Aarhus Universitets segl

Nr. 176: Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark

Pihl, S. & Fredshavn, J.R. 2015. Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark. Artikel 12 rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 44 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 176. http://dce2.au.dk/pub/SR176.pdf

Sammenfatning

Danmark fremsendte for første gang i 2013 en rapport i form af en database til EU-kommissionen i medfør af Fuglebeskyttelsesdirektivets Artikel 12. Rapporteringen er landsdækkende for perioden 2008-2012, og beskriver status og udvikling for alle danske fuglearter på Fuglebeskyttelsesdirektivets lister, herunder ynglefugle og rastende og overvintrende fugle. Formålet med denne rapport er at skabe et overblik over den danske Artikel 12-rapportering, svarende til det overblik, der blev givet med DCE-rapport SR98 ”Bevaringsstatus for naturtyper og arter”, i medfør af Habitatdirektivets Artikel 17. Det er Naturstyrelsen, Miljøministeriet, der er ansvarlig for den danske Artikel 12 rapportering, og DCE har bistået med det faglige grundlag for vurderingerne.