Aarhus Universitets segl

Nr. 61: Undersøgelse af faunaens brug af fauna/menneske passager på Give-Billund motortrafikvejen og Kolding-Esbjerg motorvejen

Madsen, A.B., Christensen, P.K., Møller, J.D. & Haugaard, L. 2013. Undersøgelse af faunaens brug af fauna/menneske passager på Give-Billund motortrafikvejen og Kolding-Esbjerg motorvejen. En biologisk vurdering af brugen og anbefalinger til forbedringer. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 36 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 61. http://www.dmu.dk/Pub/SR61.pdf

Sammenfatning

Store trafikanlæg har store effekter på faunaens muligheder for at udnytte alle levesteder i landskabet. For at minimere vejanlæggenes barrierevirkning og fragmentering af landskabet anlægges passager over eller under trafikanlægget. Fauna/menneske passager har således to formål: sikring af faunaens mulighed for passage og sikring af de lokale lodsejeres mulighed for at kunne passere vejanlægget i forbindelse med fx markarbejde eller tilsyn med husdyr. Pattedyrs og padders brug af fire fauna/menneske passager på henholdsvis Give-Billund motortrafikvejen (en overføring) og Kolding-Esbjerg motorvejen (en dalbro og to underføringer) blev undersøgt i perioden ultimo august til medio december 2012 af Aarhus Universitet for Vejdirektoratet.

Faunaens brug af de fire passager blev registreret ved hjælp af henholdsvis direkte observation/lytning af padder, fældefangster af små pattedyr og opsatte vildtkameraer til registrering af store og mellemstore pattedyr. Ud fra disse undersøgelser samt tidligere danske og udenlandske undersøgelser vurderes passagernes dimensioner og placering i forhold til at fremme dyrenes brug af faunabroerne.

Der er i undersøgelsesperioden registreret padder (butsnudet frø, skrubtudse og spidssnudet frø) midt i eller på tre af fire passager. Ved én passage er der i undersøgelsesperioden kun registreret en enkelt skrubtudse ved passagens sydlige munding.

Dværgmus, rødmus, almindelig markmus og almindelig spidsmus blev hyppigst registreret på/i de undersøgte passager. Desuden blev der fanget enkelte halsbåndmus, sydmarkmus, dværgspidsmus, skovmus, og vandspidsmus. Brud blev fanget i alt fem gange ved én af passagerne.

Rådyr, hare og ræv var de almindeligst registrerede store og mellemstore pattedyr. Derefter var det mennesker inkl. køretøjer, som hyppigst anvendte passagerne. Blandt de domesticerede dyrearter var det kat, som blev registreret hyppigst. Specielt og måske ikke så overraskende er det dalbroen ved Åkær Å, som dominerer i antallet af passager af mellemstore og store pattedyr. Husmår/skovmår blev kun registreret i ét enkelt tilfælde.  Grævling, ilder mink, lækat, brud og pindsvin blev ikke registreret.

Dimensionerne af de fire passager, beplantning mv. beskrives og sammen­holdes med omgivelserne på begge sider af vejen, fx skov, ledelinjer, udyrkede marker og naturtyper. Der er opsat vildthegn på de samlede vejstrækninger mellem Give-Billund og Kolding-Esbjerg og dermed også ved alle fire passager. Der er ingen væsentlige forstyrrelser fra andre infrastrukturanlæg eller bygninger i en 200 m bufferzone omkring alle fauna/menneske passagerne.

På grund af de begrænsede dimensioner af de tre passager ved Porshusvej, Stilde Å og Vejen Mose kan det være vanskeligt at skabe gode passageforhold for et bredt spektrum af arter. Det vurderes dog at være muligt at gennemføre simple tiltag for at øge diversiteten af ledelinjer og levesteder i passagerne og mundingsarealerne for at forbedre effektiviteten af passagerne.

Ved lokaliteterne Porshusvej, Stilde Å og Vejen Mose vil opsætning af hegn for padder langs vejanlæggene forbedre ledefunktionen mod passagerne. I passagerne ved Stilde Å og Vejen Mose vil udlæg af stendynger give forbedrede skjulemuligheder for både padder og små pattedyr. I passagen ved Åkær Å vil etablering af flere mindre krat og kvasdynger på græsmarken under broen øst for vandløbet give bedre skjulesteder, primært for padder på vandring gennem passagen og småpattedyr i øvrigt.

På baggrund af de gennemførte undersøgelser er det AU’s vurdering, at den kombinerede brug af passager til både dyr og mennesker kan være, men ikke altid er forklaringen på, at aktivitetsniveauet i forhold til udvalgte arter er begrænset. Det er også AU’s vurdering, at en evt. ekstraudgift for at forbedre faunaens passagemuligheder er godt givet ud på en passage, der som udgangspunkt er etableret, for at de lokale lodsejere kan videreføre aktiviteter på begge sider af et vejanlæg.