Råstofaktiviteters miljø- og naturpåvirkninger var et af emnerne for det universitetsudvalg, som Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og Københavns Universitet nedsatte den 1. marts 2013. Formålet med udvalget har været at kvalificere debatten om de grønlandske råstoffer, herunder at undersøge hvordan man kan sikre en samfundsgavnlig udvinding af Grønlands råstoffer.

Udvalget offentliggjorde fredag den 24. januar 2014 sin rapport ”Til gavn for Grønland” med efterfølgende præsentation ved to konferencer på henholdsvis på Ilisimatusarfik i Nuuk og på Københavns Universitet.

Forsknings- og rådgivningschef Anders Mosbech, Aarhus Universitet, har som medlem af udvalget udpeget af Ilisimatusarfik udarbejdet et godt 30 sider langt baggrundspapir om, hvordan råstofaktiviteterne påvirker miljøet og hvordan miljøregulering kan sikre miljøbeskyttelsen. Han påpeger, at miljøpåvirkningen i dag er velbeskrevet og holder sig inden for rammer, der er godkendt af Naalakkersuisut (Selvstyret).

Rapportens sammenfatning af papiret ”Miljøeffekter af råstofprojekter i Grønland samt erfaringer med og behov for regulering af disse” kan læses herunder:

Papiret påviser, at der er foretaget en betydelig forskningsindsats og opbygning af viden til støtte for den miljømæssige regulering af råstofprojekter i Grønland, men at der stadig er behov for mere viden om de særlige arktiske forhold og råstofprojekternes påvirkning af disse. Den manglende viden medfører en usikkerhed i miljørådgivningen og dermed brug af forsigtighedsprincippet, en usikkerhed der kan reduceres gennem yderligere vidensopbygning. Endelig er det væsentligt at få en forståelse af betydningen af, at økosystemerne, allerede før et eventuelt projekt sættes i gang, er udsat for en langtransporteret forurening, og at de er under forandring på grund af klimaændringer.

I papiret gives over et overblik over, hvordan råstofaktiviteter reguleres for at påvirke natur og miljø mindst muligt.

Reguleringen giver generelt myndighederne mulighed for:

a) at kræve relevante undersøgelser til belysning af miljøspørgsmål udført inden projektgodkendelse

b) at opstille de nødvendige miljøkrav til aktiviteterne

c) at overvåge aktiviteternes miljøpåvirkning

d) at gribe ind med påbud hvis miljøpåvirkningen afviger fra det forventede og godkendte

e) stille krav til miljømæssig forsvarlig oprydning ved nedlukning og overvågning af affaldsdepoter efter nedlukning.

I papiret påpeges, hvordan forrige århundredes miner har medført en uacceptabel forurening (Maarmorilik og Mestersvig), mens de nyere mineaktiviteter (Seqi og Nalunaq) er gennemført miljømæssigt forsvarligt og ikke har medført væsentlige miljøeffekter.

Olieområdet

På olieområdet er der i de senere år gennemført offshore-efterforskningsboringer og offshore-seismik. Efterforskningsboringerne er generelt gennemført miljømæssigt forsvarligt og med et omfattende miljøovervågningsprogram.

Erfaringerne viser, at omfattende miljøkontrol, miljøovervågning og opfølgning er nødvendig for at sikre, at så komplekse operationer fungerer miljømæssigt forsvarligt.

De seismiske undersøgelser reguleres primært for at beskytte havpattedyr mod forstyrrelser, og den grønlandske regulering hører i international sammenhæng til de mest restriktive. For eksempel er der store beskyttelseszoner, der lukkes for intensiv seismik i de følsomme perioder, og krav om, at selskaberne skal udarbejde fælles støjmodeller. Alligevel er der en væsentlig usikkerhed om, hvordan seismik påvirker de mest støjfølsomme arter blandt andet narhval, fordi videngrundlaget er utilstrækkeligt. På den baggrund indledte Selvstyret et stort industri-finansieret forskningsprojekt til belysning af mulige effekter på narhvaler, da der blev gennemført en stor seismik-kampagne i Baffin Bugt i 2012.

Strategiske miljøvurderinger

Inden grønlandske havområder åbnes for olieefterforskning, skal der udføres en strategisk miljøvurdering (SMV / SEIA). SMV’erne sammenfatter den aktuelle viden og miljømæssige status for områderne (nul-løsning) og beskriver, hvordan områderne kan blive påvirket, hvis der åbnes for olieaktiviteter. SMV’en sendes i offentlig høring, før Naalakkersuisut træffer beslutning om åbning og afgrænsning af udbudsområder.

I det sidste årti er der udført SMV’er for de fleste offshore-områder omkring Grønland, og centrale miljømæssige risici og videnhuller er beskrevet. Alle SMV´er og tilhørende undersøgelser er udarbejdet på videnskabeligt niveau, og alle data er organiseret i et datacenter, hvor den viden, der er tilknyttet til de enkelte regioner er opbevaret, til brug for den videre administrative regulering og planlægning, ligesom disse data er tilgængelige for de olieselskaber, der skal operere i områderne.

Lignende strategiske regionale miljøvurderinger for landbaseret minedrift har hidtil kun været udført i meget begrænset omfang i Grønland. Den miljømæssige regulering af mineaktiviteter har i vid udstrækning været baseret på de konkrete projekters lokale undersøgelser foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af projektspecifikke VVM-udredninger. Men da aktivitetsniveauet for mineprojekter, andre industrielle aktiviteter og øvrige potentielle miljømæssige påvirkninger er stigende i Grønland, er der et markant og tilsvarende stigende behov for mere detaljeret viden.

Miljørisiko: Oliespild til havs

Et stort marint oliespild er den største miljømæssige risiko ved olieaktiviteter, og det er vigtigt at have fokus på, hvordan den miljørisiko kan begrænses mest muligt. Dette gøres ved efterforskningsboringer i Grønland ved at benytte de norske sikkerhedsforskrifter (NORSOK), som er blandt de skrappeste i international sammenhæng, ved at have to borerigge til rådighed så en aflastningsboring kan iværksættes meget hurtigt og ved krav om, at boresæsonen afsluttes, sådan at en aflastningsboring kan nås inden islæg.

Der er endnu ikke dokumenteret effektive metoder til at bekæmpe oliespild i is og mørke. Sådanne metoder bør være udviklet, før der gennemføres efterforskning og produktion i farvande med islæg.

Kystzoneatlas

Til støtte for oliespildsberedskabet er der udviklet kort med henblik på identifikation af kyststrækninger, hvor beskyttelse bør prioriteres i tilfælde af oliespild (kystzoneatlas). Det anbefales videre i papiret, at fortsætte det arbejde, der er startet for at udvikle et intelligent beredskab, som skal kunne benytte forskellige metoder til bekæmpelse af oliespild inkl. afbrænding på havet og dispergering. Metoderne skal benyttes efter en analyse af, hvad der samlet set giver mindst skade på miljøet (Net Environmental Benefit Analysis) og kan anvendes mere og mere præcist, efterhånden som der opbygges en større viden om forekomst og sårbarhed af dyr i vandsøjlen og på havoverfladen, samt om det naturlige nedbrydningspotentiale for olie i de forskellige havområder og på kysterne.

Anbefalinger

I papiret findes en række andre anbefalinger:

• et øget videngrundlag på centrale områder vil afdække væsentlige miljøproblemer med øget sikkerhed i en planlægningsfase og dermed give bedre baggrund for at stille krav til lokalisering, teknologi, udledninger m.v. Der kan derfor med fordel udarbejdes yderligere regionale SMV-undersøgelser på landjorden, i ferskvandsområder og tilgrænsende fjorde, og der er behov for yderligere forståelse af økotoksicitet og nedbrydning af kemikalier og oliekomponenter under arktiske forhold.

• der bør ved store projekter gennemføres miljøovervågning på regionalt niveau. Denne overvågning skal ikke blot belyse en enkelt råstofindustris miljøeffekter, men de samlede (kumulative) effekter på økosystemet af klimaændringer, langtransporteret forurening, industri og fiskeri og fangst. Overvågningen skal sikre, at der kan igangsættes undersøgelser, der kan forklare kausaliteten bag uventede observationer (er ændringer for eksempel forårsaget af forurening eller klimaændringer) og om nødvendigt indføre skærpede krav for råstofaktiviteten.

Overvågning af udvalgte indikatorer på økosystem-niveau vil være en vigtig del af en mere økosystem-baseret forvaltning, der bedre kan håndtere udfordringerne med regulering og tilpasning i et miljø under hurtig forandring på grund af blandt andet klimaforandringerne.

• for at forbedre oliespildsberedskabet i fremtiden yderligere er der behov for præcise krav til industrien og koordineret forskning, udvikling og opbygning af beredskab i Rigsfællesskabet og internationalt. Selvom ansvarsfordelingen formelt er klar, synes der i Rigsfælleskabet at være behov for mere synergi og fælles fokus på at løfte denne store opgave.

Links:
Miljøeffekter af råstofaktiviteter i Grønland - Hvad er de mulige effekter på natur og miljø, og hvordan kan påvirkningen bedst reguleres?

Rapporten ”Til gavn for Grønland”

Rapporten og øvrige baggrundspapirer

Konference på Københavns Universitet den 4. februar 2014

Kontakt: Forsknings- og rådgivningschef Anders Mosbech, tlf. 8715 8686, amo@dmu.dk
               Institut for Bioscience & Arktisk Forskningscenter, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
               Aarhus Universitet