Nr. 43: Fastsættelse af baseline 2021

Jensen, P.J. (red.), Blicher-Mathiesen, G., Rasmusen, A., Vinther. F.V., Børgesen, C.D., Schelde, K., Rubæk, G., Sørensen, P., Olesen, J.E. & Knudsen, L. 2014. Fastsættelse af baseline 2021. Effektvurdering af planlagte virkemidler og ændrede betingelser for landbrugsproduktion i forhold til kvælstofudvaskning fra rodzonen for perioden 2013-2021. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 76 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 43. dce2.au.dk/pub/TR43.pdf

Sammenfatning

Der er i denne rapport lavet en analyse af den effekt, der i perioden 2013-2021 kan forventes af initiativer som virkemidler til kvælstofreduktion, strukturudvikling m.m. i landbruget. Effekten er primært estimeret i forhold til kvælstofudvaskning, men sideeffekter på fosfortab, natur og klimagasser er ligeledes kort omtalt.

Baseline indeholder effekterne af f.eks. udtagning af jord til infrastruktur (teknisk justering), randzoner, ekstra efterafgrøder samt politisk målsatte initiativer som udvikling i økologisk areal, bioforgasning eller reduktion kvælstofemissioner. Hertil kommer forventet udvikling i landbrugserhvervet bl.a. som følge af forædling m.m. Se tabel 1.1. for de elementer, som indgår.

Derimod indgår ikke reguleringer m.m., som er gennemført fuldt ud forud for 2013, f.eks. efterafgrødekrav på 10 hhv. 14 %, forbud mod jordbearbejdning om efteråret eller reduktioner i normer.

Den her estimerede effekt på kvælstofudvaskningen er den baseline, som forventes indregnet i de kommende vandplaner og indgå i vurderingen af det eventuelle indsatsbehov.

Effekten i forhold til kvælstoftabet er estimeret som en effekt i rodzoneudvaskningen og ikke en effekt i vandmiljøet, som i den første baselineopgørelse fra 2011. Resultaterne fra de to baseline opgørelser kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes.

Det fremgår, at den samlede effekt af baselineelementerne er estimeret til en reduktion i rodzoneudvaskningen på mellem 14.000 og 18.000 ton N i 2021.

I opgørelserne gengives de estimater vedr. økologisk areal (og dermed også slæt i stedet for afgræsning), deposition og bioforgasning, som fremkommer ud fra de politiske målsætninger for området. Arbejdsgruppen bag rapporten har i den sammenhæng ikke vurderet, hvorvidt de politiske målsætninger kan forventes at være opfyldt i 2021. Endvidere indgår foreløbige estimater af effekten af efterafgrøder og randzoner, jf aftalen om Vækstplan for Fødevarer.

Effekterne af gennemførte vådområder (i alt ca. 1.365 ton N i 2021 for alle ordningerne) i perioden 2013-21 er ikke medtaget i tabel 1.1, idet effekten af vådområder primært er direkte til overfladevand og ikke på rodzoneudvaskning.

Videncentret for Landbrug (VfL) forventer samlet set en lidt større reduktion i kvælstofudvaskningen fra rodzonen end angivet i tabel 1.1. VfL mener, at effekten af faldende deposition på udvaskningen fra rodzonen er undervurderet med ca. 3.000 ton, fordi der i rapporten kun regnes med en marginaludvaskning på 40 pct. af kvælstof afsat ved deposition, selv om afsætningen af kvælstof sker hele året. Desuden mener VfL, at udviklingen i dyrkningsteknologi vil betyde en forøgelse af den indhøstede kvælstofmængde og et deraf afledet fald i kvælstofudvaskningen fra rodzonen på ca. 2.900 ton N mere end den maksimale reduktion angivet af AU. VfL’s skøn er baseret på en stigning i kvælstofbortførslen på 0,3 pct. pr. år og, at 60 pct. af den forbedrede balance vil slå igennem som en lavere udvaskning. Til gengæld er VfL af den opfattelse, at effekten af ekstra efterafgrøder er overvurderet med ca. 1.000 ton, fordi efterafgrøder specielt på lerjord med begrænset tilførsel af husdyrgødning kan erstattes af vintersæd uden en forøgelse af udvaskningen. VfL er også af den opfattelse, at effekten af randzoner er overvurderet, fordi der ikke er taget hensyn til denitrifikation i bunden af rodzonen.

Samlet set skønner VfL, at udvaskningen vil falde ca. 4.900 ton kvælstof mere end angivet i tabel 1.1. 

En fremskrivning på 8-9 år af udviklinger m.m. kan ændre sig undervejs – bl.a. som følge af kommende politiske initiativer (både danske og internationale), markedsændringer eller ny viden. Arbejdsgruppen mener derfor, at der kan være behov for en revurdering af effekterne i perioden frem til 2021, såfremt de forudsætninger, der er lagt til grund for denne baseline 2021, ændres væsentligt.

Der er desuden nogle forventede indsatser i de kommende år, som ikke er indregnet, idet omfang, arealpåvirkning m.m. ikke er endeligt kendt. Det drejer sig om f.eks. Naturfonden eller Greening. Når disse indsatser er nærmere kendte, må der estimeres en effekt af disse, som så på det tidspunkt kan indgå i baseline.

Effekterne af virkemidler m.m. på naturforholdene er væsentligst knyttet til de elementer, hvor der sker et ophør af omdriften (f.eks. vådområder, randzoner m.m.). Da der generelt er tale om meget næringsrige arealer og for vådområderne forventeligt en stadig næringsstoftilførsel, vil effekten på biodiversitet være begrænset og i givet fald først vise sig på langt sigt.

Effekterne i forhold til fosfor er generelt kun beskrevet som ret store intervaller pr. ha. Det skyldes primært, at effekten på fosfortabet er meget knyttet til forskellige typer risikoområder. Der er dog flere af de elementer, som indgår i baseline, som kan forventes at have en positiv effekt i forhold til tab af fosfor til vandmiljøet (f. eks udtagning af arealer, øget økologisk areal eller slæt i stedet for afgræsning) Den samlede effekt på fosfortabet på landsplan (og dermed også på oplandsniveau) kan dog ikke kvantificeres, da sammenfaldet mellem arealer med risiko for fosfortab (ved f.eks. erosion) og det areal, hvor der vil ske ændringer, ikke er kendt.  

Reduktion i lattergasudledning som følge af N-virkemidler er generelt beregnet som en sum af op til fire effekter, idet udledningen ændres pga. 1) nedsat gødskning, 2) nedsat udvaskning, 3) reduceret ammoniakfordampning og 4) evt. øget mængde af planterester i jorden (efterafgrøder). Der er benyttet de emissionsfaktorer som forventes anvendt fremover i henhold til IPCC (2006), og i øvrigt benyttet de samme metoder til emissionsopgørelse, som ved opgørelse af effekter af virkemidler til Regeringens klimaplan.

Den samlede effekt af baseline (isoleret for landbrugssektoren) udgør en reduktion i udledningen på ca. ca. 450 x 1000 ton CO2-ækv. pr. år, hvoraf den største andel stammer fra den tekniske justering af normsystemet.