•  Miljøtilstanden i danske vandløb er generelt forbedret siden 2000

•  Indholdet af kvælstof og fosfor i vandløbene er faldet

•  En del af vandløbene har stadig en dårlig tilstand primært som følge af forarmede fysiske forhold

 

 

 

---

HVAD HANDLER DET OM?

De vigtigste miljøproblemer i danske vandløb er, at levestederne for planter og dyr er forringede som følge af vandløbsreguleringer, og at vandløb forurenes af spildevand. Dette har negative konsekvenser for plante- og dyrelivet i vandløbene. Vandløbene transporterer næringsstoffer, som påvirker vandkvaliteten i de søer og fjorde, der ligger nedstrøms.

Figur 3.2.1: Udvikling i miljøtilstanden i danske vandløb på basis af målinger af smådyrsfaunaen (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) på ca. 250 målestationer i en række små og store vandløb. Tallene i parentes referer til kategorierne i Dansk Vandløbs Fauna Indeks. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser.

HVAD ER STATUS?

52 % af de danske vandløb havde i 2007 en god eller meget god vandløbskvalitet mod 42 % i 2000. Andelen af upåvirkede (ikke-forurenede) vandløb er også steget; fra 6 % i 2000 til 11 % i 2007. Baggrunden for den forbedrede tilstand skyldes en mere skånsom vandløbsvedligeholdelse, samt en bedre spildevandsrensning. Indholdet af kvælstof i vandløbene (undtaget de ikke-forurenede) er faldet fra omkring 10 mg/l i starten af 1990’erne til 6 mg/l i dag. Tilsvarende er fosfor-indholdet faldet fra 0,2-0,4 mg/l til 0,1 mg/l i samme periode. Målinger af pesticidindholdet i vandløb viser forekomst af en lang række pesticider. AMPA, BAM og glyphosat er de mest hyppigt forekommende stoffer og er fundet i mindst 70 % af alle vandprøver.

Figur 3.2.2: Koncentrationen af kvælstof i vandløb med forskellig påvirkningsdominans: hhv. dyrkede arealer (landbrug), punktkilder (industri), dambrug og upåvirkede vandløb (natur). Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser.

HVAD ER MÅLET?

EUs Vandrammedirektiv, som er implementeret i dansk lovgivning gennem miljømålsloven, har som mål, at vandløbene skal have en god økologisk og kemisk tilstand senest i 2015. Hvor mange af de danske vandløb, der vil kunne leve op til de fælles EU-krav, vil fremgå af de vandplaner, som de statslige miljøcentre skal udarbejde i den kommende tid. Af planerne vil det også fremgå hvilken indsats, der er nødvendig for at nå målet om god økologisk tilstand. Regeringen lægger med sin aftale om Grøn Vækst [1] fra 2009 op til at forbedre de fysiske forhold på udvalgte vandløbsstrækninger af 7.300 km vandløb samt forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse frem mod 2015. Samtidig indeholder Grøn Vækst, som erstatter Vandmiljøplan III [2] fra 2004, nye målsætninger for landbrugets udledning af kvælstof og fosfor (se 1.2 Landbrugets miljøeffekt). Dette skal medvirke til, at Danmark kan opfylde målene i Vandrammedirektivet.

Figur 3.2.3: Koncentrationen af fosfor i vandløb med forskellig påvirkningsdominans: hhv. dambrug, dyrkede arealer (landbrug), punktkilder (industri) og upåvirkede vandløb (natur). Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser.

Figur3.2.4: Fundhyppighed af pesticider i 60 vandprøver (12 prøver fra hvert af 5 vandløb), der blev analyseret i 2006. AMPA, BAM og glyphosat er de mest hyppigt forekommende stoffer. For alle undersøgte steder er pesticidindholdet dog lavere end kvalitetskravet for vandløbene. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser.

 

 

---