Aarhus University Seal

Fremtidens hede har plads til et rigere plante- og dyreliv

Forskere fra Aarhus Universitet og KU vil undersøge om blandt andet vildtgræsning og myrer kan være med til at skabe en mere varieret hede.

Forskere fra Københavns- og Aarhus Universitet vil i et nyt projekt undersøge om naturlige processer, vildtgræsning og myrer kan være med til at skabe en varieret hede med plads til et rigere plante- og dyreliv.

Projektet, der er støttet af Aage V Jensen Naturfond, vil undersøge en række jyske indlandsheder og klitheder, bl.a. Nørholm Hede, Ovstrup Hede, Filsø Hede, Randbøl Hede og Sepstrup Sande. Med udgangspunkt i disse undersøgelser vil projektgruppen komme med anbefalinger til fremtidens hedepleje. Hedepleje, der i højere grad end i dag vil tage hensyn til hedens karakteristiske arter, økologiske samspil og selvvedligeholdende egenskaber.

En mulighed er at lade hedernes natur udvikle sig over en længere årrække. Gentagne slåninger på Hjelm Hede har resulteret i en hede uden varieret mikrotopografi. Den er til gengæld veludviklet på den urørte Nørholm Hede. På Nørholm ses også naturlig regeneration af hedelyng efter 120 år uden pleje.

 

Skader vores pleje af heden mere end det gavner

Heden er oftest et produkt af menneskelig aktivitet og lader vi den ligge urørt, vil den langsomt gro til med skov. Derfor bruges der i dag store summer på at pleje heden. Vi slår græsset, vi rydder buske og træer, og lader kvæg og får græsse. Og i stigende omfang brænder vi hederne af, for at holde dem frie for træer.

”Det var en øjenåbner af de store at opleve modsætningen mellem den gamle Nørholm hedes store biologiske variation med mange myretuer og en rig mosaik af plantesamfund, og de flade marker af hedelyng på Borris og Hjelm hede, som er eksempler på unge plejede heder,” siger seniorforsker Knud Erik Nielsen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Plejen er et forsøg på at efterligne hedebruget, men i modsætning til tidligere tiders mange små forstyrrelser, plejer vi på store arealer samtidigt og skaber en mere homogen hede. Men vi ved meget lidt om, hvilken effekt de hyppige forstyrrelser har på biodiversiteten. Måske skader det mere end det gavner?  

”Vi vil undersøge, hvad det er for egenskaber, der skaber en mere stabil hede med størst mulig variation til gavn for plante- og dyrelivet. Vi vil sammenligne biodiversitet og forskelle i plantesamfund på heder, der ikke er blevet slået eller afbrændt i en lang årrække, med heder der hyppigt er blevet slået eller brændt. Målet er at forstå og udnytte hedernes naturlige dynamik og selvvedligeholdende egenskaber i den fremtidige pleje”, fortæller professor Inger Kappel Schmidt fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, der er leder af projektet.

Heden gror til med skov, hvis den ligger urørt hen. Men erfaringer fra heder, der ikke er blevet plejet eller brugt til græsning i 100 år viser, at heden kan klare sig i meget lang tid uden at pleje.

En slående forskel på en hyppigt plejet hede og en hede, der har ligget urørt i mange år er jordoverfladen. Den plejede hede er ofte flad, hvor den urørte hede har en meget ujævn overflade med mange tuer. Myrerne bidrager til variation i økosystemet ved at bygge tuer. Dermed skaber de variation i jordbund, topografi og temperatur, der kan give plads til stor mangfoldighed af planter og dyr.

For yderligere oplysninger, kontrakt venligst:

Knud Erik Nielsen, seniorrådgiver 
Institut for Bioscience - Plante- og insektøkologi

Aarhus Universitet
E-mail: ken@bios.au.dk
Telefon: 87 15 89 09

Inger Kappel Schmidt, Professor
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Københavns Universitet
E-mail: iks@ign.ku.dk 
Telefon: 35 33 16 68
Mobil: 61 70 32 93

Om Naturfonden
Projekt Naturlig dynamik i hedeplejen - selvbærende forvaltning er et blandt 12 projekter til forskning i naturforvaltning, som Aage V. Jensen Naturfond støtter i 2017. Den samlede donation på 64 mio. er Aage V. Jensen Naturfonds største donation til forskning, og skal understøtte Naturfondens vision om ”at give alle i Danmark mulighed for at opleve en rig natur – i dag og i fremtiden”.