Aarhus Universitets segl

Kraftigt iltsvind flere steder i september

En kombination af høje vandtemperaturer, næringsstoffer og overvejende svag vind bidrog til forværret iltsvind i blandt andet Lillebælt og Det Sydfynske Øhav. I Aabenraa Fjord blev der observeret døde fisk som følge af iltsvind.

Iltsvindet i det sydlige Lillebælt, Aabenraa Fjord, Flensborg Fjord og Det Sydfynske Øhav var i september meget omfattende, både hvad angår udbredelsen og styrken af iltsvindet.

Det fremgår af den seneste iltsvindsrapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, baseret på Miljøstyrelsens målinger fra slutningen af august til midten af september.

I områder med relativt lav vanddybde blandede blæsten vandet midt i september, så der kom ilt til bunden, mens de dybere farvandsområder som for eksempel Lillebælt oplevede fortsat udbredt og kraftigt iltsvind.

Iltsvindet udviklede sig i måleperioden markant, så der opstod iltfrie eller tæt på iltfrie forhold ved bunden i mange områder. I en del områder blev der frigivet giftig svovlbrinte i bundvandet, og i Aabenraa Fjord blev der observeret døde fisk. Disse døde formodentlig på grund af, at vinden flyttede iltfrit bundvand fra Lillebælt ind i fjorden.

Iltforholdene blev bedre enkelte steder herunder i Haderslev Fjord og i Smålandsfarvandet. I Limfjorden opstod der sidst i august et iltsvind, som forsvandt igen som følge af kraftig vind midt i september.

Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande i september var lidt større end i august, men noget mindre end på samme tid sidste år.

Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande udgjorde godt 1.700 km2 midt i september, hvoraf godt 50 % (markeret med rød) var påvirket af kraftigt iltsvind. Det samlede areal var knap 10 % større end midt i august og godt 20 % mindre end på samme tidspunkt sidste år, hvor der først kom meget vind sidst i september.

Iltsvind opstår, når der i vandet findes et overskud af næringsstoffer i kombination med relativt høje vandtemperaturer og rolige vindforhold. Disse forhold giver en opblomstring af alger, som øger iltforbruget ved bunden, når de døde alger synker ud af vandsøjlen og nedbrydes. Høje vandtemperaturer øger hastigheden af iltforbruget ved nedbrydningen og mindsker iltens opløselighed i vand.
Hvis bundvandet ikke tilføres tilstrækkelig ny ilt bliver iltforbruget større end ilttilførslen, og til sidst opstår der iltsvind. Stærk vind kan blande bundvandet med mere iltholdigt vand fra de øvre lag i vandsøjlen og dermed bringe mere iltholdigt vand til bunden. Hvis ikke det sker, kan havbunden afgive giftig svovlbrinte til vandet, og dermed yderligere forværre tilstanden for bunddyr og fisk.

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi udsender hvert år fire iltsvindsrapporter. Rapporterne beskriver de aktuelle iltforhold i de danske farvande i perioderne juli-august, august-september, september-oktober og oktober-november. Perioderne dækker det tidsrum, hvor iltsvind typisk er mest udbredt. Den aktuelle rapport gør status for udviklingen og udbredelsen af iltsvind i de indre farvande i perioden fra 24. august til og med 18. september. Formålet er at give offentligheden et overblik over iltsvindssituationen i perioden.

Læs hele rapporten ”Iltsvind i de danske farvande i august-september 2019” her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, tlf. 87 15 88 05, e-mail jwh@bios.au.dk, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.