Aarhus University Seal

Virkemiddel-vurdering: Kvælstofudvaskning reduceres mindst 14.000 ton frem til 2021

Udvaskningen af kvælstof fra landbrugsplanternes rodzone kan i de kommende år frem mod 2021 blive reduceret mellem knap 14.000 og 18.000 ton.

Suså
Vandmiljø: Suså på Sjælland ved Næsby. Foto: Kirsten Bang

Det viser en analyse af kvælstofeffekterne af vedtagne virkemidler, politisk vedtagne initiativer som f. eks. økologisk jordbrug og af forventede strukturændringer i landbruget. Effekten er beregnet for perioden 2013-2021

Analysen - i form af et såkaldt baseline-estimat for ændringerne i landbrugets næringsstoftab for anden generation vandplaner - fremgår af rapporten ”Fastsættelse af baseline 2021. Effektvurdering af planlagte virkemidler og ændrede betingelser for landbrugsproduktion i forhold til kvælstofudvaskning fra rodzonen for perioden 2013-2021” fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Baseline-estimatet er på Naturstyrelsens foranledning udført af en arbejdsgruppe under formandskab af Aarhus Universitet (DCE og DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug) med deltagelse af Videncentret for Landbrug (VfL).  

Kvælstofeffekter af virkemidler - tabel
Effekten i forhold til kvælstoftabet er estimeret som en effekt i rodzone-udvaskningen og ikke en effekt i vandmiljøet, som man gjorde i den første baselineopgørelse fra 2011. Resultaterne fra de to baseline opgørelser kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes.

 

Arbejdsgruppen bemærker, at en fremskrivning på 8-9 år af udviklinger m.m. kan ændre sig undervejs – bl.a. som følge af kommende både nationale og internationale politiske initiativer, markedsændringer og/eller ny viden. Den mener derfor, at der kan være behov for en revurdering af effekterne i perioden frem til 2021, såfremt de forudsætninger, der er lagt til grund for denne baseline 2021, ændres væsentligt.

Der er desuden nogle forventede indsatser i de kommende år, som ikke er indregnet, fordi omfang, arealpåvirkning m.m. ikke er endeligt kendt. Det drejer sig om f.eks. Naturfonden. Når disse indsatser er nærmere kendte, må der estimeres en effekt af disse, som så på det tidspunkt kan indgå i baseline.

Natureffekter og lattergas-reduktion

Effekterne af virkemidler m.m. på naturforholdene er væsentligst knyttet til de elementer, hvor der sker et ophør af omdriften (f.eks. vådområder, randzoner m.m.). Da der generelt er tale om meget næringsrige arealer og for vådområderne forventeligt en stadig næringsstoftilførsel, vil effekten på biodiversitet være begrænset og i givet fald først vise sig på lang sigt.

Den samlede effekt af baseline (isoleret for landbrugssektoren) udgør en reduktion i udledningen af drivhusgassen lattergas på ca. ca. 450.000 ton CO?-ækvivalenter pr. år i perioden.  

Om arbejdsgruppen

Arbejdsgruppen refererede til en følgegruppe, hvor der ud over Aarhus Universitet og Videncentret for Landbrug deltog Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Miljøministeriet (Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen), Fødevareministeriet (Departementet og NaturErhvervstyrelsen), Finansministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Naturstyrelsen varetog kontakten mellem arbejdsgruppen og følgegruppen. 

Kontakt: Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, tlf. 8715 8793, pnj@dce.au.dk
               DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
               Aarhus Universitet

Fastsættelse af baseline 2021. Effektvurdering af planlagte virkemidler og ændrede betingelser for landbrugsproduktion i forhold til kvælstofudvaskning fra rodzonen for perioden 2013-2021. Jensen, P.J. (red.), Blicher-Mathiesen, G., Rasmusen, A., Vinther. F.V., Børgesen, C.D., Schelde, K., Rubæk, G., Sørensen, P., Olesen, J.E. & Knudsen, L. 2014. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 76 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 43

Sammenfatning Hele rapporten i pdf-formaet (1 MB)