstilling til Miljøministeren, når jagttiderne skal revideres.

Hjortevildt er ikke medtaget i rapporten, da den nationale hjortevildtgruppe særskilt tager sig af arbejdet med at vurdere bl.a. de kommende jagttider for hjortevildt.

Tilstand for jagtbare og ikke-jagtbare arter
Rapporten giver for de jagtbare vildtarter en opdateret oversigt over den eksisterende viden om biologiske, bestandsmæssige og jagtlige forhold, som er relevante for en faglig vurdering af den gældende jagttid, suppleret med en vurdering af eventuelle forvaltningsmæssige problemstillinger.

Rapporten gennemgår en rækker dyrearter, som i dag enten kan eller ikke kan jages:

1) arter med jagttid (23 arter)
2) arter uden jagttid, men med juridisk mulighed for at få en jagttid (14 arter), og
3) arter uden jagttid og uden juridisk mulighed for at få en jagttid pt. (4 arter).

Gruppe 2 omfatter ilder, grævling, knortegås, taffeland, havlit, fløjlsand, stor skallesluger, toppet skallesluger, hjejle, strandhjejle, stor regnspove, sildemåge, svartbag og tyrkerdue, som Danmark selv kan bestemme om må jages.

Gruppe 3 omfatter bæver, bramgås, skarv og råge, som alle er beskyttede af internationale regler, der kræver dispensation fra bl.a.  EU’s habitatsdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektivet.

Internationale data og danske målsætninger
Det primære datagrundlag i rapporten stammer fra DCE’s egne forsknings- og overvågningsaktiviteter såsom vildtudbyttestatistikken og vingeundersøgelserne samt et stort antal systematiske, landsdækkende optællinger af især træk- og ynglefuglebestande.

Disse data har forskerne sammenstillet med data og informationer fra institutioner og organisationer i ind- og udland, f.eks. IUCN, EU-kommissionen, Wetlands International, BirdLife International, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Jægerforbund.

Dette er suppleret med en vurdering af eventuelle forvaltningsmæssige problemstillinger og bestandenes status i henhold til direktiver, konventioner og rødlister. For de jagtbare såvel som for de p.t. ikke-jagtbare arter giver rapporten DCE’s vurdering af de bestandsmæssige muligheder for en eventuel jagttid.

Ved de seneste jagttidsrevisioner har Vildtforvaltningsrådet (VFR) udarbejdet nogle målsætninger, som sætter (forvaltnings)mål for de enkelte arter, som kan sammenholdes med den aktuelle bestandsstatus og afskydning. Med udgangspunkt i effekter af jagt er målsætningerne for de enkelte arter baseret på en række faglige kriterier udarbejdet af DCE. Desuden har VFR’s jagttidsgruppe suppleret med mere normbaserede kriterier.

Læs rapporten ”VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK - Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2022” her.

Læs Målsætnings- og kriterienotatet her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorforsker Thomas Kjær Christensen, tk@bios.au.dk, 40 25 68 13 eller seniorforsker Aksel Bo Madsen, abm@bios.au.dk, 21 66 31 70.

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen, Myndighedsbetjening