Mulighed for jagt på grågæs i august

Bestanden af grågæs er nu så stor, at det overvejes at udvide jagttiden. De mange gæs laver betydelige skader på landmændenes afgrøder.

23.10.2017 | Nanna Bliksted Lange

Grågæs har i længere tid været et problem for danske landmænd. Bestanden er steget voldsomt i en årrække - både som dansk ynglefugl og som trækgæst. Det giver problemer for landbruget og flere kollisioner mellem gæs og fly, bl.a. i Københavns Lufthavn.

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi har nu udarbejdet et notat til Miljøstyrelsen, der gør rede for de mulige konsekvenser af at forlænge jagten på grågæs i Danmark. Miljøstyrelsen ønsker blandt andet en vurdering af, om man kan mindske mængden af skader på afgrøder ved at udvide jagttiden med august måned.

Notatet anslår, at der findes omkring en million grågæs i den nordvesteuropæiske bestand, og bestanden vokser med 8-10% om året. I Danmark har grågåsen spredt sig til stort set hele landet som ynglefugl, og antallet tager fortsat til. Det sker, selv om der årligt bliver skudt omkring 50-60.000 individer af danske jægere.

I følge notatet skyldes nutidens store danske bestand, at man i 90’erne sagde stop for august-jagt. I 2014 blev der åbnet op for januar-jagt af gæs, hvilket har ledt til et større årligt udbytte af gæs, men ikke tilstrækkeligt til at stoppe udviklingen. Grågæssene har også ændret trækvaner. Førhen trak de til Sydspanien for at overvintre; i dag forbliver hovedparten i Holland, Tyskland og Danmark, godt hjulpet af klimaændringer, som har givet mildere vintre. Det har givet gæssene en bedre overlevelse.

Siden 1982 er den danske ynglebestand af grågås steget kraftigt.

Ifølge forskerne bag notatet findes der ikke statistik på omfanget af de skader, der bliver forvoldt af grågæs i Danmark, men Danmarks situation er ikke unik - stort set alle lande, hvor grågæs yngler og overvintrer, rapporterer om stigende mængder skader udført af gæs. Problemerne er især store i august, hvor store mængder sultne gæs kan lede til tab af høstudbytte.

En stabilisering eller reduktion af antallet af grågæs i Danmark vil kunne nedbringe omfanget af skader på landbrugsafgrøder. At begynde jagttiden i august vil kunne føre til en stabilisering af den danske ynglebestand og måske endda en reduktion. Jagten vil ifølge notatet også kunne skræmme gæssene væk fra kornmarker. Men gæssene vil også kunne blive bortskræmt fra især mindre søer, de bruger som hvilepladser. I stedet vil gæssene koncentrere sig i større søer, hvilket kan lede til en koncentration af skadesomfanget på færre områder, da grågæs sjældent flyver langt for at søge føde.

Men en udvidet jagttid vil ikke kun regulere antallet af grågæs, men vil også påvirke andre vandfugle. I august måned har de fleste danske vandfuglearter allerede udklækket deres kuld, mens andre begynder deres træk. Derfor foreslår notatet, at man koncentrerer sig om at jage grågæs på landbrugsarealer i stedet for vådområder, da stubmarker og andet landbrugsland sjældent huser andre arter vandfugle.

DCE-notatet foreslår også en “bufferzone” mellem tilladte jagtområder og vådområder, så man på den måde ikke påvirker andre vandfugle. Hvor stor en sådan bufferzone skal være, er dog ikke tilstrækkeligt fagligt belyst. Notatet peger desuden på muligheden for kun at udvide jagten med sidste halvdel af august, da man på den måde undgår at forstyrre sent klækkede kuld af ænder.

August-jagt var tilladt i Danmark frem til 1993, hvor mere end halvdelen af alle nedlagte grågæs blev skudt i netop denne måned. Dengang blev der skudt omkring 10.000 grågæs om året. Ifølge notatet fungerede jagten på dette tidspunkt som kontrol af bestanden, hvilket den også vil kunne gøre i dag. Jægernes store interesse for at drive jagt på gæs i januar i de senere år tilsiger, at der også i dag vil være stor interesse for at drive jagt på grågæs i august. Notatet foreslår, at man kan indbygge en adaptiv jagtregulering, så man på den måde løbende kan følge med i, at jagten enten ikke tager overhånd eller der er behov for en intensivering i forhold til det mål, man sætter sig for bestanden.

Aarhus Universitet undersøger i øjeblikket effekten af gåsejagt på forskellig afstand til vådområder for at få et fagligt grundlag for størrelsen af bufferzoner.

Jagttiderne, inklusiv mulig åbning af jagttid for grågås i august, for de kommende fire år er netop forhandlet på plads i Vildtforvaltningsrådet. Rådet indstiller, at der åbnes for jagt på grågås i august i en forsøgsperiode med en bufferzone fra søer og kyst til jagtlokalitet på omdriftsarealer.
Se Vildtforvaltningsrådets anbefaling om nye jagttider her.

 

Læs notatet ”FAGLIG VURDERING AF KONSEKVENSER AF INDFØRING AF JAGT PÅ GRÅGÅS I AUGUST” her: Link

For yderligere oplysninger, kontakt venligst professor og leder af Center for Adaptiv Naturforvaltning  Jesper Madsen:

Telefon: 87158692

Mail: jm@bios.au.dk

Offentligheden / Pressen, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi