Aarhus Universitets segl

Kraftigt iltsvind på fremmarch

Fra juli til august er arealerne med kraftigt iltsvind mere end fordoblet i de indre danske farvande.

Med en udbredelse på ca. 900 km2 i de indre danske farvande er områder med kraftigt iltsvind vokset i løbet af sommeren.                  

Det viser årets første rapport om udbredelsen af iltsvind i de indre danske farvande. Rapporten er udgivet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet på baggrund af Miljøstyrelsens målinger af iltindholdet i de indre danske farvande.

De første iltsvind blev registreret allerede i februar i Knebel Vig, i april i Det Sydfynske Øhav og i maj i Flensborg Fjord. Iltsvindene forværredes i udstrækning og intensitet i løbet af juli og august, hvor ændringen i august hovedsageligt bestod af, at andelen af kraftigt iltsvind øgedes markant.

Foråret 2017 var kendetegnet ved forholdsvis meget vind og temperaturer over langtidsmidlen for 1961-1990. De relativt høje temperaturer har stimuleret iltsvindet og sammen med de næringsrige forhold medvirket til, at iltsvindet opstod tidligt og hurtigt tog til i udbredelse og styrke specielt på større vanddybder.

Desuden har det langvarige iltsvind i 2016 bevirket, at havbunden kun har haft kort tid til at genilte, og derfor allerede fra starten var sårbar over for udvikling af iltsvind. Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande (dvs. inden for EEZ-linjen, som er tegnet ind i de to figurer nedenfor) var knap 2.000 km2 i juli og godt 2.000 km2 i august. Arealet af kraftigt iltsvind forøgedes fra godt 400 km2 i juli til godt 900 km2 i august, dvs. at andelen af kraftigt iltsvind fordobledes fra at udgøre 22 % i juli til 43 % i august.

 

Den modellerede udbredelse af iltsvindet i hhv. juli og august, baseret på målinger foretaget af Miljøstyrelsen (MST).  

De områder, som blev hårdest ramt af udbredt iltsvind, var de sædvanlige mest sårbare områder det nordlige Bælthav, det sydlige Lillebælt og tilstødende fjorde, Det Sydfynske Øhav og Lübeck Bugt. I Haderslev Fjord var der også længerevarende kraftigt iltsvind, som dog forsvandt i august som følge af det mere blæsende vejr i starten af måneden.

Udbredt iltsvind forudsætter en forudgående stor tilførsel af næringsstoffer (eutrofiering), men iltsvindets udvikling reguleres væsentligst af de aktuelle klimatiske forhold. I de hårdest ramte områder, som typisk er karakteriseret ved relativt store dybder, er der behov for længere perioder med kraftig blæst eller en storm, hvis iltforholdene skal forbedres markant inden for forholdsvis kort tid.

Kraftig blæst og storm vil dog også kunne føre til, at de store iltsvindspåvirkede vandmasser flyttes rundt i området, inden de opblandes med det iltholdige vand, og iltsvindet forsvinder. Hvis der kommer en periode med svag vind, vil der kunne opstå nye iltsvindsområder, og iltforholdene vil kunne forværres i de eksisterende områder.

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi offentliggør årets næste iltsvindsrapport 29. september 2017. Rapporterne udarbejdes i samarbejde med Miljøstyrelsen samt svenske og tyske institutioner.

Kontakt: Seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, tlf. 8715 8805, jwh@bios.au.dk 
                 DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi 
                 Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2017. Jens Würgler Hansen, David Rytter & Thorsten J. Skovbjerg Balsby. 2017. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Du kan læse seneste iltsvindsrapport her