Jura og licensaftaler

Som i et hvert andet samarbejde, du indgår med dine partnere, skal der udarbejdes en juridisk holdbar samarbejdsaftale for projektsamarbejdet med os.

Det er vigtigt, at der på forhånd er klare retningslinjer for, hvordan samarbejdet skal forløbe, og hvad parterne hver især bidrager med. Her til kommer, at den offentlige forskning er underlagt en række regelsæt, som indirekte påvirker de aftaler, som AU kan indgå med private virksomheder.

Samarbejdsaftaler

I samarbejdsaftalen afklares forhold vedrørende, hvem der har de immaterielle rettigheder til forskningen (IPR), forskernes forskningsfrihed, muligheder for at publicere resultaterne fra samarbejdet samt spørgsmål om fortrolighed. Alt dette afhænger af hvilken samarbejdsmodel, der er tale om i det konkrete projekt.



Samfinansieret forskning

Rekvireret forskning
Projektets formål Projektet skal understøtte universitetets hovedopgaver og skal understøtte forskning og publicering. Projektet bygger på kompetencer der allerede er opbygget på AU og indeholder ikke centrale forskningsmæssige opgaver.
Økonomi Projektet kræver samfinansiering fra enten virksomheden eller anden part, men det er muligt for AU selv at finansiere en andel af sine omkostninger, f.eks. ved at acceptere et lavere bidrag til de indirekte omkostninger. Projektet kræver ekstern finansiering fra enten virksomheden eller anden part, og AU skal have dækket alle sine omkostninger inkl. fuldt overhead, og må ikke underminere konkurrencen på området.
Offentliggørelse Projektets resultater skal kunne offentliggøres. Projektets resultater kan holdes hemmelige, selvom AU´s udgangspunkt altid vil være publicering.
Rettigheder Projektets  resultater tilhører AU eller parterne i fællesskab, men virksomheden kan få ret til at bruge resultaterne på markedsvilkår. Virksomheden kan mod vederlag få overdraget retten til resultaterne.

Hemmeligholdelsesaftaler

I forbindelse med de indledende møder med vores forskere kan der udarbejdes en såkaldt ”hemmeligholdelsesaftale”, hvis din virksomhed ønsker at jeres viden holdes fortroligt. Det samme gælder for vores forskere, som kan have viden og ideer, der endnu ikke er publiceret, og som de ønsker at hemmeligholde. Der kan således udarbejdes gensidige eller ensidige hemmeligholdelsesaftaler, hvis partnerne ønsker det.

Immaterielle rettigheder (IPR)

I forbindelse med den skriftlige samarbejdsaftale, der udarbejdes mellem parterne skal der bl.a. afklares forhold om de såkaldte immaterielle rettigheder (IPR) til den viden, der udvikles i forbindelse med samarbejdet. Det er primært interessant, hvis der skulle blive udviklet opfindelser i samarbejdet, der har patentpotentiale.  

Licensaftaler

Du har som virksomhed mulighed for at få adgang til at anvende universitets opfindelser gennem licensaftaler. Hvis opfindelsen er gjort i forbindelse med et samarbejdsprojekt vil en deltagende virksomhed ofte i henholdt til samarbejdsaftalen have fortrinsret til at indgå i forhandlinger om licens til en sådan opfindelse.

Virksomheden som har licens til opfindelsen fortsætter den videre udvikling af produktet eller servicen og den efterfølgende markedsføring. De efterfølgende indtægter fordeles med en tredjedel til opfinderen, instituttet og universitetet.

Kontakt:

Gry Bagger

Jurist
M
H bygn. 7410
P +4587151307
P +4523227105

Begreber

Opfindelse
En opfindelse er et udtryk for nye og unikke processer, maskiner eller metoder, som kan beskyttes under et patent.

Licensaftale
En licensaftale betegner en aftale mellem universitetet og en virksomhed om at udnytte eller videreudvikle en given opfindelse.

IPR
IPR står for Intellectual Property Rights og betegner de immaterielle rettigheder til forskningsresultater.

Patent
Et patent giver indehaveren eneret til at anvende en opfindelse forretningsmæssigt i en afgrænset periode (typisk 20 år).