Aarhus Universitets segl

Nr. 190: En DNA-baseret undersøgelse af fødevalg hos krondyr i Klelund Dyrhave

Fløjgaard, C., Haugaard. L., de Barba, M., Taberlet, P. & Ejrnæs, R.. 2016. Fødevalg hos krondyr i Klelund Dyrehave. Undersøgelse af den rumlige og tidsmæssige variation i krondyrenes fødevalg. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 60 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 190.  http://dce2.au.dk/pub/SR190.pdf

 

Sammenfatning

Langt de fleste målsætninger og motivationer i krondyrforvaltningen i Danmark relateres til jagtinteresser og skader på afgrøder og beplantninger. I dette projekt ser vi nærmere på forvaltningen af vores største hjemmehørende planteæder, krondyret, som en nøgleart i en helhedsorienteret naturforvaltning i Klelund Dyrehave, et hegnet naturområde med biodiversitet som formål. GPS-mærkede dyr har bidraget med et indblik i krondyrenes præference for de forskellige habitattyper i dyrehaven. Vi har undersøgt den tidslige og rumlige variation i dyrenes fødesammensætning ved at bruge DNA-metabarcoding til at identificere planterester i dyrenes ekskrement. Fødekvaliteten er estimeret ud fra kvælstofindholdet i dyrenes ekskrement. Fødesammensætningen og –kvaliteten er både undersøgt indenfor og udenfor hegnet. I et mindre delprojekt for jagtsæsonen har vi undersøgt sammenhængen mellem dyrenes størrelseskorrigerede vægt (kondition) og dyrenes køn, alder, fødesammensætning og –kvalitet.

Årstidsvariationen i krondyrenes præference for forskellige habitater stemmer overens med deres fødevalg. Nål, græs og lyng udgør de hyppigste fødeemner om vinteren, hvor tilskudsfoder i form af wraphø og hel havre må forventes at bidrage betydeligt til andelen af græssekvenser i prøverne, og dette understøttes også af den særligt høje præference for foderpladserne i samme periode. I løbet af sommeren stiger andelen af sekvenser fra urter og løv, mens andelen af nål falder. Resultaterne viser et stort overlap i fødesammensætningen mellem krondyrene indenfor og udenfor hegnet, men også en del forskelle. Udenfor hegnet æder dyrene mindre gran, lyng, siv og halvgræs, men æder til gengæld bl.a. bede. Der er også stor forskel i kvælstofindholdet. Ekskrement udenfor hegnet indeholder signifikant større mængder kvælstof end indenfor hegnet, hvilket tyder på en mere næringsrig føde udenfor hegnet.

Datasættet for jagtsæsonen viste, at krondyrenes vægt som forventet var positiv korreleret med kanonbenets længde, men derudover var også kvælstofindholdet og fødesammensætningen vigtig for spidshjortene og fødesammensætningen var vigtig for hjortene >2 år. For hinderne var sammenhængen mindre entydig end for hjortene, da ingen af de målte variable var signifikante.

Tilskudsfodringen har en stor betydning for græsningseffekten af krondyrene i dyrehaven. Et fravær af tilskudsfoderet vil sandsynligvis øge krondyrenes indtag af lyng, som allerede er et hyppigt fødeemne om vinteren, og det vil sandsynligvis bidrage til foryngelse lyngen og reducere tilgroningen på heden. Desuden vil krondyrene sandsynligvis indtage mere af de fødekilder, vi kan se, at dyrene allerede benytter sig af om vinteren, dvs. græs og nål. Det ville antageligt efterlade en del af de lysåbne økosystemer med tydeligere effekter af græsning. Tilskudsfoderet har også betydning for dyrevelfærden i dyrehaven i og med at fodringen antageligt er med til at mindske vinterdødeligheden betydeligt. Det er ikke usandsynligt, at man vil kunne forvalte uden tilskudsfoder med den nuværende bestandsstørrelse og regulering samt en yderligere konvertering af plantage til lysåben natur uden at øge vinterdødeligheden, om end en sådan forvaltning ville drage nytte af muligheden for at regulere bestanden udenfor jagtsæsonen, hvis det vurderes nødvendigt ud fra et dyrevelfærdssynspunkt.

Afgrøder er både energi- og næringsrige, og derfor vil krondyr, der færdes frit i landskabet, benytte sig af afgrøderne som føderessource. Vi kan se, at hegnet har en udtalt effekt både på sammensætningen af føden og på kvælstofindholdet i føden. Ved en højere tæthed af krondyr og en mere naturlig fødevalg må krondyrenes natureffekter, som fx at bidrage til at holde de lysåbne naturtyper fri for tilgroning og foryngelse af lyngen, være mere udprægede indenfor hegnet end udenfor. Men ved store tætheder af krondyr i landskabet opstår der ofte udprægede konflikter med andre arealanvendelser, fx landbrug, skovbrug og trafik. Hegnet er således en forudsætning for at sikre disse økosystemeffekter af krondyr i et kulturlandskab med mange forskellige arealanvendelser.