Clausen, P., Holm, T.E., Therkildsen, O.R., Jørgensen, H.E. & Nielsen, R.D. 2014. Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010. Del 2: De enkelte reservater. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 236 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 132. http://dce2.au.dk/pub/SR132.pdf
I efterårene 2008-2010 blev der gennemført en intensiv overvågning af trækfugleforekomster i hovedparten af de danske reservater, der er oprettet af hensyn til trækkende vandfugle.
Formålene med denne overvågning har været at gentage det overvågningsprogram, der blev udført i reservatnetværket i årene 1994-2001 med henblik på: 1) at belyse langtidseffekter af etableringen af det landsdækkende reservatnetværk for vandfuglenes efterårstræk gennem Danmark, 2) at kunne give feedback til de af Naturstyrelsen nedsatte brugergrupper, der følger reservaternes udvikling, og 3) at løfte kvaliteten i statens opfølgning på Fuglebeskyttelses- og Ramsarområderne.
Overvågningsprogrammet i 2008-2010 er generelt gennemført med de samme metoder og i de samme områder, som i den forrige periode. Dog har det inden for den afsatte ramme ikke været muligt at gennemføre optællingsprogrammet med helt samme intensitet som i 1994-2001, hvilket har bevirket, at der kun er udført månedlige tællinger i august-november (førhen også december), og at flere af de største reservater med flest fugle kun er talt en gang månedligt (førhen oftest to gange). Ved dataanalyserne er der så vidt muligt taget højde for disse forskelle mellem programmerne.
Reservatnetværket blev rundt regnet fordoblet både i areal og antallet af reservater i perioden fra 1994-2001, hvorefter der frem til 2010 kun er gennemført enkelte mindre forandringer af dette, og hvor kun ét nyt stort reservat er blevet oprettet, det naturgenoprettede område ved Skjern Enge.
I en tidligere rapport ”Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010: Del 1: Nationale resultater” (Clausen m.fl. 2013a) er der givet en omfattende analyse af resultaterne på det overordnede, nationale niveau for 32 fuglearter (eller racer).
I denne rapport ”Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010: Del 2: De enkelte reservater”gives en status for de enkelte reservater. Rapporten repræsenterer den største og hidtil eneste samlede gennemgang af statens natur- og vildtreservater, idet tidligere sammenstillinger enten kun har handlet om datidens vildtreservater, udvalgte naturreservater eller videnskabelige reservater.
Rapporten gennemgår 88 reservater, hvor langt de fleste har været overvåget i forbindelse med ovennævnte overvågningsprogram. Fra de øvrige reservater er der udtrukket data fra DOFbasen i det omfang, der foreligger optællinger.
For hvert reservat vurderes det, hvis datamaterialet er tilstrækkeligt, om reservatet synes at virke efter hensigten - dvs. fungerer som et fredet raste- og/eller fourageringsområde for vandfugle. Vurderingen baseres især på en analyse af udviklingen i antallet af svømmeænder og deres fordeling inden for reservatet, hvis sidstnævnte er kortlagt – hvilket kun er sket i større reservater. Valget af svømmeænder som indikator for et velfungerende reservat er begrundet med, at erfaringer fra tidligere forsøg med reservater viser, at denne artsgruppe i udpræget grad responderer på etablering af reservater både ved stigninger i antal og ved omfordelinger, således at ænderne især koncentreres i reservaterne. Derfor gives der for nyetablerede reservater en vurdering af, hvorvidt en sådan udvikling er set. For reservater, der ikke er forandret i beskyttelse fra 1994 til 2010, er der en forventning om, at der bør være stabile-stigende antal af svømmeænder, fordi det afspejler den generelle udvikling i trækvejsbestandene for svømmeænder i Nordvesteuropa siden begyndelsen af 1990’erne.
For nye reservater, hvor man ikke har set den forventede fremgang, og for uforandrede reservater, hvor man ikke har set stabile-stigende bestande, men derimod en tilbagegang i svømmeændernes antal, er det efterfølgende undersøgt, om der er evidens for problemer med et vigende fødegrundlag i form af bundplanter i reservatet. Det er veldokumenteret fra flere jyske fjorde, at nedgang i dækningen med bundplanter, der som regel skyldes øget eutrofiering, ikke kun bevirker en nedgang i antallet af rastende svømmeænder, men især i antallet af rastende svaner og blishøns og til tider også knortegæs. De sidstnævnte tre arters udvikling benyttes derfor som en indikator for problemer med vigende mængder af bundvegetation.
Reservatgennemgangen viser, at det danske reservatnetværk for rastende vandfugle overordnet set virker – ikke kun på det nationale plan, som det blev fastslået i den tidligere rapport, men også på det lokale niveau.
For 59 af de 88 reservater, dvs. to-tredjedele af alle reservaterne, er der med sikkerhed (39) eller sandsynligvis (20) tale om velfungerende reservater med et rigeligt fødeudbud og velafgrænsede områder med jagtrestriktioner, der bidrager til sikring af de rastende vandfugles trivsel i de danske vådområder. For nogle af reservaterne kan det dog ikke afgøres, om det er reservaterne, naturgenopretning og/eller en kombination af disse tiltag, der har ført til en fremgang i trækfuglenes antal.
For 15 af de 88 reservater er der med sikkerhed (9) eller sandsynligvis (6) problemer med eutrofiering, der bevirker, at det aktuelle fødegrundlag for fuglene i form af bundvegetation eller smådyr tilknyttet vegetationen er formindsket. Der er for de 9 reservater med sikkerhed historisk evidens for, at de førhen har været velfungerende raste- og fødesøgningsområder for vandfugle med et rigeligt fødeudbud og store fugleforekomster – nemlig reservaterne i Ringkøbing Fjord (de tre delreservater Tipperne, Klægbanken og Havrvig Grund), Nissum Fjord, Hjarbæk Fjord, Nibe-Gjøl Bredninger, Mariager Fjord, Egense Dyb i Odense Fjord og det Sydfynske Øhav. For yderligere 6 reservater er der indikationer på, at lignende aktuelle problemer med vigende fødegrundlag eksisterer, men uden der foreligger gentagne kortlægninger af bundvegetation, der kan dokumentere dette. Det gælder reservaterne Sødring, Stavns Fjord, Norsminde Fjord, Lerdrup Bugt, Haderslev og Nakskov Fjord. Generelt må man i disse reservater afvente, at effekter af vandmiljøhandlingsplanerne fører til forbedret vandkvalitet og deraf afledte og forventede genetableringer af bundplanter i fjordene, før man ser det fulde udbytte af reservaterne på fuglenes antal.
For reservaterne med en sikker evidens for forringede fødesøgningsforhold fører gennemgangen ikke til anbefalinger om ændring af reservaternes udformning i Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og det Sydfynske Øhav, hvorimod der for Nibe-Gjøl Bredninger, Mariager Fjord samt Egense Dyb anføres et behov for at overveje en alternativ udformning af reservaterne. For de 6 reservater med indikationer på aktuelle problemer med fødegrundlaget bør der måske gennemføres et udredningsarbejde for at fastslå, om sådanne problemer vitterligt eksisterer, og om der, hvis det er tilfældet, er behov for en alternativ udformning af reservaterne.
To reservater ved Vejle og Kolding beskrives som næsten fugletomme, formentlig især fordi fugle, der førhen blev tiltrukket til disse reservater, i dag formodes at ligge i nærtliggende naturgenoprettede områder. For begge reservater påpeges det dog, at de sandsynligvis stadig har en funktion som sikre rastepladser for vandfugle i isvintre.
For 6 reservater kan status ikke vurderes, fordi der ikke foreligger data fra før reservatet blev etableret, som kan sammenlignes med de nyere data, og for andre 6 reservater fordi der er foretaget systematiske optællinger af vandfugle i en længere årrække.
Udover de 88 behandlede reservater omtales yderligere 6 reservater (ved Blinderøn, Livø Tap, Hirsholmene, Anholt, Hesselø og Ertholmene), der ikke kunne behandles fordi der hverken fra ældre eller nyere reservatovervågningsprogrammer foreligger trækfugletal fra efteråret.
Rapporten afrundes med et fremblik fra 2010 til i dag, hvor det konstateres, at det ikke længere kun er staten, der etablerer store betydende reservater i Danmark. Det skyldes at Aage V. Jensen Naturfond i de senere år har etableret flere store reservater, der - i kombination med naturgenopretning - ”kan ses på Danmarkskortet”, ikke kun i kraft af deres størrelse, men også på grund af fuglenes antal i områderne. Det drejer sig især om Filsø i Vestjylland, Mellemstykket og Birkesø i Lille Vildmose i Himmerland samt Gyldensteen på Nordfyn. De to førstnævnte nye reservater er større end halvdelen af de reservater, der omtales i denne rapport, og det sidste større end en fjerdedel, og alle huser tusindtallige flokke af svømmeænder om efteråret.
De nyeste tællinger fra NOVANA-programmets overvågning af svømmeænder i oktober måned tyder på, at udviklingen med forringede fødesøgningsforhold og lave antal af fugle i to af reservaterne i Ringkøbing Fjord (Tipperne og Klægbanken) er ved at vende til tidligere tiders situation med gode forhold og flere fugle.
