Planlagt gasledning undersøgt for påvirkning af sæler og marsvin

Det vil være muligt at reducere påvirkningerne af havpattedyr ved brug af afværgeforanstaltninger, der skræmmer dyrene ud af området, hvor Nord Stream 2 er planlagt til at ligge.

13.09.2017 | Michael Strangholt

Forskere fra DCE har vurderet påvirkningerne af blandt andet gråsæler ved anlæggekse af den planlagte gasforbindelse Nord Stream 2.

Forskere vurderer, at den største påvirkning af havpattedyr ved anlæggelsen af Nord Stream 2 gasledningen fra Rusland gennem Østersøen til Tyskland vil komme fra minerydning på havbunden i den Finske Golf.

Det beskriver tre nye rapporter, som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har udarbejdet for det rådgivende firma Rambøll i forbindelse med miljøvurderingen af Nord Stream 2.

Én rapport beskriver baseline, det vil sige status for udbredelse og antal af de fire havpattedyrarter, som konstruktionen af gasledningen kan tænkes at påvirke, nemlig marsvin (hele Østersøen), spættet sæl (kun Sverige), gråsæl (hele Østersøen) og ringsæl (Nordlige del af Østersøen). I de to øvrige rapporter har forskerne vurderet, hvordan dyrene vil blive påvirket under byggeri og drift af Nord Stream 2 i henholdsvis danske og svenske dele af Østersøen og i finske, estiske og russiske farvande.

Blandt andet beskriver forskerne, at de vigtigste påvirkninger kommer fra undervandstøj, sedimentspild og ændring af levesteder. Disse påvirkninger kan medføre alt fra mindre midlertidige forstyrrelser fra for eksempel skibstrafik til høreskader, læsioner og død fra sprængning af miner på havbunden. Sidstnævnte vil være relevant i russiske og finske farvande. Minerne stammer fra 2. verdenskrig og ligger i visse områder - såsom i den Finske Golf - meget tæt.

I den Finske Golf lever både gråsæler og ringsæler, og minesprængninger kan skade dyrene i flere kilometers afstand. Denne påvirkning vil Nord Stream 2 imidlertid kunne reducere ved brug af forskellige afværgeforanstaltninger bl.a. såkaldte ”sælskræmmere”. Sælskræmmere udsender høje lyde, der skræmmer dyrene bort, inden sprængningen udføres.

Sedimentspild, skibstrafik og ændring af levesteder vurderes at have fra mindre til ubetydelig påvirkning.
Også påvirkningen af marsvin og sæler ved utilsigtede hændelser, som for eksempel oliespild, gasudslip, eller nødvendigheden af at skulle benytte isbryderskibe under byggeriet, bliver vurderet i de to rapporter.

Bestanden af marsvin i Østersøen er meget lav og ifølge IUCN – International Union for Conservation of Nature vurderet som kritisk truet, men det ser ifølge forskerne bag rapporterne ud til, at netop marsvinene ikke vil mærke det store til byggeriet og eventuelle minesprængninger, hvis man benytter de samme teknikker til at skræmme dyrene væk, som også blev benyttet under anlægget af den første gasledning.

Læs de tre rapporter her (på engelsk):
Baseline 
Danske/svenske områder  
Russiske/finske/estiske områder

For yderligere oplysninger, kontakt venligst seniorrådgiver Signe Sveegaard, ssv@bios.au.dk, tel: +4587158496

 

.

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen, Institut for Bioscience