Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Befolkningsgrupper i Grønland stærkt belastet med miljøgifte

Rensdyr flænses i bygden Atammik

Foto: Peter Aastrup/DMU

 

Af Steen Voigt

 

Dele af den grønlandske befolkning indtager gennem den traditionelle kost - især havfugle, sæler og hvaler - langt større mængder miljøgifte end befolkningerne i Europa og Nordamerika.

 

For eksempel har nogle grønlændere op til 20 gange mere PCB – en gruppe af industrikemikalier – i blodet end danskere. Dette til trods for at det grønlandske miljø er meget mindre forurenet end for eksempel miljøet i Danmark. Hvis danskere spiste sæler og hvaler fra danske havområder, ville de indtage langt større mængder miljøgifte end man gør i Grønland.

 

Forureningen med miljøgifte som tungmetallerne kviksølv, bly og cadmium og svært nedbrydelige organiske forbindelser, de såkaldte POP’er, stammer kun i mindre omfang fra grønlænderne selv. Langt hovedparten føres til det arktiske område med luft- og havstrømme fra Europa, Nordamerika og Asien.

 

Det fremgår af en ny bog, "Miljøgifte i Grønland". Bogen udgives i serien MiljøBiblioteket af Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og forlaget Hovedland og suppleres af et 16-siders hæfte på dansk og grønlandsk.

 

Forureningen i det arktiske område har også konsekvenser for dyrene i naturen. Koncentrationen af miljøgifte i dyrene varierer, men rovdyr øverst i fødekæden som sæler og isbjørn har oftest de største koncentrationer.

 

Isbjørne er i særlig grad udsatte for forureningen, og der findes en række tegn på at isbjørne er negativt påvirkede af høje koncentrationer af miljøgifte. Eksempelvis peger igangværende undersøgelser fra Danmarks Miljøundersøgelser på, at isbjørnenes kønsorganer bliver mindre ved stigende påvirkning af POP’er.

 

Kostomlægning i de større byer

 

Af den grønlandske befolkning på ca. 57.000 personer er de omkring 7.400, der er bosat i Nordøstgrønland, og i Nordvestgrønland i særlig grad udsat for miljøgifte. Det skyldes, at grønlænderne i de to områder i størst omfang spiser den traditionelle kost som sæler, hvaler og havfugle. I de større byer spiser man i højere og højere grad importerede fødevarer og færre lokale. Denne kostomlægning indebærer en reduceret daglig påvirkning fra miljøgifte, men introducerer også nye problemer for helbredet i form af blandt øget forekomst af sukkersyge.

 

På mange måder er den traditionelle grønlandske kost mere sund end den importerede, og det er muligt i Grønland at sammensætte en kost, hvor der indgår traditionelle kostemner og hvor indtaget af miljøgifte begrænses betydeligt.


”Miljøgifte i Grønland” giver en grundig indføring i, hvilke giftige stoffer der langtransporteres via hav- og luftstrømme fra forureningskilder i Europa, Nordamerika og Asien til Arktis og hvordan det arktiske klima spiller en rolle i spredningen af forureningen. Ligesom bogen udførligt beskriver de internationale aftaler, der gennem de seneste årtier er indgået for at begrænse eller helt stoppe forureningen med miljøgiftene.

 

Udgivelsen af "Miljøgifte i Grønland" og tilhørende hæfte er finansieret af Miljøstyrelsen via programmet Miljøstøtte til Arktis.

 

 Seniorforsker Poul Johansen, tlf. 4630 1936, poj@dmu.dk

 

Miljøgifte i Grønland. Redigeret af Poul Johansen og Kirsten Rydahl. MiljøBiblioteket nr. 11, 2007. 92 sider, rigt illustreret, kr. 138,00

 

Bestil/Hele bogen  i pdf-format (6.000 Kb)

 

Hæfte på dansk

Hæfte på grønlandsk

 

DMUNyt  Årg. 11 nr. 12, 24. august 2007