Aarhus University Seal

Ny analyse af gammelt kvælstof

Indholdet af kvælstof i vandløb for hundrede år siden beregnet i ny rapport.

Beregninger viser, at der omkring år 1900 var cirka to til fire gange mindre kvælstof i de danske vandløb end i dag.

På landsplan var koncentrationen af kvælstof, som løb ud i havet omkring år 1900 fra dansk område 1-2 milligram kvælstof pr. liter vand (mg N/L). Til sammenligning er koncentrationen i dag godt 4 milligram kvælstof pr. liter i det vand, der strømmer ud i havet fra land. Der forventes at have været betydelige regionale forskelle i udledningen.

Det viser en ny rapport fra Aarhus Universitet. Rapporten giver et estimat af, hvad kvælstofindholdet var i det vand, der løb ud til kysten omkring år 1900. At undersøge forholdene i fortiden er interessant, fordi tiden omkring år 1900 er valgt som reference for målsætningerne i kystområderne i de danske vandområdeplaner.

For at nærme sig et så præcist billede som muligt af kvælstoftilførslen for over 100 år siden, har forskerne brugt en række forskellig metoder til at belyse alle de mange forhold, der påvirkede mængden af kvælstof, der bliver ført fra land til hav.

Først måtte forskerne bag rapporten beregne, hvor meget kvælstof, der var i det vand, der sivede væk under markerne omkring år 1900. Her er det vigtigt at se på landbrugsdriften på det tidspunkt, herunder forhold som gødningstype/-forbrug, afgrødetyper, jordbearbejdning, ukrudtsbekæmpelse, dræning af jorden, inddragelse af ny jord og meget mere.

Resultatet af denne vurdering blev at der som gennemsnit var 12 mg N/l i det vand, der sivede væk under landbrugets marker. Sammenholdt med kvælstofindholdet under naturarealer fås et vægtet gennemsnit for hele landet på 9 mg N/l i det vand der forlader jorden.

Derefter har forskerne set på, hvad der sker med disse 9 mg N/l. En væsentlig del forsvinder som luftformig kvælstof primært i grundvandet, men også i overfladevand og vådområder. Det gør det i dag, men det gjorde det i endnu højere grad omkring år 1900. Det skyldes flere forhold, blandt andet at en mindre del af landbrugsarealet var drænet for 117 år siden – det vil sige, at en større del af kvælstoffet dengang sivede ned til grundvandet, hvor det i stort omfang omsættes til atmosfærisk kvælstof.

Men også i overfladevand og vådområder var omsætningen større omkring år 1900, fordi der var langt flere vådområder. Så samlet set blev der fjernet mere af kvælstoffet på vejen fra marken til havet omkring år 1900, end tilfældet er i dag.

Der har været en række andre faktorer, som forskerne har taget i betragtning. Et af dem er klimaet. Her har analyserne vist, at temperaturen var knap 1.50C lavere og den samlede mængde af vand, der løb ud til kysten i vandløbene, var ca. 25 % mindre.

Andre kilder til kvælstoftilførsel indgår også i rapporten – herunder spildevand og nedfald fra luften. Det er vurderet, at spildevand lokalt kan have været en kilde, men at det på landsplan ikke har spillet en rolle.

Forskerne har desuden haft mulighed for at kigge i gamle målinger fra tiden omkring 1900, andre måder at vurdere kvælstofkoncentrationen på (herunder udenlandske studier og analyser fra sammenlignelige områder) samt set på problemstillingen ud fra mere nutidige data.

AU har tidligere givet en anbefaling af, hvad man kunne bruge i som en rettesnor (proxy) for kvælstofkoncentrationen i vandløb m.m., men satte sidste år arbejdet i gang med en mere dybtgående analyse af de væsentligste faktorer, som kunne have påvirket kvælstofindholdet i det vand, der løb ud i kystområderne omkring år 1900.

Resultatet foreligger nu i rapporten ”Estimation of nitrogen concentrations from root zone to marine areas aroundthe year 1900”, som kan læses her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst chefkonsulent Poul Nordenmann Jensen, tlf.:+4587158793, pnj@dce.au.dk