Aarhus Universitets segl

Nr. 142: Makroalgeindikatorer for danske Natura 2000 habitater

Carstensen J & Dahl K. 2019. Macroalgal indicators for Danish Natura 2000 habitats. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 45 pp. Technical Report No. 142. http://dce2.au.dk/pub/TR142.pdf 

Sammenfatning

Denne rapport undersøger muligheden for at vurdere det økologiske potentiale i henhold til det europæiske habitatdirektiv ved hjælp af makroalgeindikatorer. Tre indikatorer er blevet udviklet og anvendt på makroalgeovervågningsdata fra 12 stenrev og 21 kystnære habitater. Indikatorer skal afspejle den økologiske tilstand, og hvordan mennesker påvirker denne. En vigtig komponent i indikatorudviklingen er derfor at adskille naturlig variation fra variationer forårsaget af menneskelig påvirkning. Derved fås et klarere signal om, hvordan menneskelige aktiviteter påvirker økosystemerne. Makroalgeobservationer, sammenfattet til tre indeks (kumulativ dækning, andelen af opportunister og antallet af flerårige arter), er påvirket af fysisk eksponering, saltholdighed, græsning fra søpindsvin og lysbegrænsning, hvoraf lysbegrænsning er delvist påvirket af næringsstoffer fra land.

Disse kilder til variation påvirker de foreslåede indikatorer i varierende grad. Fysisk eksponering er størst på små dybder (mindre end 2-4 m). Søpindsvin kan græsse makroalger helt væk, hvilket understreget behovet for at få denne information opgjort konsekvent. Samfundsstrukturen af makroalgerne er stærkt påvirket af saltholdigheden, idet antallet af arter falder markant i brakvandsområder og samfundet skifter mod flere opportunister. På større dybder skifter makroalgesamfundet fra at være lysmættet til at være lysbegrænset, og dette skift er koblet til lyssvækkelsen i vandsøjlen, som igen er koblet til eutrofiering. Rapporten præsenterer statistiske modeller, som kan adskille disse forskellige kilder til variation i data, hvilket resulterer i et ”renset signal” (indikator) for den menneskeskabte påvirkning.

Ved at anvende sigtdybde som alternativt mål for lyssvækkelsen viser vi, at makroalgeindikatorerne responderer på variationer i sigtdybde over tid på stenrevene i de indre åbne farvande, og at der er en rumlig korrelation mellem makroalgeindikatorerne og sigtdybden i de kystnære habitater. Det har ikke været muligt at anvende historiske data til at finde passende grænseværdier for indikatorerne, men det er muligt at bestemme sådanne ud fra tilsvarende grænseværdier for sigtdybde, som er bestemt i Østersøhandlingsplanen og vandrammedirektivet.