Iltsvind blev blæst baglæns i fjordene

Stormen Johanne gav ilt til lavvandede områder, men i blandt andet Lillebælt har iltsvindet bidt sig fast.

31.08.2018 | Michael Strangholt

Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande udgjorde knap 1.800 km2 sidst i juli og godt 1.500 km2 midt i august, heraf var cirka halvdelen af arealet ramt af kraftigt iltsvind. Det svarer nogenlunde til situationen på samme tidspunkt sidste år, hvor iltsvindet var karakteriseret ved at starte usædvanlig tidligt i flere områder.

Det viser årets første iltsvindsrapport for juli-august 2018 fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Rapporten er lavet på baggrund af målinger fra Miljøstyrelsen.

De tidligste iltsvind blev registreret først i juni i Nissum Fjord og Limfjorden og midt i juni i det sydlige Lillebælt.

Perioden var kendetegnet ved høje temperaurer og overvejende svage vinde indtil begyndelsen af august. Det førte både til markant stigende temperaturer i bundvandet og en stimulering af lagdeling af vandsøjlen – begge dele fremmende for udvikling af iltsvind. Desuden var juli og august karakteriseret ved en stor solindstråling og meget lidt nedbør indtil et stykke ind i august.

Det sidste har betydet, at afstrømningen af næringsstoffer fra land til havet har været meget begrænset i størstedelen af perioden, og at produktionen af alger derfor er baseret på næringsstoffer tilført i forudgående våde perioder

Der blev i perioden 1. juli til 23. august flere steder registreret iltfrie forhold ved bunden, belægninger af svovlbakterier, frigivelse af svovlbrinte og døde bunddyr og fisk. De hårdest ramte områder var Limfjorden, Mariager Fjord, Haderslev Fjord, det sydlige Lillebælt og tilstødende områder samt Det Sydfynske Øhav.

Storm gav ilt til fjordene

Den kraftige blæst den 10. august i år kom på et tiltrængt tidspunkt for dyr og planter i mange af de områder, der var ramt af iltsvind. Vinden blandede rundt på vandet i vandsøjlen, så iltrigt vand fra overfladen blev blandet med det iltfattig bundvand. På vestkysten og i Limfjorden var det dog en regulær storm med vindstød op til orkanstyrke. Stormen fjernede næsten alt iltsvindet i Limfjorden og andre lavvandede områder, mens den ikke ændrede iltsvindsforholdene i de dybere områder væsentligt. Dertil var stormen for kortvarig.

     

Figurerne viser den modellerede udbredelse af iltsvind i juli og august.

Hvor der i Limfjordsområdet var tale om storm med vindstød af orkanstyrke, var der i Fynsområdet tale om kraftig blæst med vindstød af stormstyrke. De to områder adskiller sig blandt andet ved, at vanddybderne er meget større i farvandene omkring Fyn end i Limfjorden. De større dybder i farvandene omkring Fyn betyder, at der skal mere vind til at skabe fuld opblanding af vandsøjlen og dermed tilførsel af iltholdig vand til bunden, end det er tilfældet i Limfjorden.

FAKTA OM ILTSVIND OG BLÆST

Udbredt iltsvind forudsætter en forudgående stor tilførsel af næringsstoffer, men iltsvindets udvikling over tid reguleres væsentligst af de vejrmæssige forhold. Især vinden er af stor betydning for iltsvindets videre udvikling i år. Hvis der igen kommer en periode med svag vind, kan iltsvindet hurtigt vende tilbage i de lavvandede områder

I de hårdest ramte områder, som typisk er karakteriseret ved relativt store dybder, kræver det længere perioder med kraftig blæst eller en storm, hvis iltforholdene skal forbedres markant inden for forholdsvis kort tid. Kraftig blæst og storm vil også kunne føre til, at de iltsvindspåvirkede vandmasser flyttes rundt og dermed påvirker nye områder og intensiverer iltsvindet i allerede påvirkede områder.

Læs iltsvindsrapporten juli-august 2018 her 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, +4530183109 eller jwh@bios.au.dk.

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen