En unik undersøgelse fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, opgør lokale og regionale kilders bidrag til luftforureningen i hovedstaden. Opgørelsen er udført for Københavns Kommune.

I rapporten ”Kildebidrag til sundhedsskadelig luftforurening i København” beregnes kilderne med luftkvalitetsmodeller for henholdsvis det regionale kildebidrag til luftforureningen, kilderne til bybaggrundsluftforureningen og kilderne til luftforureningen på gadeniveau, der her er opgjort for 99 gader i kommunen med en særskilt opgørelse for H.C. Andersens Boulevard. Disse modelberegninger er suppleret med målinger.

Regional luftforurening beregnes med DEHM-modellen, bybaggrundsforureningen beregnes med UBM-modellen og gadeforureningen beregnes med OSPM-modellen. For Danmark anvendes SPREAD-emissionsmodellen, som har en geografisk opløsning på 1 km x 1 km. Kildeopgørelsen er gennemført for 2010.

• Det regionale bidrag defineres som den luftforurening, som blæser ind over den ydre kommunegrænse for Københavns Kommune. Der er bidrag fra kilder i Europa, Danmark og nabokommuner, hvor nabokommuner er defineret ved afstanden op til 20 km væk fra Københavns kommunes ydre kommunegrænse. Endvidere er medtaget bidraget fra den internationale skibstrafik i Øresund, hvor det lokale bidrag fra Øresund er defineret i en afstand op til 20 km væk fra kommunegrænsen.
• Bybaggrundsforureningen er bestemt af kilder i byen – Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune – samt det regionale bidrag som beskrevet ovenfor.
• Luftforureningen i en gade er bestemt af trafikkilderne i gaden samt bidraget fra bybaggrundsforureningen (inkl. regionalt bidrag).

Disse forskellige bidrag er beregnet på baggrund af emissionsdata og meteorologiske data samt topologiske data. I tabellerne herunder vises henholdsvis koncentrationsbidrag for bybaggrundsluftforureningen opdelt på forskellige kilder (tabel 1), og det gennemsnitlige kildebidrag fra vejtrafikken fordelt på køretøjskategorier (tabel 2).

NO₂- og NO_x-forureningen

NO₂- og NO_x-forureningen er domineret af lokale kilder i og umiddelbart omkring København med omkring 75 procent af bybaggrundsforureningen. Den største kilde indenfor Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune er vejtrafik med 26-28 procent af bybaggrundsforureningen.

Anderledes forholder det sig med partikelforureningen, hvor koncentrationsbidraget for PM₁₀ og PM_2.5 er domineret af det regionale bidrag fra kilder i hele Danmark og Europa uden for Københavns Kommunes ydre kommunegrænse. Det regionale bidrag for PM₁₀ og PM_2.5 udgør således hhv. 89 procent og 86 procent af bybaggrundsforureningen. Det resterende lokale partikelbidrag er domineret af udledninger fra brændeovne (ikke-industriel forbrænding) efterfulgt af vejtrafik (tabel 1).

Beregninger for de 99 gader viser, at personbiler bidrager mest for NO_x og NO₂. Herefter bidrager hver af køretøjskategorierne: varebil, lastbil og bus med omtrent lige meget, men det svinger fra gade til gade afhængig af køretøjsfordelingen for den tunge trafik.

Den tunge trafik (lastbiler og busser) bidrager samlet typisk mere end varebiler, og lastbiler bidrager typisk mere end busser. På trods af at lastbiler og busser kun udgør 4 procent af trafikken bidrager de relativt meget, da emissionsfaktorerne for lastbiler og busser er omkring 10 gange højre end for person- og varebiler. Hvis det antages, at antallet af partikler er proportionalt med NO_x er kildefordelingen for antallet af partikler den samme som beskrevet ovenfor.

Partikelforureningen

Generelt bidrager personbiler mest til PM₁₀ og PM_2.5., efterfulgt af varebiler. Person- og varebiler bidrager i gennemsnit henholdsvis 62 procent og 22 procent til PM₁₀ og henholdsvis 57 procent og 28 procent for PM_2.5.

Den tunge trafik bidrager generelt mindre end varebiler, og busser bidrager generelt mindre end lastbiler. Lastbiler bidrager i gennemsnit med 11 procent til PM₁₀ og 10 procent til PM_2.5, og busser bidrager i gennemsnit 7 procent til både PM₁₀ og PM_2.5.

Grunden til at person- og varebiler bidrager relativt mere til PM₁₀ end til NO_x i forhold til den tunge trafik skyldes disses såkaldte ikke-udstødningsbidrag. Ikke-udstødningsbidraget er vejslid, dækslid, bremseslid og ophvirvling heraf. På trods af, at ikke-udstødningsbidraget er mindre for person- og varebiler pr. køretøj i forhold til tunge køretøjer, bidrager person- og varebiler relativt mere til PM₁₀ og PM_2.5 på grund af deres store antal. Endvidere har den eksisterende miljøzone reduceret partikeludstødningen fra den tunge trafik.

Kontakt: Seniorforsker Jørgen Brandt, tlf. 8715 8522, jbr@dmu.dk el.
              seniorforsker Steen Solvang Jensen, tlf. 8715 8573, ssj@dmu.dk 
              DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
              Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet

Kildebidrag til sundhedsskadelig luftforurening i København. Jensen, S.S., Brandt, J., Ketzel, M., Plejdrup, M. 2013. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 86 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 57.

Sammenfatning Summary Hele rapporten i pdf-format (5 MB)