Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 804: Vandløb 2009. NOVANA.

Wiberg-Larsen, P., Windolf, J., Baattrup-Pedersen, A.., Bøgestrand, J., Ovesen, N.B., Larsen, S.E., Thodsen, H., Sode, A., Kristensen, E. & Kjeldgaard, A. 2010: Vandløb 2009. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 98 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 804.  

Sammenfatning

Med dette års rapport er der gjort status for dele af vandløbsovervågningen under NOVANA 2004-2009. Der er herved fokuseret på den økologiske (kapitel 3), fysiske (fokuskapitel) og kemiske tilstand i vandløbene (kapitel 4, 5 og 8). Desuden er der sat fokus på betydningen af de vandløbsnære arealer for vandløbenes økologiske tilstand (fokuskapitel). Endelig er udviklingen i tilførslerne af kvælstof og fosfor til de danske kystvande beskrevet og søgt perspektiveret (kapitel 6 & 7).

Den økologiske tilstand ved de 800 stationer, som indgår i programmets kontrolovervågning, er alene beskrevet på baggrund af smådyrsfaunaen, der er ét af tre af Vandrammedirektivets biologiske kvalitetselementer. Sammenligning med data fra den aktuelle vandplanlægning viser, at nettet af stationer ikke er helt repræsentativt for danske vandløb. Således er tilstanden – målt som faunaklasse - markant bedre ved NOVANA stationerne (faunaklasse ?5 ved 56 % af disse) end for de ca. 15.000 stationer, som er benyttet i den aktuelle vandplanlægning, og som er nærmere ved at være repræsentative for tilstanden i danske vandløb. Forklaringen er primært, at små vandløb, som udgør ca. 2/3 af danske vandløb, og som har en væsentlig dårligere tilstand end de mellemstore og større vandløb, er væsentlig underrepræsenteret i NOVANA nettet. Det betyder, at heller ikke den delmængde af NOVANA stationerne, for hvilke der foreligger årlige undersøgelser siden 1994, er repræsentativ. For disse har der været en positiv udvikling i faunaklassen, hvor antallet af stationer med faunaklasse ? 5 er forøget markant fra 42 til 55 %. Regionale data fra før amternes nedlæggelse tyder imidlertid på, at den positive tendens er reel for danske vandløb. Regionalt er tilstanden ved NOVANA stationerne bedst i Jylland, på Fyn og Bornholm (faunaklasse ?5 ved 56-72 % af stationerne), og dårligst på Lolland/Falster (7 % med faunaklasse ?5). Der blev fundet en god sammenhæng mellem faunaklassen og den på forhånd vurderede type af påvirkning (fysisk regulering, mere eller mindre intensiv landsbrugsdrift, spildevand, natur). Således var tilstanden bedst i ”referencevandløb” og vandløb med ekstensiv landbrugsmæssig udnyttelse på de vandløbsnære arealer, mens der var marginal forskel på stationer, som var væsentlig påvirket af hhv. landbrugsdrift og spildevand fra offentlige renseanlæg/dambrug eller spredt bebyggelse.

Der er også foretaget analyser af biodiversiteten hos smådyr. Denne målt som antal arter/slægter/familier (taxa) øgedes generelt med stigende vandløbsstørrelse. Men der var også generelle regionale forskelle i antallet af disse taxa: Der var flest i de jyske og fynske vandløb, markant færrest på Lolland/Falster. Også de sjællandske og bornholmske vandløb er relativt fattige på taxa. Forklaringen er primært forskelle i lokale miljøforhold. For de såkaldte EPT taxa (dvs. antallet af arter/slægter af døgnfluer, slørvinger og vårfluer) blev der fundet stort samme regionale forskelle og relationer til belastningstypen som for faunaklassen. Det viser, at antallet af EPT taxa udmærket kan anvendes som mål for den økologiske kvalitet.

I forbindelse med NOVANA programmet er der indført et mål for vandløbenes fysiske kvalitet. Dette mål, dansk Fysisk Indeks, er tænkt som en støtte ved vurderingen af biologiske forhold, bl.a. i forbindelse med den aktuelle vandplanlægning. I rapporten er søgt analyseret, hvordan indekset virker i praksis. Der blev fundet markante forskelle, når der blev sammenlignet mellem vandløb hhv. vest og øst for israndslinjen. Indekset scorede klart lavest i de vestjyske vandløb, og det var sværere at opnå høje værdier i disse. Forskellen gælder især de små, men også de mellemstore vandløb. Analyserne tyder videre på, at forskellene skyldes naturgivne forskelle: de vestjyske vandløb har simpelthen mindre forekomst af positive parametre som sten og grus. Indeksværdierne var afhængige af såvel vandløbenes størrelse, hældning og menneskeskabte påvirkninger – også når der blev sondret mellem vestlige og østlige vandløb. Indekset scorede højere med stigende vandløbsstørrelse og stigende fald, men kunne for små, mellemstore og store vandløb score relativt høje værdier ved fald < 0,5 ‰. Vandløb med sådant ”ringe” fald kan derfor ikke uden videre afskrives som ”håbløse tilfælde”, som det fx ikke er muligt at restaurere. Indekset afspejlede desuden udmærket de fysiske karakteristika ved forskellige typer af menneskeskabte påvirkninger, ligesom der var en positiv sammenhæng med hhv. faunaklassen og antallet af EPT taxa. Samlet set fungerer indekset således udmærket, men det har nogle oplagte mangler. Først og fremmest mangler der en tilknytning til referencetilstanden for de forskellige typer af vandløb såvel vest som øst for israndslinjen. Der er således forskelle i de naturgivne forhold, som indekset ikke tager højde for. Det betyder også, at der på det foreliggende datagrundlag ikke kan fastsættes sikre grænser mellem Vandrammedirektivets 5 tilstandsklasser. Derudover er der bl.a. behov for revurdering af flere af indeksets parametre.

Ud fra data fra en delmængde af NOVANA stationerne er der desuden foretaget en analyse af betydningen af vegetationen på de vandløbsnære arealer for de biologiske forhold i selve vandløbene. Der var klare tegn på, at antallet af amfibisk voksende planter (dvs. planter der kan vokse både i eller over for vand), antallet af EPT taxa individer, faunaklassen og tætheden af ørredyngel øgedes, når der forekom naturnær plantevækst på de vandløbsnære arealer. Og effekten var ikke bare indirekte via bedre fysiske forhold i selve vandløbene. Der var også en direkte effekt, som formodentlig skyldes favorable forhold for de amfibiske planter (egnede voksesteder i tilstødende rigkær og våde enge) og voksne, landlevende stadier af døgnfluer, slørvinger og vårfluer (føde, skjul, gunstigt mikroklima, sværmesteder). Resultaterne peger på, at det er nødvendigt at fokusere på kvaliteten af de vandløbsnære arealer i forbindelse med forvaltning af vores vandløb.

Indholdet af kvælstof og fosfor i vandløbene er faldet siden 1989. Reduceret udvaskning fra de dyrkede arealer har hovedansvaret for, at kvælstofindholdet i gennemsnit er reduceret med ca. 37 %, mens reduktionen for fosfors vedkommende på ca. 34 % skyldes forbedret spildevandsrensning i byområder og for virksomheder. Koncentrationerne af kvælstof og fosfor er dog stadig henholdsvis 4-5 gange og 2-3 gange så høje som de, man finder i upåvirkede naturvandløb, målt som gennemsnit for hele landet.

Der blev fundet lignende reduktioner i den samlede tilførsel fra land af kvælstof og fosfor til de danske kystvande for perioden 1990-2009. Reduktionen i kvælstof-, og især fosforudledningen, er dog endnu større, henholdsvis 47 og 64 % beregnet for den vandføringsvægtede koncentration. Udledningen fra land blev for 2009 beregnet til hhv. ca. 48 000 tons kvælstof og ca. 1900 tons fosfor. Den relative usikkerhed på de beregnede udledninger er beregnet til ca. 20 % for kvælstof og ca. 40 % for fosfor.

Til opgørelsen af afstrømningen til kystvandene er anvendt modellering for de såkaldt umålte oplande (dvs. oplande uden målestationer for stoftransport). Modellen blev ved forrige rapportering testet for kvælstof på det målte opland (dvs. hvor der findes målestationer) – og i denne rapport for fosfor. Modellen har for så vidt vist sig lovende for begge stoffer, men overestimerer afstrømningen. Det er især tilfældet i Jylland vest for israndslinjen, hvor de hydrologiske forhold afviger betydeligt fra de, som findes i resten af Danmark. Der er derfor behov for at udvikle og forbedre modellen.

Der blev i 2009 foretaget en undersøgelse af overfladesedimentet i 21 udvalgte vandløb for indhold af 50 miljøfremmede stoffer (insekticider, PAH-forbindelser, phthalater, phenoler og klorerede kulbrinter) og 8 tungmetaller. De undersøgte vandløb blev udvalgt, således at de enten var påvirket af landbrugsdrift/spredt bebyggelse eller af byspildevand. Samtlige tungmetaller og 28 miljøfremmede stoffer blev fundet i mindst halvdelen af vandløbene, resten kun sporadisk eller slet ikke. De fleste miljøfremmede stoffer, kviksølv, bly og zink stammede fra spildevand, mens cadmium og nikkel formodentlig skyldes brug af handelsgødning. De fundne indhold af miljøfremmede stoffer og kviksølv var generelt mindre, end hvad der er fundet i søsediment under NOVANA-programmet. For de øvrige tungmetaller var indholdet af samme størrelse. Kun arsen, nikkel, zink og bisphenol A overskred grænseværdierne for, hvornår der kan forventes biologiske effekter, men for den sidstnævnte var der kun tale om én meget spildevandsbelastet lokalitet. De fundne stoffer synes derfor ikke at udgøre et væsentligt miljømæssigt problem i de undersøgte vandløb.

Hele rapporten i pdf-format (5,84 MB)