Ny fireårig aftale om AU’s myndighedsbetjening er i hus

Den nye rammeaftale skaber større klarhed om offentliggørelse og tavshedsklausuler i ST’s forskningsbaserede myndighedsrådgivning.

28.02.2017 | Michael Strangholt

De sidste underskrifter er sat, og blækket så småt ved at være tørt på den nye rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsmyndighedsbetjening, som er indgået mellem Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet. Aftalen, der har et omfang på cirka 380 mio. kroner årligt, fastlægger de overordnede rammer for de myndighedsopgaver, som universitetet skal løse i de næste fire år. 

”Myndighedsrådgivning har høj prioritet for os, så jeg er meget tilfreds med, at vi nu har givet håndslag med ministeriet om en ny aftale. Aftalen skaber klarhed om rammer og vilkår, så forskerne kan koncentrere sig om at løse opgaverne med den sædvanlige høje kvalitet”, udtaler prodekan på Science and Technology, Kurt Nielsen.

Større klarhed om offentliggørelse og tavshedspligt

I løbet af forhandlingerne har fokus især været rettet mod rammeaftalens bestemmelser om tavshedspligt.

Den nye aftale tydeliggør, at universitetet fortsat har ret og pligt til at offentliggøre ny viden, og at det er universitetet, der vurderer, om en opgave er underlagt forvaltningsretlige regler om tavshedspligt. Aftalen indebærer ikke en udvidelse af reglerne om tavshedspligt. Ministeriet har dog mulighed for en ”læseperiode” uden offentlighed på op til syv arbejdsdage efter AU’s aflevering af en rapport eller notat.

”Det er min oplevelse, at ministeriet har været positivt indstillet over for at skabe en større klarhed, som imødekommer et universitets behov for at kunne bidrage til både den videnskabelige og den offentlige debat. Der er efter min vurdering opnået tydelige forbedringer, som gør det lettere for både os og ministeriet at manøvrere i det fremtidige samarbejde”, siger Kurt Nielsen.

Den nyeste viden på seks felter

Rammeaftalen omfatter opgaver inden for seks faglige områder:

  • Natur og vand
  • Luft, emissioner og risikovurdering
  • Arktis
  • Planteproduktion
  • Husdyrproduktion
  • Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd

Aftalen giver AU’s forskere mulighed for dels at løse konkrete rådgivningsopgaver på de seks områder, men også at opbygge ny viden gennem forskning af høj international kvalitet, der igen skaber grundlag for at geare midlerne ved at søge om ekstern finansiering.

”Ud over at myndighederne får mulighed for at træffe beslutninger på et sikkert fagligt grundlag, så er den forskningsbaserede rådgivning også en god investering for samfundet, fordi AU’s forskere er på et fagligt niveau, hvor de kan tiltrække midler i international konkurrence. I 2015 hentede man cirka 600 mio. kroner fra andre kilder på baggrund af de 400 mio. kroner, vi fik fra ministeriet. Samfundet får så at sige dobbelt så meget viden for pengene”, fortæller Kurt Nielsen.

 

AU fastholder forskernes rettigheder

Prodekanen noterer sig også, at der i rammeaftalen er opnået enighed om, at universitetet og forskerne fortsat har rettighederne til bagvedliggende materiale i form af f.eks. kildekoder til egenudviklede modeller.

”Der er tale om en videnbase, som forskerne har opbygget over årtier på baggrund af de danske og internationale projekter, de har deltaget i. For mange af forskerne er det fagligt og personligt hjerteblod, som de selv har ophavsretten til, og som er med til at gøre dem internationalt konkurrencedygtige”, siger Kurt Nielsen. Han understreger, at der nu ligger et rigtig godt udgangspunkt for det fortsatte arbejde med at opbygge den viden, der skal sikre, at både myndigheder, erhverv og ikke mindst politikere kan træffe beslutninger om fødevareproduktion og miljø på et velfunderet grundlag.

Læs rammeaftalen og ydelsesaftaler her

Medarbejdere, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen