Stigende helbredsomkostninger trods mindre partikelforurening i hovedstadsområdet

Nye beregninger viser, at selv om luftforureningen af partikler er generelt faldende i hovedstadsområdet, så er helbredsomkostningerne forbundet med luftforurening steget fra 2010 til 2013.

05.09.2017 | Michael Strangholt

I hovedstadsområdet kostede luftforureningen fra udenlandske og danske kilder 13,5 milliarder kroner i velfærdsøkonomiske tab i 2013 i forbindelse med 1700 for tidlige dødsfald og luftrelaterede sygdomme.

Mere nøjagtige tal og den hidtil nyeste opgørelse af kilder til luftforurening i København og hovedstadsområdet er i rapporten ”Kildeopgørelse, helbredseffekter og eksterne omkostninger af luftforureningen i København”. Den viser, at selv om luften er blevet renere, så er antallet af for tidlige dødsfald og de velfærdsøkonomiske tab også kaldt eksterne omkostninger steget.

Det er DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, der for Københavns Kommune har opdateret og forfinet beregningerne over, hvad luftforureningen koster i København og hele hovedstadsområdet – både i penge og i for tidlige dødsfald og sygelighed.  Antallet af for tidlige dødsfald er således siden 2010 steget med omkring 200 tilfælde om året til 1700 for tidlige dødsfald i hovedstadsområdet i 2013.

I selve Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune er stigningen i de for tidlige dødsfald dog ikke så stor – fra 540 til 550 om året. Det samlede velfærdsøkonomisk tab ved luftforurening er omkring 4,5 milliarder kr. i København i 2013.

Ændringen fra 2010 til 2013 skyldes en kombination af en række forskellige faktorer, som både peger på flere og færre for tidlige døde. 

Generelt lavere forureningsniveauer af især partikler giver færre kroniske dødsfald. Dog stiger ozonkoncentrationerne, som giver flere akutte dødsfald. Ozonkoncentrationerne stiger pga. lavere NOx emissioner (NO+NO2), hvorved der er mindre NO til at reagere med ozon med det resultat, at ozon stiger. 

En større befolkning giver flere dødsfald, men alderssammensætningen har også betydning. Ud over en større befolkning ændrer befolkningssammensætningen sig også med generelt flere ældre for hovedstadsområdet som helhed. Her afviger København ved at have en yngre demografisk sammensætning og lavere gennemsnitsalder end landsgennemsnittet, og antallet af fx ældre over 65 år er faldet både i relative og absolutte tal. I beregningerne af for tidlige dødfald er det antallet af personer over 30 år, som betyder mest for antallet af kronisk døde relateret til PM2.5 forurening, og denne befolkningsgruppe er steget i København. En ændret beregningsmetode giver væsentligt mindre beregnet brænderøgsemission i København, som giver færre dødsfald, og det er en væsentlig grund til at der kun ses en lille stigning i antal for tidlige dødsfald i København i forhold til hovedstadsområdet. Derudover har de skiftende meteorologiske forhold fra år til år betydning for helbredseffekterne, da meteorologien påvirker luftforureningsniveauerne.

De personer, som dør for tidligt pga. luftforurening, er især ældre svagelige, samt personer som i forvejen lider af hjertekarsygdomme og luftvejslidelser. 

Ud over det velfærdsøkonomiske tab ved for tidlig død indgår også omkostninger ved sygdomme, som påvirkes af luftforureningen. Det gælder kronisk bronkitis og gener for børn og voksne med astma, hospitalsindlæggelser i forbindelse med luftvejslidelser og blodprop i hjernen, tilfælde af hjertesvigt, lungekræft, samt mange sygedage.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst seniorforsker Steen Solvang Jensen, ssj@envs.au.dk eller +4587158573

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen