Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forklaringer på sælpest søges

Notits

Af Kirsten Rydahl

 

Spættede sæler på Anholt var både i 1988 og 2002 de første som blev angrebet af den virussygdom som kaldes sælpest. Men hvorfor var det begge gange lige sælerne på Anholt som først måtte holde for? Og hvordan spredte sygdommen sig?

 

Forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser forsøger nu at få svar på nogle af disse spørgsmål. Derfor har de for kort tid siden sat satellitsendere på 10 spættede sæler som opholdt sig på Anholt. Dermed får de mulighed for at se hvilke områder sælerne foretrækker og hvordan de bevæger sig rundt mellem de forskellige havområder som fx Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. Resultaterne skal hjælpe forskerne med at forstå hvor meget kontakt de forskellige bestande af sæler i Danmark og Sverige har med hinanden og forhåbentlig også løfte sløret for hvordan sælpestepidemierne opstod og spredte sig.

 

"En mulig forklaring kunne være at Anholt er transitsted for forskellige arter af sæler som vandrer til og fra Nordatlanten. Her får både grønlandssæler og ringsæler jævnligt sygdommen uden at det dog eskalerer til epidemier", forklarer seniorforsker Rune Dietz fra DMU.

 

Spættede sæler på Anholt. Foto: DMU

Spættede sæler på "Totten" - spidsen af Anholt.

 

Oplysningerne fra satellitsenderne kan også bruges i andre sammenhænge, fx til at korrigere optællinger af antallet af sæler fra fly. Samtidig med at sælerne fik limet en sender på hovedet, tog forskerne blod- og vævsprøver fra sælerne. De skal blandt andet bruges til at vurdere sælernes helbred, om de har været i kontakt med det virus som udløste sælpesten samt hvordan sælerne er beslægtede med artsfæller fra andre kolonier.

 

 Seniorforsker Rune Dietz, DMU, 4630 1938, rdi@dmu.dk

 

Læs mere om sælerne på Anholt.

 

Se hvor sælerne er henne lige nu.

 

DMUNyt Årg. 9, nr. 19 - 14. oktober 2005.