Ny analyse afdækker mulighederne for begrænsning af oliespild

Forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har udviklet en analysemodel, som kan bruges i forbindelse med begrænsning og bekæmpelse af olieudslip i verdenshavene.

10.03.2017 | Kristian Laulund

Olie på havoverfladen bliver spredt via vind og bølgerne på havet.

Oliespild på havoverfladen bliver gradvist spredt af vejrforhold som vind og bølger. Derfor er det meget vigtigt, at udslippet begrænses og bekæmpes hurtigt muligt.

Konsekvenserne af oliespild i Arktis kan være store for både plante- og dyrelivet i havet. Derfor har forskerne Susse Wegeberg, Frank Rigét, Kim Gustavson og Anders Mosbech fra Institut for Bioscience ved Århus Universitet udarbejdet en strategisk analysemetode. Den skal bruges til at vurdere konsekvenserne for havmiljøet omkring Arktis af forskellige oliespildsscenarier samt vurdere mulighederne for oliespildsbekæmpelse. Analysen er en såkaldt strategic Net Environmental Benefit Analysis, forkortet sNEBA. Den fortages på et geografisk bestemt område, på baggrund af oliespildsscenarier, ekspertviden og publiceret viden om miljøet i det pågældende område.

En sNEBA er altså et planlægningsværktøj, som bruges i god tid før et eventuelt oliespild opstår i kombination med en generel miljøvurdering af potentialet for oliespildsbekæmpelse samt forberedelse af bekæmpelsesstrategier for et givent område. Udviklingen af analysen har taget udgangspunkt i området omkring Store Hellefiskebanke ud for Grønlands vestkyst, som er et vigtigt område for Grønlands dyreliv, da en høj vandudskiftning over bankens forholdsvis lave vand medfører en stor tilførsel af næringsrigt vand, som danner grundlag for en høj primærproduktion i området. 

En af de største trusler mod miljøet i områder som Store Hellefiskebanke kommer fra potentielle oliespild, der kan opstå som følge af uheld for eksempel under transport af olie. 

Modelområdet for analysen ligger ud for Grønlands vestkyst og er markeret med gult. Faren fra et spild kan og bliver forebygget intensivt, men den kan ikke elimineres, og i grønlandske farvande kan faren være forhøjet på grund af isbjerge.

Oliespild kan forårsages af to ting: Ved boring efter olie i undergrunden, kan der ske en udblæsning – det man på engelsk kaldet et ”blow-out” - fra en oliebrønd, hvis trykket i brønden kommer ud af kontrol. Derudover kan der ske olieudslip i forbindelse med skibstrafik, hvis olien i tankene (både brændstof og last) slipper ud som følge af uheld, fx en kollision med et andet skib, et isbjerg eller grundstødning. Effekterne fra et oliespild varierer meget fra spild til spild og afhænger bl.a. af olietypen, spildets placering, vejrforholdene og oliens drivbane. 

Modelområdet for analysen ligger ud for 
Grønlands vestkyst og er markeret med gult. 

 

Metodevalg afhænger af spildtype og sted

Afhængig af type og viskositet flyder olie generelt på vandoverfladen, og spildet kan bekæmpes på overordnet tre måder:

  • Ved mekanisk opsamling af olien holdes olien samlet med flydespærrer, så olien ikke slipper ud, hvorefter olien pumpes væk fra overfladen. Det er den reneste måde at rydde op efter et oliespild, men metoden er arbejdskrævende og kan i grønlandske farvande besværliggøres af vejrforhold og is.
  • Ved kemisk dispergering af olien bruges kemikalier til at opdele olien i mindre dråber. Dråberne forvitrer fra overfladen og en del af olien bliver nedbrudt mens resten fordeles ned gennem vandsøjlen og spredes. Gennem spredning af et oliespild nedbringes koncentrationen af olie i takt med at dråberne fordeles i gradvist mere af vandsøjlen. Dermed nedbringes koncentrationerne til et langt mindre toksisk niveau, og olien er til mindre fare og gene for dyre- og planteliv i havet.
  • Ved In situ burning, altså afbrænding af olien på havoverfladen, brændes olien på overfladen og evt. restprodukter opsamles. Opsamler man ikke restprodukter, kan det resultere i olieindsmurte fjerdragter blandt områdets fugle, og sker opsamlingen ikke hurtigt og effektivt, er der en risiko for, at nogle rester kan synke ned i havet.

Hvilken metode, der mest effektivt kan gøres brug af, afhænger af omstændighederne for spildet. Uanset hvilken metode der vælges er det altafgørende at oprydningsarbejdet sættes i gang meget hurtig efter spildet for at være mest effektivt.

Rapporten konkluderer, at der ikke kan anbefales én bestemt metode til opsamling af og oprydning efter oliespild, men at metoden bør vælges ud fra de givne forhold: placering, havdybde, vejrforhold og koncentrationen af plante- og dyreliv. For hvert enkelt potentielt spild skal der foretages en vurdering af den mest hensigtsmæssige oprydningsmetode i forhold til de nævnte faktorer. Man skal altså have alle muligheder klar i forbindelse med et oliespild, så der hurtigt og effektivt kan sættes ind.

Særligt ved dispergering og afbrænding spiller tiden en afgørende rolle for effektiviteten af oliespildsbekæmpelsen – der skal sættes hurtigt ind, gerne indenfor 24 timer efter at spildet har fundet sted. Generelt lyder anbefalingen fra forskerne bag analysen dog, at mekanisk opsamling af oliespild, så vidt det er muligt, bør være det første skridt der tages i forbindelse med bekæmpelse af oliespild i havet omkring Arktis. Tilvalget af denne metode og fravalget af de to andre sker på baggrund af oprydningens effekt og miljøpåvirkning. Opsamling af olie efterlader meget få spor af et spild, såfremt opsamlingen sker hurtigt og korrekt, mens de to resterende metoder efterlader olierester i en eller anden form i havet, som nævnt under beskrivelserne af de enkelte metoder.

 

Læs hele rapporten her: STORE HELLEFISKEBANKE, GRØNLAND - Miljøvurdering af oliespild samt potentialet for oliespildsbekæmpelse

 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Seniorrådgiver Susse Wegeberg, Institut for Bioscience - Arktisk miljø, AU på tlf.: +45 8715 8669, mobil: +45 3018 3118 eller på mail: sw@bios.au.dk

 

 

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Institut for Bioscience, Offentligheden / Pressen