Jensen, P.N., Boutrup, S., Fredshavn, J.R., Nielsen, V.V., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen, G., Thodsen, H., Johansson, L.S., Hansen, J.W., Nygaard, B., Søgaard, B., Holm, T.E., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm, A.G. 2016. Vandmiljø og Natur 2015. NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 56 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 211. http://dce2.au.dk/pub/SR211.pdf
Sammenfatningen er af hensyn til overskueligheden gjort meget kort. Det betyder, at datagrundlaget, forbehold i forhold til f.eks. usikkerheder på resultater eller særlige forhold i enkeltår ikke er medtaget, men skal findes i de faglige baggrundsrapporter. Det er derfor nødvendigt at konsultere disse fagrapporter, såfremt resultaterne skal bruges i f. eks. en beslutningsproces.
Der er i årets rapport lavet en tværgående beskrivelse af udviklingen i næringsstofferne kvælstof og fosfor i de forskellige medier (luft, vand og jord). Denne sammenstilling viser, at der er en ganske god sammenhæng i udviklingen.
For kvælstof er der siden 1990 generelt sket en reduktion på ca. 50 % i indhold af kvælstof i vandløb, søer og fjorde m.m. Dette hænger overordnet godt sammen med reduktion i kilderne, her angivet som udviklingen i gødningsanvendelsen og i udledning fra rensningsanlæggene. For grundvandet er udviklingen siden 1990 generelt set ikke så markant med en reduktion på ca. 20 % - dog noget højere (godt 40 %) for det helt ”nydannede” grundvand på lerjord.
Den samlede kvælstoftilførsel til havet var i 2015 ca. 78.000 ton N. Den høje tilførsel i 2015 skyldes bl.a. en høj nedbør. Såfremt der tages højde for forskellene i bl.a. nedbør har udledningen af kvælstof de senere år ligget på 55-61.000 ton N.
For fosfor er sammenhængene noget anderledes. Der har siden 1990 været en markant reduktion i fosforindhold i overfladevandet på 50-60 %, som alene er båret af en forbedret spildevandsrensning – primært på de store rensningsanlæg.
Den samlede fosfortilførsel til havet var i 2015 ca. 3.100 ton – også noget højere end i 2014 bl.a. som følge af mere nedbør.
Metaller og organiske miljøfremmede stoffer
Ved målinger af metaller i spildevand og nedbør er zink blandt de metaller, der er fundet i højeste koncentrationer. Zink er også blandt de metaller, der er fundet mest af i sediment fra vandløb og søer. Kviksølv er målt i fisk som indikator for belastningen med kviksølv i overfladevand. Målingerne på fisk fra søer og marine områder viste, at indholdet var højere end miljøkvalitetskravet i 93 % af fiskene fra søer, og i alle fisk fra marine områder.
Pesticider er blandt de organiske miljøfremmede stoffer i overvågningen. Ligesom de foregående år blev pesticidet prosulfocarb fundet i størst mængde blandt de 19 stoffer, der er målt for i nedbør. Stoffet var også blandt de stoffer, der ofte blev fundet i vandløbsvand.
Blandt andre organiske stoffer i overvågningen er stofgruppen methylnaphthalener, som der er fastsat nationale miljøkvalitetskrav til for sediment. Indholdet af methylnaphtalener var højere end miljøkvalitetskravet i knap 80 % af de undersøgte prøver fra søer.
De væsentligste konklusioner fra overvågningsprogrammet for luft i 2015 er:
Vandmiljøhandlingsplanerne har haft effekt på grundvandets nitratindhold. Det afspejles i en tydelig sammenhæng mellem nitratindholdet i det iltholdige grundvand og overskuddet af kvælstof ved landbrugsproduktionen et givent år fra omkring 1950 til 2015. Nitratindholdet i det iltholdige grundvand har været faldende siden 1996-1998 for de seneste år at have varieret omkring kravværdien på 50 mg/l.
Der blev i 2015 fundet et eller flere pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider i 36 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen. Kvalitetskravet på 0,1 µg/l var overskredet i knap 10 % af indtagene. Der var i de fleste tilfælde (32 % af de undersøgte indtag) tale om pesticider eller nedbrydningsprodukter heraf, som det ikke længere er tilladt at anvende. I ca. 1 % af de undersøgte indtag blev der fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter, som det er tilladt at anvende.
Andelen af vandløb i mindst god tilstand målt på smådyrene har de seneste ca. 5 år ligget stabilt omkring 60 %. Dette er en væsentlig forbedring i forhold til for 20 år siden, hvor det lå på ca. 20%.
Der er i denne rapport også samlet op på målinger i perioden 2010-15 af vandplanter og fisk i vandløbene og sammenlignet med perioden 2004-09.
For planternes vedkommende viser analysen, at 60-70 % af vandløbene er i mindst god tilstand og at der ikke har været en udvikling mellem de to tidsperioder.
For fiskenes vedkommende er billedet et noget andet. Dels er andelen af vandløb med mindst god tilstand kun på 20 -30 % afhængig af målemetode, dels er der en dårlig tilstand i mange vandløb – især hvis man også inddrager vandløb, hvor der overhovedet ikke er fanget fisk.
Der er ikke data fra søerne for fysisk/kemiske parametre (næringsstoffer, gennemsigtighed m.m.). Derimod er der rapporteret resultater af undersøgelser af vandplanter og fisk i søerne.
For planternes vedkommende er der en tendens til, at de vokser ud på dybere vand – hvilket kan tolkes som en forbedring af søernes tilstand. En nærmere analyse af de enkelte søer viser, at for langt de fleste undersøgte søer vokser planterne enten ud til samme eller større dybder i dag sammenlignet med starten af 1990’erne.
Målinger af fiskebestandene i søerne viser at i de næringsrige lavvandede søer er biomassen af karpefiskene (skaller, brasen m.m.) faldet markant i perioden 2004-15 og andelen af rovfisk (aborre, gedder m.m.) er steget i varierende grad.
Begge de to rapporterede parametre viser en positiv effekt af den markante reduktion i næringsstoftilførslen, der er sket siden 1990.
Udbredelsen af iltsvind i 2015 var i august betydeligt større end i august 2014, hvorimod udbredelsen var nogenlunde den samme de to år i september. Iltsvindet i september måned var i 2015 på niveau med 2013 og 2014, men større end 2010-12.
Mængden af alger målt som klorofyl a er siden 1990 reduceret væsentligt i fjorde og kystområder men i mindre omfang i de åbne farvande som Kattegat. Det betyder, at mængden af alger (klorofyl) i fjordene m.m. nu nærmer sig niveauet for de åbne farvande - primært en effekt af de reduktioner i udledning af næringsstoffer, der er sket i Danmark.
I 2015 blev der foretaget en supplerende overvågning, således at der nu er et samlet datasæt for anden overvågningsperiode (2010-15) for alle 34 lysåbne habitatnaturtyper. På hjemmesiden novana.au.dk er der opslag på samtlige 34 lysåbne habitatnaturtyper.
I perioden 2004-15 har manglende afgræsning øget tilgroningen med vedplanter på hederne, overdrevene og i moserne. I klitlavninger er vegetationen markant ændret i negativ retning med både mere tagrør og andre græsser, og færre dværgbuske, mosser og følsomme arter i det hele taget. Også de våde heder har oplevet en negativ udvikling med mindre klokkelyng og andre dværgbuske. De hydrologiske forhold har for flere naturtyper betydet en positiv udvikling, idet de mere fugtige forhold har givet mere mos og færre dværgbuske på bl.a. hængesæk. Generelt har overvågningen vist, at mange af de følsomme og meget følsomme arter er forsvundet fra højmoser, kildevæld og rigkær.
Overvågningen af arter omfatter udvalgte plante- og dyrearter, som er omfattet af habitatdirektivet og ansvarsarter på den danske gulliste. I 2015 er der overvåget i alt 56 arter fordelt på artsgrupperne pattedyr, padder og krybdyr, fisk og muslinger, sommerfugle, biller og mosskorpioner, karplanter og mosser. Klokkefrø er nu registreret på flere lokaliteter end tidligere, men samtidig med den laveste skønnede bestand. Øget eftersøgning af sommerfuglen hedepletvinge har resulteret i flere bestande og flere lokaliteter. Natsommerfuglene har tilsyneladende uændrede udbredelser og bestandsstørrelser.
Overvågningen af Fuglebeskyttelsesdirektivets ynglefuglearter har i 2015 omfattet 10 intensiv1-arter, 15 intensiv2-arter og 9 ekstensivt overvågede arter. Desuden har overvågningen af fugle omfattet 38 arter af trækfugle på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I i 2015. Nedgangen i ynglende fjordterne synes stoppet, og vandrefalk har vist markant fremgang. Blandt trækfuglene er der også fremgang for sangsvane, bramgås og flere svømmeænder. Det sidste er formodentlig et resultat af en mere udbredt bundvegetation i bl.a. Ringkøbing Fjord.
