DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, har for første gang modelberegnet trafiksod som effekt-indikator i tre ren-luftzonescenarier.

Resultaterne af modelberegningerne i undersøgelsen fremlægges - også visualiseret i form af kort - i rapporten ”Effekt af ren-luftzoner for luftforurening med sodpartikler”. En ren-luftzone i København er i udstrækning identisk med den nuværende miljøzone, som dækker Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, og som stiller krav til lastbiler og busser. Med udgangspunkt i en tidligere gennemført luftkvalitetsvurdering for ren-luftzoner i København er der foretaget en vurdering af effekten for elementært kulstof (EC=Elemental Carbon): 

• Basisscenarie (2015 og 2017)
• Berlinmodellen for vare- og personbiler (2015 og 2017)
• Berlinmodellen for vare- og personbiler plus krav til Euro 4 for alle dieselkøretøjer (2017)

Udgangspunktet er den såkaldte Berlinmodel, der stiller emissionskrav til både person- og varebiler efter EU’s Euro-normer. Euro-normerne, der i de seneste to årtier løbende er blevet skærpet og fortsat skærpes, fastlægger grænseværdierne for, hvor meget kulilte, kvælstofoxider, kulbrinte og partikler køretøjer må udlede.

Kravene i Berlinmodellen svarer til, at dieseldrevne person- og varebiler til og med Euro 3 og benzindrevne person- og varebiler til og med Euro 0 ikke må køre i miljøzonen/ren-luftzonen.

I det udvidede Berlinerscenarie skal alle Euro 4-dieselkøretøjer have partikelfilter. 

Tabellen viser procentuel reduktion i EC-udledninger under de to Berlinscenarier.

Sædvanligvis anvendes partikler under 2,5 mikrometer i diameter (PM?.?) som indikator for sundhedseffekter og vurdering af sundhedseffekternes tilhørende velfærdsøkonomiske omkostninger. Meget tyder dog på, at PM?.? som indikator for vurdering af bestemte tiltag undervurderer sundhedseffekten, når der f. eks. er tale om reduktion af partikeludstødning. Der er her brug for en indikator, som er mere målrettet udstødningspartikler.

Figurerne illustrerer effekten af Berlinscenariet (nederst) i 2015 set i forhold til basisscenarie 2015 (øverst).

Projektets resultater viser den geografiske fordeling af EC gadekoncentrationer på Københavns gader med betydelig trafik (se figurer). Berlinscenariet reducerer EC gadekoncentrationen med i gennemsnit 12% i 2015 og 10% i 2017, mens Berlinscenariet inkl. Euro 4 reducerer EC gadekoncentrationen med i gennemsnit 20%.

Seniorforskerne Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel, der har stået for undersøgelsen, oplyser, at en anden grund til at anvende sodpartikler fra køretøjernes udstødning som indikator er en stigende interesse for netop disse partikler ud fra en sundhedsmæssig vinkel. Det skyldes bl.a. at Verdenssundhedsorganisationen WHO i 2012 opklassificerede dieseludstødning fra sandsynligvis kræftfremkaldende til kræftfremkaldende.

Samlet omfatter partikler fra trafikken partikeludstødning samt ikke-udstødning som er dæk-, vej- og bremseslid samt ophvirvling heraf. Omkring to tredjedele af dieseludstødning består af sodpartikler, mens sodpartikler udgør under en fjerdedel af benzinudstødning.

”Det er første gang, at der gennemføres modelberegninger for EC,” siger Steen Solvang Jensen, ”og derfor rummer beregningerne en betydelig usikkerhed især på de absolutte værdier, men mindre usikkerhed på de relative niveauer.”

I regeringsgrundlaget er ren-luftzoner udpeget som et virkemiddel til at forbedre luftkvaliteten i de større byer.

Kontakt: Seniorforsker Steen Solvang Jensen, tlf. 8715 8573, ssj@dmu.dk
              Seniorforsker Matthias Ketzel, tlf. 8715 8529, mke@dmu.dk 
              DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi  
              Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet

Effekt af ren-luftzoner for luftforurening med sodpartikler. Jensen, S.S., Ketzel, M. 2014. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 32 s. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 80

Sammenfatning Summary Hele rapporten i PDF-format (1 MB)