Aarhus Universitets segl

Nr. 143: Småbiotoper 2007 og 2013. NOVANA

Fredshavn, J.F., Levin, G. & Nygaard, B. 2015. Småbiotoper 2007 og 2013. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 38 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 143. http://dce2.au.dk/pub/SR143.pdf

Sammenfatning

Overvågningen af agerlandets småbiotoper er en del af NOVANA-programmet og udgør et vigtigt supplement til den øvrige overvågning af lysåbne og skovdækkede naturtyper i NOVANA, der har fokus på den internationalt beskyttede natur. Agerlandets småbiotoper repræsenterer en meget stor del af den danske natur, og særligt den del, der er mest påvirket af landbrugsdriften. Der har ikke tidligere været udført en så systematisk og omfattende undersøgelse af naturindholdet i agerlandets småbiotoper.

Overvågningen udføres i 32 undersøgelseskvadrater á 2 km x 2 km, udvalgt i et tidligere overvågningsprogram, biotopprojektet, udført af RUC i årene 1981-2001 (Brandt m.fl., 1996, Levin & Brandt 2006). NOVANA overvågningen af agerlandets småbiotoper omfatter såvel udviklingen i arealanvendelse som ændringer i småbiotopernes naturindhold. I hvert af de 32 undersøgelseskvadrater kategoriseres arealerne i en række arealtyper og biotoptyper, og efterfølgende foretages en feltbaseret verifikation og undersøgelse af det strukturelle og biologiske indhold i udvalgte terrestriske udyrkede biotoper.

Analysen af arealændringer har vist en fortsat stigning i det bebyggede areal og det udyrkede areal på bekostning af en tilsvarende nedgang i det dyrkede areal. Udlægning af vådområder og skovrejsning kan være vigtige grunde til stigningen.

Der har været en stor dynamik mellem de forskellige typer af trædækkede areelle biotoptyper, primært i retning af den generelle tendens til at udskifte nåletræer med løvfældende træer.

Det har ikke været muligt i denne rapportering at analysere ændringerne i de lineære biotoptyper. Analyserne har vist et behov for at give mere klare retningslinjer for den fremtidige kortlægning, og muligheden for et centralt datasæt med de tilgængelige arealtyper, således at alle registreringer fremover udføres på baggrund af samme datagrundlag. 

En undersøgelse af biodiversiteten i småbiotoperne viser, at sammenlignet med øvrige udyrkede naturarealer rangerer småbiotoperne blandt den mest kulturpåvirkede og forarmede natur i Danmark. De problemer, resten af naturen har med påvirkningen fra landbrugsdriften i form af eutrofiering, pesticider, dræning og tilgroning, er i småbiotoperne mangedoblet.

Småbiotopernes dynamik og særligt den ekspansion, der er sket over de seneste 20 år, betyder, at mange biotoper er etablerede på tidligere dyrkede arealer, ofte ved aktiv plantning eller udsåning af frøblandinger, der hindrer en mere naturlig artssammensætning fra starten. Den direkte kontakt til de dyrkede arealer er uden tvivl den vigtigste hindring for at få etableret et mere naturligt artsindhold på arealerne. Vegetationen er betydelig mere næringspåvirket end tilsvarende naturarealer. Det medfører, at kun stærkt konkurrencedygtige og næringstolerante arter får en chance og udkonkurrerer de mere nøjsomme og lave arter, der er tilpassede naturligt næringsfattige og lysåbne forhold.