Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny bog sætter fokus på pesticiders påvirkning af naturen

Pesticider er skabt til at slå uønskede planter, svampe og insekter ihjel. Desværre skelner de ikke altid så nøje. De dræber eller påvirker også en mængde gavnlige organismer som ellers gør, at naturen i agerlandet kan være rig og varieret. Det er for eksempel humlebier både på markerne og i grøftekanter, markskel og hegn. En ny bog fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet fortæller om pesticiders effekter i naturen.

Engstorkenæb. Foto: DMU/Morten Strandberg

Humlebi bestøver en engstorkenæb. Pesticider er udviklet til at slå levende organismer ihjel, og de udgør derfor en trussel mod de dyr og planter, der har deres naturlige levested i agerlandet. Foto: DMU/Morten Strandberg.

 

Af Jens C. Pedersen

Pesticider er skabt til at slå uønskede planter, svampe og insekter ihjel. Desværre skelner de ikke altid så nøje. De dræber eller påvirker også en mængde gavnlige organismer som ellers gør, at naturen i agerlandet kan være rig og varieret. Det er for eksempel humlebier både på markerne og i grøftekanter, markskel og hegn. En ny bog fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet fortæller om pesticiders effekter i naturen. 

Landmændene dyrker over halvdelen af Danmarks areal. De sprøjter normalt markerne med forskellige pesticider - bortset fra de 7 % der dyrkes økologisk. Sidste år blev hver mark gennemsnitligt sprøjtet 3 gange mod ukrudt, svampe eller insekter.

En ny bog fra DMU gør rede for hvad pesticider er, hvorfor man bruger dem, og hvordan udviklingen frem til i dag har været. Men først og fremmest handler den om, hvordan pesticiderne påvirker naturen i og omkring markerne.

Bogen kommer netop som vi har fået at vide at pesticidforbruget i 2008 nåede nye højder med en behandlingshyppighed på 2,97 – mod en målsætning på 1,7. Det er derfor meget aktuelt at se på hvad dette forbrug af pesticider betyder for miljø og natur.

Bogen beskriver bl.a.

• De forskellige pesticidtyper og deres virkemåde.

• Myndighedernes og landbrugets forsøg på at få styr på pesticidanvendelsen.

• Hvordan pesticider påvirker andre dele af naturen end de organismer, det var meningen at ramme.

• De ændringer i dyrs og planters levevilkår og forekomst i agerlandet, som pesticiderne har forårsaget.

• Hvordan fremtidens klimaforandringer kan tænkes at påvirke pesticidanvendelsen – og dermed naturen.

• Mulighederne for at begrænse pesticidernes miljøbelastning.

• Hvordan man undersøger et pesticids virkninger, før det godkendes til brug.

 

Diagram, udvikling i pesticidbehandlingshyppighed

Udviklingen i behandlingshyppigheden. Efter at behandlingshyppigheden i en årrække nærmede sig måltallet på 1,7 er den steget igen i de seneste år. Behandlingshyppigen er et udtryk for hvor mange gange landbrugsarealet i gennemsnit kan behandles med den normale dosis af de pesticider som er solgt.

 

Pesticider – hvad er det?

Pesticider er en gruppe kemiske forbindelser, som landmanden bruger til at bekæmpe skadevoldere, der forringer høstudbyttet. Ordet stammer fra latin, hvor ordet pest betyder skadevolder, og cide betyder dræbe – pesticider er altså midler, der bruges til at dræbe insekter, svampe og arter af ukrudt, der skader afgrøden.

Pesticiderne holder sig imidlertid ikke til kun at dræbe skadevolderne i landbruget. De dræber eller påvirker også en mængde gavnlige organismer på markerne og i de tilgrænsende grøftekanter, markskel og hegn, som ellers gør, at naturen i agerlandet kan være rig og varieret. Det drejer sig fx om insekter som humlebier og følsomme plantearter som ranunkler og vild gulerod der forsvinder fra levestederne i agerlandet.

Med den globale opvarmning kommer nye og flere arter af skadevoldere til Danmark, og behovet for pesticider stiger. Et højere forbrug af pesticider øger samtidig risikoen for at skadevolderne bliver modstandsdygtige (resistente). Dermed skal der sprøjtes endnu mere. Kornvalmuen, agerkål, meldug er velkendte skadevoldere som er blevet resistente overfor landmandens gifte. På verdensplan var der i 2003 registreret 540 insektarter der er resistente over for en eller flere insektgifte.

Bekæmpelse m Roundup. George Slickers, WikipediaBekæmpelse af al plantevækst med Roundup® anvendes udbredt i landbruget. I 2006 udgjorde glyfosat, der er det aktive stof i Roundup®, 42 % af det samlede danske pesticidforbrug.

 

Fremtiden

Mange mennesker tillægger agerlandet en rekreativ værdi i sig selv. Derfor er det i fremtiden vigtigt at beskytte dyr og planter i agerlandet mod uønskede effekter af pesticiderne samtidig med, at vi sikrer giftfri mad på bordet.

Myndighederne vurderer altid risikoen ved et nyt pesticid, inden det bliver godkendt. Ved godkendelsen af stofferne sker der en afvejning af den acceptable skadevirkning set i forhold til behovet for at bruge pesticiderne. Det er imidlertid en umulig opgave at forudsige alle konsekvenser. Vi ved ikke hvordan pesticiderne virker på økosystemet som helhed. Vi ved at naturens mangfoldighed bliver mindre ved brugen af pesticider. Men hvor forsigtige skal vi være?

 

Coloradobille. Foto: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Coloradobillen kan blive et problem for kartoffelavlerne hvis klimaet bliver mildere. Med den globale opvarmning kommer nye og flere arter af skadevoldere til Danmark, og behovet for pesticider stiger.

 

Om bogen

Omslag

Pesticider - påvirkninger i naturen indledes med en kort og klar oversigt over, hvad pesticider er, og hvordan man igennem tiderne har forsøgt at begrænse deres uønskede virkninger. Ikke mindst de forskellige handlingsplaner og deres særlige begrebsverden fremstilles klart og forståeligt. Grøn vækst er den seneste handlingsplan.

I et centralt kapitel belyser bogen derefter, hvordan pesticider påvirker naturen. Med vind og vand spredes de fra agerjorden til den omgivende natur for ofte at ende i vandmiljøet. Selv stoffer der har været forbudt siden 1994, findes i dag i vores vandløb. Vandlopperne bliver hyperaktive på grund af pesticiderne, hvorved de bliver et let bytte for fisk og fødekæden – alge – vandloppe – fisk knækker, med det resultat at algerne kan blive dominerende. Nogle af pesticiderne rammer de levende hegn, og det giver færre bær - og derfor færre fugle.

Et særligt kapitel er helliget pesticidernes virkning på den natur, der findes på de dyrkede marker – fx fuglene og ukrudtet. Bogen fortæller at brugen af pesticider naturligt nok har betydet tilbagegang for en del ukrudtsarter, men også at andre arter - overraskende nok - er gået frem.

Bogens næstsidste kapitel beskriver den cocktail af klimaforandringer og pesticider, vi kan forvente i fremtiden. Til sidst fortæller forfatterne om risikofaktorer og risikovurderinger.

 

i  Seniorforsker Morten Strandberg, tlf. 8920 1759, mts@dmu.dk

Pesticider - påvirkninger i naturen. Af Trine Hedemand og Morten Strandberg

Miljøbiblioteket bind 15, Forlaget Hovedland 2009. 104 sider, rigt illustreret. Pris kr. 138,-

Bestil | Hele bogen i pdf format (4,37 MB).

 

DMUNyt Årgang 13 nr. 20, 11. november 2009