Forskere på DCE, Aarhus Universitet har udviklet et Naturkapitalindeks, der viser, hvor meget natur hver af de 98 danske kommuner har og hvordan naturens tilstand er.

OBS: En gennemgang af datagrundlaget for rapporten og den anvendte beregningsmetode har i juni 2017 vist, at der for nogle af kommunerne var fejl i de angivne NKI-værdier. Indekset er derfor opdateret i rapporten, og det har det har bevirket, at Naturkapitalindekset for København kommune er ændret fra 40 til 25, og at fem andre kommuner (Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe og Vesthimmerland) mister 1 point (se link nedenfor til den rettede rapport).

Naturkapitalindekset er lavet for projekt ’Biodiversitet Nu’ i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Københavns Universitet. Beregningerne bygger på eksisterende data fra det danske biodiversitetskort (miljoegis.mim.dk).

Resultaterne præsenteres i et diagram, der for hver kommune viser naturtypernes beregnede naturværdi, opgjort efter deres respektive arealandel, og et samlet naturkapitalindeks. Dette indeks har en værdi mellem 0 og 100, hvor 100 svarer til den hypotetiske mulighed at hele kommunen udgøres af natur i bedste tilstand og hvor 0 svarer til at kommunen ingen natur har overhovedet. Laves beregningen nationalt har Danmark et naturkapitalindeks på 24. De kommuner der scorer højest er Fanø og Læsø med hhv. 80 og 78 point. I den anden ende af skalaen ligger typiske landkommuner som Struer, Nyborg og Morsø på 11-12 point.

Kommunerne er opdelt i tre hovedtyper: bykommuner, landbrugskommuner og kommuner med særlig meget natur (naturkommuner). Det giver bedst mening at sammenligne kommuner med samme udgangspunkt, og på denne vis kan hver kommune således finde en søsterkommune at sammenligne sig med.

Naturkapitalindekset bygger på viden om de sårbare og truede arter og giver et hurtigt overblik over naturen og dens tilstand. Ønsker kommunen at gøre en øget indsats kan naturkapitalen øges ved at forbedre naturværdien, eksempelvis ved at forbedre vilkårene for sårbare og truede arter eller ved at øge naturarealet, for eksempel ved at ekstensivere landbrugsdriften eller helt tage landbrugsjord ud af omdrift for at skabe ny natur. Endelig vil mange kommuner kunne løfte indekset gennem kortlægning, der kan dokumentere forekomsten af sårbare eller truede arter, hvis forekomst ikke er kendt nu og derfor ikke indgår i vurderingen.

Læs mere om Naturkapitalindekset her

For yderligere oplysninger, kontakt venligst seniorforsker Rasmus Ejrnæs, +45 20205829 eller via mail rasmus@bios.au.dk