Rapporten ”Danmarks ynglebestand af skarver i 2013” baserer sig på den årlige optælling for Naturstyrelsen af skarvreder i skarvkolonierne og viser det laveste yngletal i Danmark siden 1990.

”Vi har opgjort antallet til 2.830 færre ynglende skarvpar i forhold til 2012, og det mindre antal afspejler formentlig først og fremmest, at flere skarver end normalt helt undlod at yngle,” siger seniorforsker Thomas Bregnballe, der ser det meget kolde forår, ræv i to af de større skarvkolonier og ringe tilgængelighed til fisk nær flere af kolonierne som hovedårsager til tilbagegangen.

Antallet af ynglepar gik tilbage i alle skarv-regioner undtagen i regionen ”Lillebælt og Det Sydfynske Øhav”. Den største regionale nedgang i antallet af reder fandt sted i det Sydvestlige Kattegat. Her faldt rede-antallet med 1.286 reder fra 2012 til 2013. Generelt var nedgangen størst i store kolonier, hvorimod nogle af de mindre kolonier oplevede fremgang.

Spredning af ynglende skarver fortsætter

Skarverne etablererede kolonier på i alt 65 lokaliteter i 2013, og dermed fortsatte de seneste 20 års tendens til en gradvis spredning af de ynglende skarver i Danmark. Skarverne yngler nu fordelt i flere kolonier, og færre skarver yngler i meget store kolonier. Tilsammen har dette betydet, at skarverne nu er langt mere jævnt fordelt ud over landet end tidligere.

Naturstyrelsen foretog indgreb i fem kolonier og gav tilladelse til bortskræmning på en enkelte lokalitet. I alt blev 1.493 reder udsat for indgreb, og heraf blev æggene i 1.401 reder olieret. Indgrebene i danske skarvkolonier fik dermed et beskedent omfang i 2013 sammenlignet med årene 2001-2012, hvor 2.600-7.200 reder årligt blev reguleret. 

Udviklingen i antallet af ynglepar af skarv i Danmark 1973-2013. Antallet af ynglepar, som blev forhindret i at få unger som følge af forvaltende tiltag, er vist nederst; dette antal indgår i det samlede antal ynglepar. Antallet af ynglepar er opgjort som antal reder. 

Naturstyrelsens regulering af skarvernes ynglesucces i udvalgte kolonier er aftaget så markant, at den kun i mindre grad vil bidrage til at begrænse skarvernes produktion af nye ”rekrutter”.

”Vi kan imidlertid ikke sige, om yngleantallet i de kommende år vil stabilisere sig omkring det niveau, det har ligget på i 2010-2013, eller om det vil gå yderligere tilbage eller atter begynde at vokse. Hvis bestanden begynder at vokse igen, vil det med stor sandsynlighed ikke ske med en hastighed som i 1980’erne, og bestanden vil næppe heller nå et niveau omkring de 40.000 ynglepar som tidligere er set,” siger Thomas Bregnballe.

En række forhold tyder imidlertid på, at fødeudbuddet omkring de kolonier, som tidligere har huset flere tusinde ynglepar, ikke længere er tilstrækkeligt højt til, at kolonierne igen vil vokse sig meget store. Tilmed bliver skarverne, delvist via Naturstyrelsens forvaltende tiltag, afholdt fra at kolonisere nye lokaliteter beliggende tæt på hidtil uudnyttede fødesøgningsområder.

Kontakt: Seniorforsker Thomas Bregnballe, tlf. 8715 9017, tb@dmu.dk
              DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
              Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Danmarks ynglebestand af skarver i 2013. Bregnballe, T., Hyldgaard, A.M. & Therkildsen, O.R. 2013. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 30 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 26.
Sammenfatning | Hele rapporten i pdf-format (3 MB)