Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny bog sætter fokus på skarven

Nyhedsartikel

Skarv m. gedde. Foto: Christine Raaschou Nielsen

Skarv med gedde. Skarver tager normalt små fisk, men den går ikke af vejen for at tage næbbet fuld når lejlighed byder sig. Foto: Christine Raaschou Nielsen.

 

Af Thomas Bregnballe

Skarven er et eksempel på en art, der først blev udryddet, fordi den var uønsket, men senere kvitterede på fredning ved i løbet af få år at generobre vore farvande. Skarven er i konflikt med fiskeriet med bundgarn og ruser, og den tolder på ungfisk af laks, hvis bestande også skal sikres. En ny bog fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet fortæller om skarvens udviklingshistorie og sætter fokus på, hvordan myndighederne forsøger at håndtere konflikterne.  

I 1970 havde vi 250 par ynglende skarver i Danmark, i 1980 havde vi 2.000 par og 20 år senere havde vi 42.500 par. Denne imponerede vækst viser, at netop vore lavvandede kystområder er et ideelt levested for arten. Danmark huser så stor en andel af den europæiske bestand, at vi har skarven som ansvarsart. Det forpligtiger til en vis beskyttelse.

 

Graf: Udviklingen i antal skarvreder

Udviklingen i antallet af reder af skarv i Danmark fra 1970 til 2009. I de senere år er bestanden gået tilbage, bl.a. fordi arten nu reguleres i nogle af kolonierne. Skarven kom med i den nye naturkanon fordi den har ynglet i landet i årtusinder og er en succeshistorie for dansk naturbeskyttelse.  

 

En ny bog fra DMU gør rede for, hvordan udviklingen i bestanden har været frem til i dag. Men først og fremmest handler bogen om de konflikter, som er opstået i kølvandet på artens genindvandring, og om hvordan de bliver forsøgt løst gennem f.eks bortjagning af skarver og indgreb i ynglekolonier.

Bogen kommer netop, som skarven er udnævnt til at være med i den nye naturkanon. Historien om artens genindvandring er et eksempel på, hvor langt man kan komme med naturbeskyttelse, og historien om konflikterne fortæller os, hvor vanskeligt det kan være at skabe rum til naturen og samtidig sikre hensyn til erhvervs- og fritidsinteresser.

 

Bogen beskriver bl.a.

Hvordan arten først blev forfulgt, siden fik fred til at yngle og genetablere en stor bestand, og til sidst så blev holdt i skak

• De ændringer som indfinder sig i en bestand, når individerne står overfor knaphed på resurser efter flere års vækst i bestanden.

• Skarvernes træk til overvintringsområder i det meste af Europa.

• Fødevalget og skarvernes påvirkning af fiskebestandene.

• De forskellige typer af konflikter med fiskeri som findes ved kyster, i fjorde, søer og åer både herhjemme og i udlandet.

• Myndighedernes forsøg på at få bragt skarvernes antal ned i de områder, hvor der menes at være særligt store konflikter.

 

En gæst i fiskerens bundgarn

Skarver fanger især fisk på under 20 cm. Den tager først og fremmest de fisk, som forekommer i størst antal og er lettest at fange. Føden varierer derfor meget afhængigt af årstid og område. Men skarverne benytter sig også af den lette adgang de ofte har til fisk fanget i bundgarn. Ud over at skarverne kan tage mange fisk, er der blandt de fisk, som undslipper, ofte en del, som får bidemærker eller bliver stressede under forsøgene på at undslippe de jagende skarver.

Med nogen succes kan skarvernes skade holdes nede ved at modificere garnene, men det kræver tid og penge. Af bl.a. denne grund har der længe været fremsat ønsker om, at skarvernes antal skulle bringes ned.

Effekter af oliering af æg

For at bringe skarvernes antal ned i nogle af de områder, hvor skarverne er til gene for fiskeriet, har man i en årrække sprøjtet skarvernes æg med madolie i nogle af de kolonier, hvor skarverne yngler på jorden. Herved kan man helt eller delvist forhindre en koloni i at producere flyvefærdige unger og ad den vej skabe mangel på nye rekrutter.

Grafik. Skarvreder på Rønland Sandø

På øen Rønland Sandø nær Limfjordens vestlige munding har man olieret 80-93 % af rederne i 2003-2009. Figuren viser udviklingen i antallet af skarvreder i kolonien, idet det er angivet, hvor stort et antal reder, der blev udsat for oliering. Efter en årrække med oliering sås en markant nedgang i kolonien. Nedgangen var større end ventet, fordi der ud over manglen på rekrutter også skete en udvandring af gamle skarver. Formentlig udvandrede nogle af de erfarne ynglefugle, fordi de år efter år ikke havde fået unger på vingerne.

 

Om bogen

Omslag, skarvenSkarven fortæller først historien om artens skiftende anseelse og bestandsstørrelse i Danmark siden 1800-tallet. Ikke mindst den eksplosive vækst i såvel antal som udbredelse, der fandt sted i perioden 1970 til 1990 - og den efterfølgende stagnation - belyses indgående. Dernæst zoomes der ind på skarvernes liv i kolonierne og under det årlige træk sydpå. Forskerne bruger viden opbygget om disse faser af artens årscyklus til at forstå svingningerne i bestanden.

To store kapitler fortæller på grundlag af videnskabelige undersøgelser, hvilken indflydelse skarvens foruragering har på fiskebestandene og fiskerimulighederne i henholdsvis saltvand og ferskvand. Kort fortalt er konklusionen den, at skarver i nogle tilfælde beviseligt giver fiskeriet problemer.

Bogens sidste kapitler beskriver, hvad miljømyndighederne igennem årene har gjort for at begrænse de problemer skarvens ekspansion har afstedkommet - og ikke mindst hvordan tiltagene har virket.

i  Seniorforsker Thomas Bregnballe, tlf. 8920 1517, tb@dmu.dk

Skarven. MiljøBiblioteket nr. 17. Af Thomas Bregnballe. Hovedland 2009. 103 sider, hæftet, kr. 138. | Hele bogen i PDF-format (8,19 MB).  Bestil 

Se detaljer om udviklingen i bestandene 

Fortsat fald i ynglebestanden af skarv (DMUNyt 2008)

 

Jæger med skarv. Foto: Naturgrafik

Både fiskere og jægere har ved hjælp af beskydning forsøgt at holde skarver væk fra bundgarn. Ifølge Skov- og Naturstyrelsens nye forvaltningsplan for skarven, som kom i efteråret 2009, vil man fremover kunne søges om tilladelse til at bortjage skarver fra søer og fjorde ved bl.a. at bruge beskydning. Denne skarv blev skudt i én af to vestjyske fjorde, hvor der blev gennemført et 3-årigt forsøg med jagt på skarver.

 

DMUNyt Årgang 13 nr. 23, 21. december 2009