Aarhus Universitets segl

Nr. 208: Marine områder 2015

Hansen, J.W. (red.) 2016: Marine områder 2015. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 148 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 208

Sammenfatning

Den landsdækkende status for havmiljøet i 2015 kan sammenfattes i nedenstående hovedpunkter.

Klimatiske forhold

  • Året 2015 var varmere end normalperioden 1961-1990, men på niveau med gennemsnittet for årene efter 2000. Specielt vinter- og efterårsmånederne var milde, hvorimod maj, juni og juli var forholdsvis kolde sammenholdt med de senere år.
  • Vindhastigheden i 2015 var under niveauet for normalperioden (1961-1990) igennem hele året med undtagelse af maj og december, men vinden var relativ kraftig sammenlignet med niveauet i perioden efter 1995. Vinden kom hovedsageligt fra sydvestlige retninger med undtagelse af august og oktober, hvor den slog om til mere østlige retninger, hvilket medførte større udstrømning af Østersøvand.
  • Året 2015 var meget regnfuldt og specielt januar, november og december var våde. Antallet af solskinstimer var på niveau med de senere år.
  • Vandtemperaturerne i 2015 var gennemsnitlige for perioden efter 2000, men varmere end gennemsnittet for normalperioden 1961-1990. I fjorde og kystnære områder og i overfladevandet i de åbne indre farvande var vandet henholdsvis 1,1 ºC og 1,3 ºC varmere end gennemsnittet for normalperioden. Bundvandet var 1,1 ºC varmere end gennemsnittet for normalperioden.
  • Havtemperaturen er generelt steget 1-1,5 ºC i løbet af de sidste 30-40 år, men efter rekordvarme 2014 var temperaturen i 2015 mere normal sammenlignet med de senere år.
  • Siden midten af 1980’erne er havvandet blevet mere surt (ca. 0,2 pH lavere i de åbne indre farvande og ca. 0,1 pH lavere i fjorde og kystnære områder).

 

Koncentrationer af næringsstoffer

  • Kvælstofkoncentrationerne i 2015 var, sammenlignet med langtidsmidlen for 1989-2014, generelt lave for fjorde, kyster og åbne indre farvande med undtagelse af januar-februar og november-december, hvor stor afstrømning fra land gav højere koncentrationer.
  • Fosforkoncentrationerne i 2015 var på niveau med de senere år, dog med lave fosfatkoncentrationer i foråret som følge af et større optag grundet de højere vinterkvælstofniveauer. Tilsvarende var mængden af organisk fosfor højere i foråret.
  • Den potentielle kvælstofbegrænsning i fjorde og kystnære områder var i 2015 mindre end de senere år, hvilket skyldes den større afstrømning i vintermånederne. I de åbne indre farvande var den potentielle kvælstofbegrænsning derimod lige så stor som i de seneste ca. 15 år.
  • Den potentielle fosforbegrænsning var stor i fjorde og kystnære områder som følge af det større optag af fosfat i forårsmånederne. I de åbne indre farvande var den potentielle fosforbegrænsning på niveau med de senere år.
  • Generelt er udviklingen i koncentrationen af opløst uorganisk kvælstof i overfladevandet stagneret, hvorimod de organiske kvælstofkoncentrationer fortsat falder. Korrigeres der for afstrømningen var kvælstofkoncentrationerne i 2015 meget lave.
  • Fosforkoncentrationerne faldt kraftigt i 1990’erne, men der er ikke sket yderligere fald siden 1998. I de åbne indre farvande er der faktisk en mindre stigning i fosforkoncentrationer i de seneste 10-15 år, hvilket formentlig skyldes stigende koncentrationer i Østersøen.
  • De aftagende næringsstofkoncentrationer tilskrives i stor udstrækning spildevandsrensning af fosfor og en reduktion i tabet af kvælstof fra landbrugsproduktionen. Der er altså en tydelig positiv effekt af den danske indsats for at reducere tilførsler af næringsstoffer til vandmiljøet. I den danske del af Nordsøen og Skagerrak er de totale koncentrationer af kvælstof og fosfor faldet henholdsvis siden 1996 og 1989, men i 2014 og 2015 år har næringsstofkoncentrationerne dog været relativt høje.

 

Planteplankton, dyreplankton og sigtdybde

  • I perioden 2013-2015 blev der observeret en mindre forværring i miljøtilstanden i de åbne indre farvande med stigende klorofylkoncentrationer og mere uklart vand. Miljøtilstanden i de fri vandmasser i 2015 var dog generelt stadig forbedret med mindre algevækst, lavere koncentrationer af alger (målt som klorofyl) og klarere vand i forhold til 1980’erne og 1990’er­ne.
  • Generelt har algevæksten været aftagende i både fjorde og kystnære områder med ændringer fra -1 til -5 % pr. år.
  • Der var signifikante sammenhænge mellem danske landbaserede tilførsler af kvælstof og algevæksten i både fjorde og kystnære områder og åbne indre farvande, og algevæksten ændredes med typisk 0,3 % pr. procent ændring i kvælstoftilførslerne.
  • Biomassen af planteplankton, målt som kulstofbiomasse, steg svagt men signifikant i perioden 1989-2015 i fjorde og kystnære områder, mens biomassen har varieret omkring et konstant niveau i de åbne indre farvande.
  • Forholdet mellem kiselalger og furealger var ca. dobbelt så stort i fjorde og kystnære områder som i de åbne indre danske farvande, men har været konstant for begge områder i perioden 1989-2014.
  • Der blev fundet koncentrationer af de potentielt giftige alger Pseudo-nitzschia spp. og Dinophysis spp. i fjorde og kystnære områder samt i de åbne indre farvande, der oversteg månedsmidlen for perioden 1988-2014. Derudover var biomassen af Pseudo-nitzschia spp. større end normalt mod årets afslutning.
  • Slægten Alexandrium, der kan have skadelige økofysiologiske effekter, spillede en minimal rolle i det pelagiske stofkredsløb i de danske havområder i 2015.
  • Årsmidlerne af biomassen af mikro-dyreplankton var fortsat lave i 2015.

 

Iltsvind

  • Iltsvindet udviklede sig markant igen i 2015 i en række områder til trods for en relativ kølig og blæsende sommer. Iltsvindet i 2015 var desuden kendetegnet ved at starte forholdsvis tidligt og slutte relativ sent i de hårdest ramte områder.
  • De mere blæsende forhold i 2015 betød, at en del af de mere lavvandede områder, især Limfjorden, oplevede markant mindre iltsvind i 2015 end i 2014.
  • Det udbredte iltsvind i 2015 trods relativ meget vind skyldes formodentlig delvist det meget intensive, udbredte og langstrakte iltsvind i 2014, som har gjort farvandene mere sårbare for udvikling af iltsvind.
  • De tidligst registrerede iltsvind uden for de permanente iltsvindsområder var i starten af juni (Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord). Der var fortsat iltsvind enkelte steder ved iltsvindsrapporteringens afslutning midt i november.
  • Det totale iltsvindsareal i september 2015 var på niveau med 2013 og 2014 og dermed større end for 2010-2012. En tredjedel af iltsvindsarealet var påvirket af kraftigt iltsvind.
  • Særlig berørte områder, hvad angår varighed og intensitet af iltsvind, var Lillebælt og tilstødende østjyske fjorde, Det Sydfynske Øhav, Femern Bælt og Lübeck Bugt. I disse områder blev der registreret frigivelse af svovlbrinte fra havbunden.
  • Iltindholdet i bundvandet i fjorde og kystnære områder har varieret inden for et forholdsvis snævert interval og var i 2015 blandt de lavest registrerede siden starten af 1980’erne.
  • Iltindholdet i bundvandet i de åbne indre farvande har varieret men overordnet været faldende siden midten af 1960’erne. Den svage tendens til en positiv udvikling siden 2003 blev brudt med de relativt lave værdier i 2014 og 2015.

 

Bundplanter

  • Set over hele overvågningsperioden (1990-2015) har der været en signifikant positiv udviklingstendens i både makroalgernes gennemsnitlige totale og kumulerede dækningsgrad på stenrev i de åbne farvande.
  • Den totale algedækning på de undersøgte fem stenrev i Natura 2000-områder i Kattegat var generelt god i 2015 og stort set på niveau med dækningsgraderne i 2013 og 2014.

 

Bunddyr

  • Der var ikke sket nogen generel ændring af individtætheden og biomassen af bunddyr de seneste år vurderet på grundlag af prøver fra 47 vandområder i 2011, 2013 og 2015. Artsantallet (biodiversiteten) var lidt, men signifikant, højere i 2013, mens artsantallet i 2011 og 2015 var på det samme niveau.
  • Langtidsudvikling i perioden 1998-2015 af artsantal, individtæthed og biomasse viste tydelige forskelle mellem fjordene og de åbne kyster. For parametrene var der et fald i fjordene, mens der ingen ændring var i de åbne kyster.
  • På HELCOM-stationerne i de åbne farvande var artsantallet steget siden 2013 og på det næsthøjeste niveau siden 1994. Med data for 2015 var det tredje gang siden 1994, hvor der er observeret en markant stigning i biodiversiteten på stort set samtlige stationer inden for den samme periode.
  • Undersøgelser i regi af havstrategidirektivet af syv stationsområder i Kattegat viste høje værdier for artsantallet og bekræftede dermed resultaterne fra HELCOM-overvågningen.
  • I sammenligning med Kattegat viste overvågningen af Nordsøen væsentligt lavere værdier for tæthed og artsantallet. Årsagen til det lave artsantal i Nordsøen er ukendt.
  • Bestanden af almindelig hestemusling (Modiolus modiolus) synes at være på retur på flere af de revlokaliteter, som overvåges under NOVANA-programmet.

 

Sæler og marsvin

  • Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark og har haft en bestandsfremgang fra ca. 2.000 dyr i 1976 til ca. 17.000 dyr i 2015, hovedsageligt som følge af jagtfredningen i 1977 samt oprettelsen af en række sælreservater med adgangsforbud.
  • Spættet sæl er opdelt i fire populationer: Vadehavet, Kattegat, den vestlige Østersø og Limfjorden med vækstrater, siden epidemien i 2002, for de første tre områder på henholdsvis 9 %, 7 % og 12 %.
  • Gråsælen har vist fremgang i de seneste 10 år, og i 2015 blev der registreret op til 111 individer i Kattegat, 164 i Vadehavet og 850 i den danske del af Østersøen.
  • Op til seks gråsæler fødes nu hvert år i Danmark (første fødsel i 2003) efter ca. hundrede års pause.
  • I den sydlige Nordsø og Skagerrak/nordlige Nordsø observeredes hhv. 24 marsvin (0,03 indv./km) og 85 marsvin (0,11 indv./km). I Nordsøen er det den laveste tæthed observeret siden tællingerne startede i 2011. I Skagerrak svarer tætheden til tidligere tællinger. Den store variation imellem optællingerne indikerer, at marsvins brug af N2000-områderne i Nordsøen og Skagerrak afhænger af faktorer, der varierer mellem år – fx mængden af byttedyr.
  • Overvågning i Storebælt, Kalundborg Fjord, Lillebælt, Flensborg Fjord, Femern Bælt og nordlige Øresund viste, at marsvin var til stede i alle områder, men at tætheden varierede over året. Der er indikationer på, at marsvins brug af områderne er stabil.

 

Miljøfarlige stoffer og biologiske effekter

  • Det overordnede billede af den tidslige udvikling af niveauet af de forskellige stofgrupper er faldende eller ingen trends for perioden 2004-2015. Dette gælder dog ikke for visse metaller som cadmium og bly, hvor der er observeret stigende trends i muslinger og fisk i nogle områder.
  • I 2015 var koncentrationsniveauer af en række miljøfarlige stoffer i sediment, muslinger og/eller fisk fra de danske farvande højere end EU’s miljøkvalitetskrav (dvs. EQS-værdier), de nationale fastsatte miljøkvalitetskrav (MKK) eller andre sammenlignelige internationale miljøvurderingskriterier (dvs. OSPARs EAC- eller ERL-værdier). Dette gjaldt for kviksølv (Hg) og andre tungmetaller, organotin (TBT), tjærestoffer (PAH) og bromerede flammehæmmere (for PBDE, men ikke for HCBDD). For disse stoffer er der en risiko for, at de kan have uønskede effekter i vandmiljøet og dermed have betydning for, om lokale danske vandområder kan opnå god økologisk tilstand. Der var dog ingen umiddelbare overskridelser af de fastsatte fødevarekrav. For andre stofgrupper som perfluorerede stoffer (PFAS), klorerede pesticider (DDT, HCH og lign.), dioxiner og PCB, blev der ikke fundet overskridelser af de anvendte miljøvurderingskriterier, selvom der lokalt var forhøjede niveauer.
  • Indholdet af alle metaller og organiske stoffer i sedimentprøver fra Nordsøen var under OSPARs BAC-niveau før normalisering. Men efter normalisering var indholdet generelt på niveau med koncentrationerne i de indre danske farvande.
  • Hg: Indholdet af Hg i alle fiskeprøver overskred EU’s EQS-værdi med 2-13 gange. I 36 % af muslingerne var EQS-værdien også overskredet. For sediment var 37 % over ERL-værdien.
  • Andre tungmetaller: I muslinger var niveauet af Cd og Pb over de nationalt fastsatte MKK-værdier i hhv. 34 % og 72 % af prøverne. Fødevarekravene var dog ikke overskredet i hverken muslinger eller fisk, hvis der ses bort fra indholdet af Cd i to leverprøver fra fisk. I sediment var indholdet af tungmetallerne Cd, Pb, Cu, Zn, Cr og Zn højere end OSPARs ERL-værdier i 8-29 % af de analyserede prøver.
  • TBT: I muslinger var niveauet af TBT over EAC-værdien i 47 % af prøverne. For sediment var 33 % af prøverne over det svenske miljøkvalitetskrav svarende til EQS for sediment.
  • PAH: I muslinger var niveauet af benzo(b,j,k)fluoranthen over EQS-værdien i 27 % af prøverne, mens niveauerne ikke var overskredet for de andre PAH’er. For sediment forekom der overskridelser af OSPARs ERL-værdier for benzo(ghi)perylen i 83 % af prøverne, samt fluoranthen og benz(a)anthracen i en prøve efter normalisering til 2,5 % TOC.
  • Dioxinlignende stoffer og PCB: Indholdet af de dioxinlignende stoffer var i alle prøver af fisk og muslinger under EQS-værdien. For PCB-congenerne CB118 og CB153 i fisk lå niveauet i alle prøver af skrubbe også under OSPARs EAC-værdi. Dioxinlignende stoffer blev påvist i alle sedimentprøver, men der forefindes ingen BAC-, EAC-, EQS- eller MKK-værdier for disse.
  • PBDE: Indholdet af PBDE i alle prøver af fisk overskred EU’s EQS-værdi med 16-37 gange.
  • Alkylphenoler og blødgørere (phthalater): Der er nationale kvalitetskrav til nonylphenol og octylphenol i sediment, og nonylphenol overskred disse i tre prøver. Octylphenolerne detekteres sjældnere, og ingen af de detekterede niveauer var over MKK. Phthalater blev påvist i alle prøver, de højeste værdier for DINP og DEHP. Men der er ikke vurderingskriterier for disse stoffer.
  • Biologiske effekter: Trods et stort fald i forekomsten af imposex i de åbne farvande siden forbuddet mod brugen af TBT i 2003 viste undersøgelserne i 2015, at der i Kattegat og Storebælt stadigvæk kan forekomme forhøjede niveauer af imposex, som ligger over den fastsatte EAC-værdi. Belastningen med TBT og de deraf følgende effekter udgør derfor stadigvæk et miljøproblem i det danske havmiljø.