Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 816: Ændringer i arealet af beskyttede naturtyper 1995-2008 – en stikprøveundersøgelse

Nygaard, B., Ejrnæs, R., Juel, A. & Heidemann, R. 2011. Ændringer i arealet af beskyttede naturtyper 1995-2008 – en stikprøveundersøgelse. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 82 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 816.

Sammenfatning

Denne rapport beskriver resultaterne af en stikprøveundersøgelse af arealmæssige ændringer af beskyttede heder, overdrev, moser, enge, strandenge og søer/vandhuller i perioden 1995 til 2008. Undersøgelsen er baseret på en tolkning af naturtypernes udbredelse på luftfotos i 1995, 1999, 2002, 2004, 2006 og 2008 i et antal tilfældigt udlagte 1 x 1 km kvadrater, der samlet dækker godt 1% af landets areal. I undersøgelsen er foretaget en registrering og analyse af dels naturarealer, der potentielt er gået tabt som følge af opdyrkning/omlægning, tilplantning, tilgroning, tørlægning og urbanisering og dels arealer udenfor de registrerede naturområder, der på luftfotos fremstår som natur, der kan være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. De potentielle naturområder er kategoriseret som oversete, hvis de både kan ses i 1995 og 2008, og som nye, hvis de kan erkendes som natur på luftfoto i 2008, men ikke er synlige i 1995.

De arealmæssige ændringer er beskrevet for 703 tilfældigt udvalgte stikprøvekvadrater fordelt på 21 kommuner, der repræsenterer 14 af de tidligere amter. Den tilfældige stikprøve er suppleret med to subjektivt udvalgte kommuner, hvor naturen formodes at have undergået de største forandringer i de seneste år. Af de tilfældigt udvalgte kommuner har 20 bistået med en evaluering af om de registrerede arealer opfylder bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, om der var tale om en aktivitet i konflikt med hensynet til den beskyttede natur, og om aktiviteten var lovlig eller ulovlig. Vi har bedt kommunerne vurdere, om de potentielle naturområder bør være vejledende registreret som beskyttet natur efter § 3. I undersøgelsen er der ikke foretaget besigtigelser af vegetationens sammensætning af arter og jordbundens fugtighed eller udredninger af driftshistorien, hvilket kan være nødvendigt for endeligt at fastlægge om et areal er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Undersøgelsen viser, at mange af de vejledende beskyttede naturområder har været udsat for aktiviteter, som er i konflikt med deres beskyttelse. Samlet har vi fundet, at 6,7% af arealet med beskyttet natur i de 20 evaluerede kommuner fremstår i konflikt med arealanvendelsen på luftfotos i et eller flere af de undersøgte år. Kommunernes evaluering har endvidere vist, at det kun er 2,6% af arealet med beskyttet natur, der er gået tabt som følge af lovlige og ulovlige aktiviteter. De ulovlige tab af beskyttet natur er primært sket som opdyrkning af ferske enge, medens de lovlige tab af beskyttet natur er sket ved bebyggelse på heder. De øvrige konfliktområder er enten ikke omfattet af beskyttelsens bestemmelser (2,3%), konflikten er ikke reel (0,5%), eller sagen kan ikke afgøres ud fra kommunens eksisterende viden (1,4%). Ved at inddrage usikkerheder forbundet med udvælgelsen af stikprøven og kommunernes evalueringer af arealernes beskyttelsesstatus har vi fundet, at det reelle tab af beskyttet natur i perioden 1995 til 2008 ligger mellem 2,0% og 5,6%. Antages det at denne andel gælder for hele landet, svarer det til et tab på mellem 9.200 og 19.500 ha beskyttet natur.

Undersøgelsen viser, at der findes oversete naturarealer, uden for den vejledende registrering, svarende til en 7-10% forøgelse af det kendte areal med beskyttet natur. Desuden findes der nyudviklet natur svarende til en 1-4% forøgelse af det kendte areal med beskyttet natur.

Undersøgelsen viser, at der er store forskelle mellem de undersøgte kommuner, både med hensyn til hvor store naturområder, der er gået tabt, hvor store arealer, der har været overset siden naturbeskyttelsesloven trådte i kraft i 1992 og hvor store arealer, der har udviklet sig til en beskyttet naturtilstand siden 1995. Der har også vist sig en stor forskellighed med hensyn til kommunernes mulighed for at evaluere arealernes beskyttelsesstatus uden en feltbesigtigelse. De to subjektivt udvalgte kommuner skiller sig som forventet ud ved at have undersøgelsens højeste andele af vejledende beskyttet natur, der er berørt af potentielle konfliktaktiviteter.

Hele rapporten i PDF-format (4,8 MB)