Aarhus Universitets segl

Nr. 118: Fagligt grundlag for vurdering af bevaringsstatus for terrestriske naturtyper

Nygaard, B., Nielsen, K.E., Damgaard, C., Bladt, J. & Ejrnæs, R. 2014. Fagligt grundlag for vurdering af bevaringsstatus for terrestriske naturtyper. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 118
http://dce2.au.dk/pub/SR118.pdf

Sammenfatning

Danmark skal hvert 6. år rapportere bevaringsstatus for naturtyper og arter omfattet af Habitatdirektivet jf. direktivets Artikel 17. I denne rapport dokumenterer vi det faglige grundlag for de vurderinger af udbredelse, areal samt struktur og funktion for de 34 lysåbne og 10 skovdækkede terrestriske habitatnaturtyper, der indgik i Naturstyrelsens rapportering til EU i december 2013. For hver naturtype er foretaget en vurdering af status for hver af de to biogeografiske regioner Danmark er en del af (den atlantiske og den kontinentale region).

For 41 af de 44 naturtyper og 96 % af vurderingerne er udbredelsesområdet vurderet tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde. For naturtyperne indlandssalteng og vinteregeskov er det uvist om udbredelsesområdet er stort nok og for våd hede i den kontinentale region vurderes arealet for lille til en langsigtet opretholdelse af naturtypen.

Naturtypen vadegræssamfund er den eneste naturtype hvor udbredelsesområdet vurderes i fremgang, mens udviklingstendensen er ukendt for indlandssalteng. For de øvrige naturtyper vurderes udbredelsesområdet stabilt.

For 69 % af vurderingerne (27 naturtyper) er arealet tilstrækkeligt stort. For de tre overdrevstyper samt højmose og vinteregeskov er arealet vurderet stærkt ugunstig i hele landet. Arealet med enårig strandengsvegetation samt våd og tør hede er vurderet stærkt ugunstigt i en af de to biogeografiske regioner. Arealet med rigkær samt visse- og græsindlandsklit i kontinental region og våd hede i atlantisk region er vurderet at være i moderat ugunstig status. Og ud fra den eksisterende viden om indlandssalteng, nedbrudt højmose, tørvelavning, hvas avneknippe og bøg på kalk er det uvist om der er et tilstrækkeligt stort areal af disse naturtyper til at opretholde en gunstig bevaringsstatus på længere sigt.

Arealet vurderes at være i tilbagegang for enårig strandengsvegetation, våd hede og de to kalkholdige overdrevstyper, i fremgang for vadegræssamfund og stabilt for strandvoldstyperne, kystklint og klippe samt strandeng. For alle øvrige naturtyper er udviklingstendensen ukendt. Arealerne bygger på den fuldstændige kortlægning af habitatområderne i 2010-2011, der derefter er opskaleret til biogeografisk niveau. På grund af manglende kendskab til naturtypernes areal uden for habitatområderne og manglende data for udviklingen er det derfor i mange tilfælde forbundet med stor usikkerhed at vurdere udviklingstendenserne.  

For de 18 lysåbne naturtyper, der blev overvåget i perioden 2004-2011, er vurderingerne af struktur og funktion baseret på multikriterieberegninger af overvågningsdata. Beregningerne er foretaget på prøvefelter fra de 965 overvågningsstationer, der udgjorde stationsnettet i den periode. For de 16 lysåbne naturtyper, der ikke blev overvåget i den periode er vurderingerne foretaget ud fra Naturstyrelsens nyeste kortlægning inden for habitatområderne (2010-2011) og ekspertvurderinger. For de 10 skovnaturtyper er vurderingerne af struktur og funktion baseret på multikriterieberegninger af overvågningsdata. Beregningerne er foretaget på prøvefelter fra de 122 overvågningsstationer, der udgjorde stationsnettet i perioden 2007-2011.

Multikriterieberegningen af bevaringsstatus er for både lysåbne og skovdækkede naturtyper foretaget ved:

  1. En udvælgelse af et sæt indikatorer, der afspejler de væsentligste påvirkningsfaktorer for hver naturtype. Indikatorerne er så vidt muligt valgt så de er indbyrdes komplementære eller virker på forskellig tidsskala.
  2. En opstilling af kriterier for de måleværdier af hver indikator, hvor naturtypen med meget stor sandsynlighed er hhv. i en gunstig og ugunstig tilstand (et lempet og et skærpet kriterium).
  3. En beregning af hvorvidt hvert prøvefelt opfylder hhv. de lempede og skærpede kriterier for hver af de udvalgte indikatorer for naturtypen.
  4. En beregning af andelen af prøvefelter, der består alle de lempede og alle de skærpede kriterieværdier efter et ”one out all out” princip. Denne andel omsættes efterfølgende til en fastlagt status for struktur og funktion som værende enten gunstig, moderat ugunstig eller stærkt ugunstig.

Foruden en endelig beregning af status for naturtypen viser denne metode, hvor stor en andel af prøvefelterne, der opfylder de skærpede og lempede kriterier. Beregningsmetoden er gennemsigtig og giver mulighed for at vurdere, hvor langt naturtypen er fra at ændre status.

Status for struktur og funktion er vurderet for hver af de to biogeografiske regioner Danmark er en del af. Af de 44 terrestriske naturtyper findes 8 kun i den kontinentale region og der er således foretaget 80 statusvurderinger. I 2007 blev status vurderet ukendt for 25 % af vurderingerne. NOVANA-programmets kortlægnings- og overvågningsaktiviteter har forøget vores viden om naturtypernes tilstand og i 2013 er status for struktur og funktion kun afrapporteret som ukendt for indlandsklipperne. 

Ud af de 44 terrestriske naturtyper er status for struktur og funktion i 2013 vurderet gunstig for fire: strandvold med enårige planter, enårig strandengsvegetation, vadegræssamfund og forklit (atlantisk region). I Artikel 17-rapporteringen i 2007 var 23 % af vurderingerne gunstige mod 9 % i 2013. Denne ændring skyldes primært at status for skovenes struktur og funktion blev vurderet gunstig i 2007, men ud fra multikriterieberegninger af overvågningsdata er vurderet stærkt ugunstig i 2013.     

Status for struktur og funktion er vurderet moderat ugunstig for strandeng (atlantisk), indlandssalteng, forklit (kontinental), klithede, grårisklit, klitlavning (atlantisk), enebærklit, visse- og revling indlandsklit (kontinental), tørt kalksandsoverdrev, tidvis våd eng (atlantisk), hængesæk og tørvelavning. Samlet er 22 % af vurderingerne moderat ugunstige i 2013 mod 11 % i 2007. Således har analyserne i denne rapport vist at status for nogle naturtyper som fx hængesæk og strandeng (atlantisk) er mere gunstige end antaget i 2007. 

Status for struktur og funktion er vurderet stærkt ugunstigt for 67 % af vurderingerne. Denne andel var væsentligt lavere i 2007 (39 %). Ud over de 10 skovnaturtyper, har den øgede viden om naturtyperne medført at status for struktur og funktion for havtornklit, strandvold med flerårige planter, kystklint- og klippe, hvid klit, enekrat og nedbrudt højmose alle er vurderet stærkt ugunstig.

For de 18 lysåbne naturtyper, der blev overvåget i første programperiode, er undersøgt om der er signifikante ændringer i de overvågningsparametre, der i de seneste NOVANA rapporter har vist sig at være relevante indikatorer for naturtypernes tilstand. Tidsserieanalyserne har vist, at der kun er registreret signifikante ændringer i ganske få overvågningsparametre og for mange naturtyper er udviklingen ikke entydig.

Det er registreret en signifikant positiv udvikling i væsentlige overvågningsparametre for aktiv højmose og avneknippemose og for disse naturtyper er status for struktur og funktion vurderet i fremgang. Der er endvidere tegn på forbedring af tilstanden i tør hede og hængesæk. Det er registreret en signifikant negativ udvikling i pH og dækningen af klokkelyng for våd hede i atlantisk region. Baseret på den øvrige viden om naturtypens tilstand og udvikling er status for struktur og funktion dog vurderet i tilbagegang i begge regioner. Tidsserieanalyserne peger endvidere på at struktur og funktion for en række naturtyper er i forværring og der er grund til at være opmærksom på den videre udvikling af tilstanden i grå/grøn klit, surt overdrev, tidvis våd eng og tørvelavning. Struktur og funktion er vurderet ukendt for 10 naturtyper og stabil for yderligere 31 naturtyper.