Aarhus Universitets segl

Nr. 128: Interkalibrering af fytoplanktonundersøgelser i marine områder 2018

Jakobsen, H.H. 2019. Interkalibrering af fytoplanktonundersøgelser i marine områder 2018. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 28 s. - Teknisk rapport nr. 128.
http://dce2.au.dk/pub/TR128.pdf

 

Sammenfatning

 

Til understøttelse af Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljø og Natur (NOVANA) blev der i efteråret 2018 afholdt en fytoplankton interkalibrering med fokus på artsidentifikation og optælling af fytoplankton, samt beregning af fytoplanktons kulstofbiomasse og diversitetsindeks. Fytoplankton interkalibreringen er en del af den nationale kvalitetssikring og indgår som en del af rammeaftalen mellem DCE/Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen. Fire personer (konsulenter) fra Danmark deltog i interkalibreringen (appendiks 5.1). Data blev indrapporteret via Miljøstyrelsens datarapporteringsportal STOQ, hvorfra data i denne rapport er trukket. Væsentlige resultater af interkalibreringen er:

Ud fra antallet af optalte celler samt opmåling af de dominerende arter leverede alle fire konsulenter data efter retningslinjerne angivet i de tekniske anvisninger med den enkelte undtagelse, at en konsulent kun opmålte cellestørrelserne i en enkelt af de triplikate oparbejdede prøver.

Artssammensætning blev overvejende domineret af kiselalger og andre arter (dinoflagellater og rekylalger) udgjorde en meget lille fraktion.

Der blev i alt identificeret 27 arter i det indsamlede prøvemateriale, hvoraf der var sammenfald mellem 11 arter (nøglearter) på tværs af alle konsulenter. Nøglearternes biomasse udgjorde > 95 % af den total biomasse. Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse på klasseniveau varierede tilsvarende på tværs af alle deltagere og viste en svag statistisk forskel mellem deltagerne for kiselalger (P = 0,03) og furealger (P=0,01), men ikke for rekylalger. Datamaterialet for rekylalger og dinoflagellaten Heterocapsa rotundata er minimalt på grund af prøvens årstidsbestemte beskaffenhed, hvilket medfører større variation som følge af en lille prøvestørrelse. Forskellen mellem konsulenternes biomasse bestemmelse af kiselalger er 11%, hvilket er minimalt i forhold til de sæsonbetingede variationer i kiselalgebiomasse, der typiske er af størrelsesordenen 200 – 300%.

Similaritetsanalyser på basis af tilstedeværelse – fravær af arter giver et overordnet billede af ”ensartetheden” (similariteten), af konsulenternes artbestemmelse på prøveniveau som en helhed. Her fandtes en similaritet >80% mellem tre af de deltagende fire konsulenter. Der findes ingen endelig facitliste på hvad der er tilfredsstillende, men ud fra studier i primærlitteraturen anses dette for at være tilfredsstillende (Culverhouse mfl. 2003).

Prøvestørrelsen har indflydelse på antallet af arter[1], der observeres i en given prøve. Dette kan der korrigeres for med en såkaldt ”rare faction”-korrektion. Efter denne korrektion reduceredes den indbyrdes forskel mellem konsulenternes bestemmelse af artsrigdomme fra 40% til 17%, hvilket peger på forskelle i tællestrategierne, som en af faktorerne i bestemmelse af artsrigdommen.

I forhold til tidligere interkalibreringer afholdt i 2004 og 2012, er variationen i konsulenternes opmåling af cellestørrelser væsentligt reduceret. Dertil er biomasse variationen mellem konsulenternes biomassebestemmelse faldet fra » 40 til » 11%.

Interkalibreringen blev afsluttet med et konkluderende møde på Aarhus Universitet, Institut for Bioscience (Roskilde). På mødet blev data fra nærværende rapport fremlagt og diskuteret.



 

[1] Artsrigdom er betegnelsen for antallet af arter i en givne prøve