Aarhus Universitets segl

Tilbagegang for marsvin i indre danske farvande synes stoppet

Ny tælling af marsvin i de indre danske farvande dækkende det nordlige Øresund, det sydøstlige Kattegat, Bælthavet og Femern Bælt antyder, at tilbagegangen i bestanden observeret fra 1994 frem til 2005 er stoppet og måske vendt til en fremgang, hedder det i notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Marsvin i Storebælt
Der er adskillige kendte trusler mod marsvinet i danske og tilhørende farvande. Dyrene kan bifanges i fiskegarn, deres fødegrundlag kan mindskes og deres levesteder forringes ligesom støj- og anden forurening påvirker dem. Her er et marsvin fotografet i Storebælt. Foto: Lars H. Hansen

Forskerne talte første gang i 1994 marsvin i hav- og bæltområderne og beregnede ved hjælp af en computermodel det totale antal dyr ud fra deres faktiske observationer. Et lignende optællingstogt i 2005 viste en betragtelig, estimeret nedgang i Bælthavs-bestanden, der genetisk adskiller sig fra bestandene af marsvin i Nordsøen og i Østersøen.

Nu har forskerne ved DCE regnet på observationstallene fra deres seneste optællingstogt i juli 2012, og på det grundlag vurderer de, at der fortsat er tilbagegang for bestanden i forhold til optællingen i 1994, men at bestanden i antal sandsynligvis har rettet sig noget i forhold til optællingen i 2005.

De beregnede tal for bestanden var i 1994 knap 28.000, i 2005 godt 10.000 og i 2012 godt 18.000.

Forsker Signe Sveegaard peger på flere mulige forklaringer på de tilsyneladende store spring i udviklingen i antal for denne bestand af marsvin. En forklaring er den betydelige indbyggede usikkerhed i denne slags undersøgelser af havpattedyr, en anden er netop en overordnet nedgangstrend hvor man dog ser en tendens til fremgang fra 2005-2012 og sidste forklaring kan være, at marsvin fra andre bestande har bevæget sig ud og ind af områderne i undersøgelsesperioderne og ”sløret” tallene.

”Vi har naturligvis forholdt os til alle mulige forklaringer og må konkludere, at der er over 75 procent sandsynlighed for, at bestanden er gået tilbage siden 1994, men ikke i så alarmerende omfang som 2005-tallene antydede,” siger Signe Sveegaard.

Seniorforsker Jonas Teilmann under togtet i juli 2012. Forskerne tæller observerede marsvin fra to positioner på surveyskibet. Foto: Signe Sveegaard

Seniorforsker Jonas Teilmann under togtet i juli 2012. Forskerne tæller marsvin fra to positioner på surveyskibet. Foto: Signe Sveegaard

Regelmæssige optællinger vil kunne fjerne en del af usikkerhederne ved undersøgelserne, men uagtet erkendte usikkerheder, så står forskerne med et enestående datamateriale for Bælthavs-bestanden af marsvin.

”Disse data er de bedste, vi har, til at vurdere bestandens status. Undersøgelser af hele bestande af hvaler er sjældne, og vi har altså data fra tre undersøgelser over en 18 års periode,” siger Signe Sveegaard.

Undersøgelsen i 2012 er lavet under det nationale overvågningsprogram, NOVANA, for Naturstyrelsen med medfinansiering fra Tysklands Bundesministerium für Ernährung, Landwirtschaft und Verbraucherschutz.

Kontakt: Forsker Signe Sveegaard, tlf. 28951664, sign@dmu.dk
               DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
               Institut for Bioscience, Aarhus Universitet 

Abundance survey of harbour porpoises in Kattegat, Belt Seas and the Western Baltic, July 2012. Signe Sveegaard, Jonas Teilmann & Anders Galatius. Note from DCE – Danish Centre for Environment and Energy, Aarhus University. Pp. 12

Notatet