Aarhus University Seal

Europas skarver blander sig om vinteren

30 års mærkning af skarver i hele Europa giver ny viden til eventuel regulering.

Skarven fylder mere og mere i overvintringsområderne, og derfor er fiskere, opdrættere og myndigheder interesseret i mulige forvaltningstiltag.

I overvintringsområderne i Mellem- og Sydeuropa er skarver tit involverede i konflikter med erhvervsfiskere, lystfiskere, dambrugere og i nogle tilfælde også med sikringen af sårbare fiskebestande. Derfor er fiskere og forvaltere interesserede i at vide hvor de skarver, som besøger dem om vinteren, kommer fra. Mange har haft et håb om, at forvaltningsindgreb i bestemte yngleområder kan løse deres problemer, men så ligetil er virkeligheden ikke. Det har forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet nu belyst gennem et omfattende studie baseret på ringmærkning af mere end 200.000 skarver i hele Europa over mere end 30 år.

Studiet viser, at skarver fra mange forskellige yngleområder blander sig i overvintringsområderne. Selvom der en tendens til, at skarver som yngler mod vest også er mere tilbøjelige til at overvintre mod vest, er overlappet så stort, at der på et givet sted kan optræde overvintrende skarver fra næsten alle yngleområder i Europa. Over de seneste 30 år har sammensætningen af vinterbestandene ændret sig, mest fordi nogle ynglebestande (i Finland og de baltiske lande) er vokset meget hurtigt, og fugle herfra er begyndt at ’fylde mere’ i overvintringsområderne. Samtidig er skarver fra nogle af de vestlige yngleområder, såsom Danmark, gradvist begyndt at overvintre længere nord- og vestpå.

Det er altså ikke sådan, at forvaltningen i ét land kan få løst deres problemer ved at ringe til myndighederne i et andet og sige: ”Nu må I altså se at få styr på jeres ynglende skarver, de kommer her og spiser vores fisk”. Hvis man vil forsøge at nedbringe omfanget af konflikter ved at nedbringe antallet af skarver, ville det blive nødvendigt at regulere bestanden over en meget stor del af skarvernes yngleområde i Europa. Det ville give betydelige udfordringer, blandt andet i forhold til at blive enige om i hvilket omfang de enkelte lande skulle regulere deres ynglebestand.

Ifølge forskerne bag studiet vil det i de fleste tilfælde være klogest at forsøge at løse problemerne lokalt eller inden for mindre områder, hvor konflikterne er særligt store. I nogle tilfælde er det muligt at forhindre eller besværliggøre skarvernes adgang til fisk. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at investere betydelige ressourcer i organiserede kampagner rettet mod at skræmme skarverne væk. Enkelte steder har man haft held med at give fiskene bedre mulighed for at gemme sig for skarverne.

Kun fordi skarver er blevet ringmærket i stort tal igennem mange år i hele Europa, har det været muligt at beskrive vinterbestandenes sammensætning, og hvordan bestandene har ændret sig over tid. Analysen har krævet udvikling af helt nye statistiske metoder til at behandle de komplekse data. Studiet blev støttet af EU-kommissionen.

Læs artiklen ”Where do wintering cormorants come from? Long?term changes in the geographical origin of a migratory bird on a continental scale” her.

Man kan også diskutere med forskerne bag studiet på THE APPLIED ECOLOGIST'S BLOG.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst seniorforsker ved Institut for Bioscience Morten Frederiksen, +45 87158673 / mfr@bios.au.dk eller seniorforsker Thomas Bregnballe, +45 87157901
  / tb@bios.au.dk.