Endelige tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Uddybende artikel

Af Henning Noer og Poul Hartmann

 

Efter at Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i 1996 havde påvist, at meget store andele af flere vildtbestande havde hagl i kroppen som følge af anskydninger, blev der i 1997 udarbejdet en handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt. Et vigtigt led i denne plan var, at jægerne skulle bestræbe sig på at sænke deres skudafstand, da risikoen for anskydning er større, når der skydes på lange hold. Siden 1997 har DMU årligt undersøgt ræve og kortnæbbede gæs for at følge handlingsplanens effekter. I 2005 er der, som det foreløbigt sidste led i denne opfølgning, undersøgt 429 ræve, 331 gamle og 75 unge gæs. I alt 10 % af rævene, 18% af de gamle og 7% af de unge gæs havde hagl. Disse tal viser et klart fald i forhold til situationen i 1997, hvor 25% af de undersøgte ræve, 36% af de gamle og 25% af de unge gæs havde hagl, og de årlige undersøgelser har godtgjort, at faldet nu har været fastholdt over flere år. Da det årlige vildtudbytte af de to arter ikke er faldet, kan DMU dermed konkludere, at der er sket tydelige forbedringer af jagtudøvelsen i Danmark.

 

Indledning

I 1997 udarbejdede Miljøministeriet og Vildtforvaltningsrådet en Handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt. Planen trådte i kraft ved starten af jagtsæsonen 1997/98. Dens bærende element er, at jægerne i første omgang selv skal søge at reducere antallet af anskydninger, bl.a. ved at være mere opmærksomme på, at man ikke skyder på for store afstande.

 

Handlingsplanen blev udarbejdet, fordi røntgenundersøgelser af vildt havde påvist, at bl.a. 36% af bestanden af kortnæbbet gås og 34% af ederfuglehunnerne i de danske kolonier havde hagl i kroppen som følge af anskydning. Senere undersøgelser af ræv (1999) viste, at 25% af rævene havde hagl. Med disse tal som udgangspunkt kan handlingsplanens fremdrift følges ved løbende at undersøge, om disse andele falder. Dette er blevet gjort næsten årligt i de forløbne 8 år. Ræv og kortnæbbet gås er udvalgt som de mest velegnede indikatorarter for den danske jagt.

 

DMU har i starten af 2005 fået indsamlet ræve til røntgenundersøgelser, mens der blev indfanget kortnæbbede gæs til røntgenfotografering i slutningen af marts måned. De nye tal udgør de foreløbigt sidste resultater, inden DMU i efteråret 2005 rapporterer resultaterne af Handlingsplanen til Vildtforvaltningsrådet.

 

Ræv

I alt 429 ræve blev nedlagt til undersøgelse i januar og februar 2005. Rævene stammer fra hele landet og blev nedlagt med riffel eller med hagl i størrelse BB, der ikke er tilladt ved almindelig jagt i Danmark. Efterfølgende blev de røntgenfotograferet, og hagl i størrelser mindre end BB blev optalt fra billederne.

 

Ud af de 429 ræve havde  44 (10%) hagl i kroppen som følge af tidligere anskydninger. Dette tal ligger klart lavere end resultaterne fra 1999, hvor 25% havde hagl, fra 2001, hvor 21% havde hagl, og fra 2003, hvor 18% havde hagl, mens forskellen fra tallet fra 2004 (11%) ikke er større, end at den kan skyldes tilfældigheder. I 2004 var faldet for første gang stort nok til at være statistisk sikkert, d.v.s. det ikke kunne forklares som et resultat af tilfældige udsving i materialet, og resultaterne fra 2005 viser, at det er lykkedes at fastholde den positive udvikling. Størrelsen af faldet er illustreret i Figur 1.

 

Rævene er indsamlet over hele landet, og materialet giver således et landsdækkende billede.

 

Med det markante fald, der blev konstateret i 2004 og fastholdt i 2005, kan det konstateres at Handlingsplanen har haft en klar effekt på omfanget af anskydninger af ræve. Den årlige overlevelse i danske rævebestande kendes kun dårligt, og det er derfor ikke muligt at sætte tal på størrelsen af denne reduktion.

 


 

Figur 1. Udviklingen i andelen af ræve med hagl i de fem undersøgte år efter starten på handlingsplanen i 1997. P.gr.a. ændringer i indsamlingsmetoden efter 1998 er der ingen sammenlignelige resultater fra det første år.

 

Kortnæbbet gås

I alt 406 kortnæbbede gæs - 75 1.-årsfugle og 331 ældre - blev indfanget ved Veststadil Fjord den 30. marts 2005. Af disse havde 5 (7%) af 1.-årsfuglene og 59 (18%) af de ældre gæs hagl i kroppen.

 

Undersøgelser i 1990, 1991, 1992 og 1996 viste alle, at 25% af 1.-årsfuglene og 36% af de ældre gæs havde hagl i kroppen som følge af anskydning. Siden handlingsplanen trådte i kraft i 1997 er der således sket et markant fald i andelen af gæs med hagl.

 

Gæs lever længe, de kan blive mere end 20 år gamle. Så selv om der bliver færre anskydninger vil andelen af gamle fugle med hagl i kroppen kun falde gradvist på grund af den lange levetid. På det tidspunkt, hvor fuglene fanges, er det muligt at skelne unge fugle, der er i deres første leveår, på fjerdragten. Disse fugle har kun gennemlevet en enkelt jagtsæson, og færre anskydninger vil derfor kunne aflæses allerede fra første år i form af et hurtigt fald i andelen med hagl - men til gengæld er der relativt få ungfugle i bestanden, og materialet bliver dermed forholdsvist usikkert.

 

Det kan beregnes, hvordan andelen af gamle gæs skulle falde over en årrække, hvis antallet af anskydninger f.eks. faldt med 50%. Dette er vist i Figur 2, hvoraf det fremgår, at udviklingen i andelen af gamle gæs med hagl - som den indtil videre er forløbet - svarer til, at antallet af anskydninger er lidt mere mere end halveret. Figuren viser også, at andelen af gamle fugle med hagl vil falde gradvist, og at gæssenes levetid betyder at først efter 7-8 år vil en ny og lavere værdi være nået. At andelene af gæs med hagl ikke har ændret sig meget i de seneste år udtrykker dermed ikke, at der ikke er sket et fald i antallet af anskydninger - men snarere at andelen med hagl nu er ved at ligge stabilt på et lavere niveau, d.v.s. at der fortsat anskydes langt færre gæs end før Handlingsplanens ikrafttræden.

 

 

Figur 2. Andelen af gamle kortnæbbede gæs med hagl efter starten på handlingsplanen i 1997. Kurverne viser den forventede udvikling hvis hhv. (1) der ikke var nogen effekt af planen, (2) der skete et fald i antallet af anskydninger på 25%, (3) der skete et fald i antallet af anskydninger på 50%, (4) der skete et fald i antallet af anskydninger på 75%, og (5) der skete et fald i antallet af anskydning på 100% (f.eks. efter en fredning).


 

En tilsvarende fremstilling af resultaterne for 1.-årsfuglene er vist i Figur 3. Materialet for unge gæs er i alle årene mindre end materialet for gamle gæs, og år-til-år forskellene er ikke større end at de kan forklares som tilfældige variationer i materialet. De samlede tal viser dog også for de unge gæs,   at antallet af anskydninger er lidt mere end halveret.

 

Der nedlægges årligt ca. 3.000 kortnæbbede gæs i Danmark og Norge - de to eneste lande, hvor denne bestand jages. Af dette udbytte nedlægges ca. 1.000 fugle i Norge, hvor der ikke har været en tilsvarende debat om anskydning af vildt. Der findes derfor ikke nogen norsk handlingsplan, og det er således en reel mulighed, at danske jægere står for hele faldet i antallet af anskydninger. Hvis det er tilfældet svarer resultaterne til, at antallet af anskudte gæs i Danmark er reduceret med mere end 75%.

 

 

Figur 3. Andelen af 1.-årsfugle med hagl efter starten på handlingsplanen i 1997. Linierne viser udviklingen hvis hhv. (1) der ikke var nogen effekt af planen, (2) der skete et fald i antallet af anskydninger på 25%, (3) der skete et fald i antallet af anskydninger på 50%, (4) der skete et fald i antallet af anskydninger på 75%, og (5) der skete et fald i antallet af anskydning på 100% (f.eks. efter en fredning).


 

Samlet vurdering

Siden handlingsplanen trådte i kraft i 1997 har både Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund gennemført en række målrettede kampagner for at gøre jægerne mere opmærksomme på problemet. I de første år efter at handlingsplanen trådte i kraft blev der lagt stor vægt på at forbedre gåsejagten, men efterfølgende har ræven også været i fokus.

 

Handlingsplanens effekter på gåsejagten kunne konstateres allerede fra 1998, og udviklingen har været fastholdt i de efterfølgende år. Det første markante fald i andelen af ræve med hagl kunne konstateres i 2004, og med et tilsvarende resultat i 2005 har Handlingsplanen nu også haft klare og tydelige effekter på rævejagten. I den samme periode har det årlige vildtudbytte været stabilt for begge arter. Det viser dermed ikke alene at Handlingsplanen har haft en betydelig effekt, men også at omfanget af anskydning har kunnet begrænses væsentligt alene ved at forbedre jagtudøvelsen - og uden at det har haft konsekvenser for udbyttet.

 

Anskydninger vil aldrig helt kunne undgås ved jagt. Men hvis det antages at forbedringerne for de kortnæbbede gæs alene skyldes de danske jægere viser DMU's beregninger, at de 18% gamle gæs med hagl fordeler sig med 13% anskudt i Norge og 5% i Danmark. Hvis dette er tilfældet, vil den danske gåsejagt næppe kunne udøves meget bedre end det gøres i disse år. Vurderet på denne baggrund må det dog også siges, at andelen af ræve med hagl formentlig kan blive endnu lavere end den har været i 2004 og 2005.

 

  Seniorrådgiver Henning Noer, tlf. 8920 1541, hn@dmu.dk 

Skov- og Landskabsingeniør Poul Hartmann, tlf. 8920 1550, ph@dmu.dk


 

Færre anskudte ræve (oversigtsartikel)

Handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt

Fotos fra fangst af kortnæbbede gæs

 

DMUNyt Årg. 9, nr. 7 - 25. maj 2005