Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 803: Søer 2009. NOVANA.

Bjerring, R. Johansson, L.S., Lauridsen, T.L., Søndergaard, M., Landkildehus, F., Sortkjær, L. & Wiindolf, J. 2010: Søer 2009. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 96s. – Faglig rapport fra DMU nr. 803.  

Sammenfatning

I 2009 blev 19 større søer undersøgt intensivt og ca. 90 søer mere ekstensivt. De ekstensivt undersøgte søer er opdelt i tre størrelsesklasser (ekstensiv 1 søer >5 ha; ekstensiv 2 søer 0,1-5 ha og ekstensiv 3 søer  0,01-0,1 ha), og inden for hver af disse klasser er søerne tilfældigt udvalgte (tabel 1.1). Søerne spænder fra helt rene til stærkt forurenede som følge af eksisterende eller tidligere tiders spildevandsudledninger. Alle intensivt overvågede søer er ferskvandssøer, mens der blandt de ekstensive søer også indgår brakvandssøer i programmet. I denne rapport indgår data fra 19 intensive søer samt 209 ekstensiv 1, 279 ekstensiv 2 og 283 ekstensiv 3 søer undersøgt i den seneste 3-6 års periode.

Miljøcentrene forestår den standardiserede prøveindsamling. Alle indsamlede data indberettes til Danmarks Miljøundersøgelser, som udarbejder årlige statusrapporter om den generelle tilstand og udvikling. Dette års rapport omfatter resultater for udviklingstendenser i perioden fra 1989 til 2009 i 19 intensivt undersøgte søer samt en kortere status for miljøtilstanden i de mange ekstensive søer undersøgt 1-2 gange i den seksårige periode 2004-2009.

Tabel 1.1. Miljøtilstanden i de fire typer af overvågningssøer illustreret ved udvalgte nøgleparametre. Der er angivet medianværdier for sommerperioden. (For yderligere oplysninger, se Faglig Rapport fra DMU, nr. 803)   

Fosforkoncentrationen i de intensivt overvågede søer var i 2009 44 % (sommergennemsnit) lavere end niveauet for de første 10 år af overvågningsperioden (1989-1998). Sommermedianen faldt med 14 % fra perioden 1989-1998 til 2009, mens den i 2009 var 8% højere end i perioden 1999-2008. Det mest markante fald er således sket i den første del af overvågningsperioden og i de mest belastede søer. Ud af de 19 intensive søer har der været et signifikant fald i fosforkoncentrationen i sommerperioden i 11 af søerne i løbet af overvågningsperioden (tabel 1.2). 

Ligeledes for kvælstofniveauet har der været et fald i de intensivt målte søer siden 1989. Sommergennemsnittet og medianen i 2009 var hhv. 44 % og 43% lavere end gennemsnittet for perioden 1989-1998, mens faldet var mere begrænset (25%) sammenlignet med seneste del af overvågningsperioden (1999-2008). På enkeltsø-niveau har 16 af de 19 søer oplevet en signifikant reduktion i indholdet af totalkvælstof (sommerværdier) siden 1989 (tabel 1.2).

Figur 1.1. Udviklingen i søkoncentrationen af A: totalfosfor (mg P/l), B: klorofyl a (?g/l) og C: sigtdybde (meter) ud fra sommergennemsnit i de 19 intensive søer, der har været overvåget siden 1989. Søjlerne viser 10, 25, 75 og 90 % fraktiler. Linjen viser medianværdien.

(For yderligere oplysninger, se Faglig Rapport fra DMU, nr. 803)    

Der er sket en reduktion i indholdet af klorofyl a i de intensivt overvågede søer med de største klorofylkoncentrationer. Derfor er sommergennemsnittet for de 19 søer reduceret fra et niveau på ca. 70 µg klorofyl a/l i 1990’erne til 45 µg klorofyl a/l i 2009.

Det reducerede klorofylniveau i de mest belastede søer har resulteret i en forbedring af sigtdybden i denne søgruppe (figur 1.1). Blandt de 19 intensive søer er der 12 søer, som har fået en signifikant forbedret sommersigtdybde siden 1989 (tabel 1.2).

Tabel 1.2. Statistisk signifikante udviklinger for udvalgte nøgleparametre (sommergennemsnit) i miljøtilstanden i 19 intensivt overvågede søer siden 1989.

(For yderligere oplysninger, se Faglig Rapport fra DMU, nr. 803)    

Samlet set er miljøtilstanden forbedret i de intensivt overvågede søer fra 1989 til 2009. Ændringerne er hovedsageligt sket i første halvdel af overvågningsperioden. Forbedringer i miljøtilstanden er registreret især for de vandkemiske parametre (bl.a. fosforkoncentration) samt sigtdybde og dermed søernes klarhed, men også for biologiske parametre, som undervandsvegetationen, har der været i fremgang i 6 ud af 8 undersøgte intensive søer. Derudover ses generelt en svag tendens til et øget prædationstryk fra rovfisk på skidtfisk i de intensive søer, der er undersøgt for fiskesammensætning nu i alt 4 gange siden 1988.

De tilfældigt udvalgte ekstensivt undersøgte søer afviger ikke blot størrelsesmæssigt fra de intensivt undersøgte søer (som ikke blev tilfældigt udvalgt), men også i forhold til eutrofieringstilstand. Eksempelvis er de intensive søer generelt mindre næringsrige end ekstensiv 1, 2 og 3 søerne. Derfor er sigtdybden også generelt ringere i disse. Det betyder, at det er væsentligt at inddrage de ekstensive søer, når der skal gives en generel vurdering af tilstanden i danske søer.

En stor del af de større (>5 ha) ekstensivt undersøgte søer er nu undersøgt 2 gange i løbet af 2004 til 2009. Dette gør det muligt at undersøge en eventuel ændring i de enkelte søer. En sammenligning af to målinger med tre års interval af kemiske nøglevariable, sigtdybden og undervandsplanter viser, at der for de fleste parametre ikke ses nogen statistisk signifikant ændring i de enkelte søer. Dog indholdet af totalkvælstof reduceret, undervandsplanternes dybdegrænse steget fra 2004 til 2007, og sigtdybden øget fra 2006 til 2009.

Selvom næringsstofindholdet ofte er højt i de mindste søer, er klorofylkoncentrationen ikke altid tilsvarende høj.  Dette skyldes blandt andet, at der ofte ikke er fisk i de små vandhuller. Hvis søerne under 5 ha inddeles i typer efter farvetal, dybde og kalkholdighed, som i de større søer, ses klare forskelle, hvor de mest brunvandede findes blandt de mindste søer, og de kalkrige er de mest næringsrige. Undervandsplanternes dækningsgrad er størst i de mindste søer, men samtidig er det også her, den største variation findes.

I 2005 og 2006 blev der foretaget en paddeundersøgelse i 145 vandhuller (ekstensiv-3 søer). De blev undersøgt i forbindelse med 3 besøg inden for perioden april-juli. De hyppigst forekommende arter var lille vandsalamander, butsnudet frø og skrubtudse. Lille vandsalamander blev fundet i hele landet, men med størst tæthed i enkelte vandhuller på Sjælland og i trekantsområdet. Butsnudet frø og skrubtudse var tæthedsmæssigt mere jævnt fordelt i de registrerede vandhuller. Forekomsten af padderne var ikke signifikant relateret til de målte miljøvariable, hvilket tyder på, at padderne er relateret til andre faktorer eller til omgivelserne omkring vandhullet. 

Som et led i vandplanteundersøgelserne i både de intensive og ekstensive søer indgår også registrering af flydebladsvegetationen. For søer >0,1 ha (intensive og ekstensiv 1 og 2 søer) havde især de mindre lavvandede søer en høj flydebladsdækning i bredzonen, ligesom høj flydebladsdækning i bredzonen kunne relateres til høje næringsforhold og farvetal. De hyppigst forekommende arter i søerne var liden andemad og gul åkande, som primært fandtes i hhv. lavvandede, næringsrige søer og dybere søer med intermediære næringsforhold. I småsøerne (ekstensiv 3 søer) sås ligeledes en relation mellem flydebladsforekomst og næringsforhold, idet det relative flydebladsdækkede søareal var størst i næringsrige søer samt i brunvandede søer.

En screening af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i søsediment fra 25 søer analyseret for stoffer fra Vandrammedirektivets liste over prioriterede stoffer, suppleret med andre relevante stoffer viser, at der blev fundet miljøfremmede stoffer i alle søer. Tungmetallerne blev generelt fundet i de højeste koncentrationer og i stort set alle søer.

Hele rapporten i PDF-format (4,59 MB)