Aarhus Universitets segl

Velfungerende udvidelse af Danmarks netværk af fuglereservater

Tre års overvågning af 32 fuglearter i 67 af Danmarks 94 trækfuglereservater slår fast, at udvidelsen af reservatnetværket i både areal og i antal i årene 1994-2001 overordnet fungerer godt.

Pibeænder
Pibeænder på Bygholmengen i de Østlige Vejler – et af Danmarks velfungerende trækfuglereservater. Foto: ©Jens Kristian Kjærgaard

De trækkende vandfugle har reageret positivt på den ekstra, beskyttede plads, viser rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Overvågningen blev gennemført i 2008-2010 efter samme metoder og i samme områder men med mindre intensitet som i overvågningsprogrammet, der blev gennemført i årene 1994-2001, dvs. i stort samme periode hvor reservatnetværket blev udvidet.

Rapporten ”Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010. Del 1: Nationale resultater” beskriver udviklingen fra 1994-2010 i antal og fordeling af 32 udvalgte vandfuglearter som svømmeænder, gæs og svaner, herunder deres respons på næsten fordoblingen af antallet og arealet af reservater. Tre rovfugle-arter, der blev overvåget i 2008-2010, men ikke i 1994-2001, er blå kærhøg, havørn og vandrefalk, der nu alle ses i de fleste af reservaterne.

Især antallene og fordelingen af svømmeænder udviser en tydelig respons på de nye reservater, siger seniorforsker Preben Clausen, der har ledet overvågningen.

”For en del områder er der sandsynligvis tale om kombineret respons på reservatet og en samtidig naturgenopretning. For nogle, især jyske, reservater er der registreret tilbagegange i fuglenes antal, fordi udbredelsen af bundplanter, som en række arter primært ernærer sig af, er svindende som følge af eutrofiering,” siger Preben Clausen. 

Danmark har med udvidelsen af reservatnetværket fået flere nye reservater, der har international betydning for en eller flere fuglearter.

”Samlet set er det danske reservatnetværk velfungerende,” siger Preben Clausen, ”og da de nye reservater alle blev oprettet indenfor Fuglebeskyttelsesområderne, udgør de et vægtigt bidrag til Danmarks forvaltning af disse områder.”

Reservatudvikling_pibeand

Figuren viser udviklingen i antallet af pibeænder i tre typer af reservater fra 1994-2010, udtrykt som et indeks.  Der er sondret imellem reservater der var eksisterende (etableret før 1993), blev udvidet eller oprettet som nye reservater fra 1993-2002. Lukkede signaturer angiver de perioder, hvor der er gennemført en intensiveret overvågning af reservaterne (1994-2001 samt 2008-2010).

Åbne signaturer indikerer, at indeks i den mellemliggende periode er estimeret på basis af tal fra andre optællingsprogrammer. Figuren viser, at antallet især er gået frem i de nye reservater, men også i de udvidede reservater, hvorimod antallene har været svagt faldende i de eksisterende (=uforandrede) reservater. Fortolkningen af resultatet er, at ænderne førhen ikke har kunnet benytte de nye områder med reservater til disses bærevne, men er blevet fordrevet af jagtlige forstyrrelser, men nu tiltrækkes på grund af de gennemførte jagtfredninger. De reservater, der har eksisteret i hele perioden, er blevet benyttet til disses bæreevne, som dog i den mellemliggende periode er formindsket pga. faldende mængder af bundplanter, der er pibeændernes primære føde.

 

Jagtudbytte bibeholdt 

Etableringen af de mange nye reservater i fjordene, de indre farvande og enkelte søer i 1990’erne repræsenterede som nævnt næsten en fordobling i antallet af reservater i Danmark og påvirkede også jægernes mulighed for at jage.. Uden for Vadehavsregionen blev arealet af områder med totalt jagtforbud således forøget fra 500 km² til 899 km² fra 1992 til 2002. I samme periode blev arealet af områder med andre reguleringer af jagtudøvelsen (typisk forbud mod mobile jagtformer som jagt fra kravlepram og motorbådsjagt eller regulering af jagten på specifikke tider af året eller døgnet) forøget fra 2.652 km² til 3.010 km².

Fordoblingen af arealet, hvor vandfuglejagt ikke længere må udøves, har imidlertid ikke ført til en mærkbar forandring i jægernes udbytte af svømmeænder og gæs.

Kontakt: Seniorforsker Preben Clausen, tlf. 8715 8857, pc@dmu.dk
              DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
              Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010. Del 1: Nationale resultater. Clausen, P., Holm, T.E., Laursen, K., Nielsen, R.D. & Christensen, T.K. 2013.  Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 118 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 72

Sammenfatning Hele rapporten i PDF-format (15MB)