Aarhus Universitets segl

Nr. 36: Belastningsopgørelser i søer

De fleste danske søers status som næringsrige skyldes den eksterne kvælstof- og fosforbelastning fra oplandet, der stammer fra udledninger fra både punktkilder og diffuse kilder. Beregninger af næringsstofbelastningen kan være behæftet med store usikkerheder. Det gælder især for opgørelser af belastningen for eventuelle umålte dele af et søopland. I tidligere gennemførte beregninger af næringsstofbelastninger i NOVANA regi er opgørelsen for det umålte opland baseret på en simpel ekstrapolation af informationer fra det målte opland. Denne rapport beskriver resultaterne af anvendelse af en ny metode for opgørelse af kvælstof- og fosforbelastningen til 17 nuværende eller tidligere intensivt undersøgte søer i Danmark. I opgørelsen anvendes modelværdier (DK-QNP modellen) for opgørelse af belastningen fra det umålte opland, samt for målestationer med manglende data i tidsperioden 1990-2011 - eller til søen ophører med at måles intensivt. Derudover beskrives metode og resultater for belastningsopgørelsen til 30 mere ekstensivt undersøgte søer. For disse søer var det generelt ikke muligt at beregne og dermed inddrage modelværdier for det umålte opland.